I Skotland har man fundet en vandmand, der har været forsvundet i næsten et halvt århundrede. Depastrum cyathiforme blev sidst set i Frankrig i 1976.
På den skotske ø South Uist fandt en turist ved et tilfælde et havdyr, som forskere i næsten et halvt århundrede havde anset for forsvundet. Der er tale om en sjælden art af stængelmedusa — Depastrum cyathiforme, som sidst blev set i 1976 i det nordlige Frankrig.
Det rapporterede avisen The Guardian.
Depastrum cyathiforme er et blomsterlignende væsen, der fæstner sig til sten ligesom søanemoner. Den blev sidst set i 1976 ved den franske kyst i byen Roscoff. I Storbritannien blev den sidst observeret i 1954 på øen Land’s End i Devon.
Rejsende Neil Roberts stødte på fire sådanne organismer, da han vendte en sten under en vandretur. Han tog billeder og sammenlignede dem med historiske afbildninger – der fandtes indtil videre ingen moderne fotos af denne art. Hans formodning blev bekræftet af eksperter: det er virkelig Depastrum cyathiforme.
Oplysningerne om fundet blev offentliggjort i tidsskriftet British Wildlife. Senere tog redaktøren Guy Freeman til South Wight for at undersøge sagen og fandt endnu et levende eksemplar af maneten. Dette kan tyde på, at der findes en lille, men stabil population af arten i dette område.
Stængelmedusæder er små slægtninge til ægte medusæder, aktinier og koraller. I alt er der omkring 50 arter kendt, hvoraf 10 lever i farvande omkring Storbritannien og Irland. Depastrum cyathiforme blev i det 19. århundrede gentagne gange beskrevet af den britiske havbiolog Philip Henry Gosse, der kaldte den ‘bægerformet lucernaria’.
Allen Collins, specialist i stængelmedusæ fra Smithsonian Institute i USA, kaldte fundet »bemærkelsesværdigt« og udtrykte håb om, at det senere vil lykkes at finde flere af disse væsner.
Interessante fakta
- Stængelmedusæer lever fastgjort til underlaget gennem en stilk og kan ikke bevæge sig som almindelige vandmænd.
- De har en livscyklus, hvor de både kan ligne små blomster og miniature anemoner afhængigt af stadiet.
- Nogle arter i gruppen kan regenerere dele af kroppen, hvis de bliver beskadiget.
- Stauromedusæer findes ofte i kolde, rene kystområder og er følsomme over for forurening.
- De har ingen fritsvømmende “medusa-fase”, hvilket adskiller dem fra de fleste andre nældedyr.
- Forskere bruger ofte disse organismer til at studere evolutionen af de tidligste flercellede dyr i havet.
- Fund af sjældne arter som denne kan indikere, at lokale økosystemer er mere stabile, end man tidligere troede.
- Mange arter i gruppen er så små, at de let overses i feltstudier, selv når de er til stede.
Kilder
- Collins, A.G. (2002). Phylogeny of Stauromedusae (Cnidaria). Hydrobiologia.
- Hirano, Y. et al. (2008). Taxonomy and distribution of stalked jellyfish. Journal of Marine Biology.
- Miranda, L.S. et al. (2016). Evolution of Stauromedusae. Zoological Journal of the Linnean Society.
- World Register of Marine Species (WoRMS). Depastrum cyathiforme taxonomy.
- Ocean Biodiversity Information System (OBIS). Marine species records.
- British Wildlife Journal archives. Rediscovery reports of rare marine fauna.
