Hvordan ændrede 300 æg fra en kæmpe ueta New Zealands fremtid?
Ved første øjekast virker det som en joke eller et fantasifoster: en græshoppe, der vejer lige så meget som en spurv, og som gemmer sig i et krat af bregner og producerer hundredvis af unger. Men sådan et insekt findes – og dets navn er Giant Ueta.
Denne fantastiske indbygger i New Zealand minder os om, at evolutionen elsker paradokser, og at naturen gemmer på hemmeligheder i de mest uventede former.
En megadungeon, der gemte sig fra udryddelse
Giant Ueta var engang et almindeligt insekt i skovene på Nordøen, men med ankomsten af mennesker, rotter og katte begyndte dens hurtige udryddelse. På Little Barriere Island, som var isoleret fra omverdenen, lykkedes det heldigvis en lille gruppe uetaer at overleve. Det var her, dens andet liv begyndte – under opsyn af forskere.
Om dagen gemmer disse insekter sig i grønne skjul under bladene på palmer og bregner, og om natten bevæger de sig langsomt gennem træerne og på jorden på jagt efter friske blade af caraca, mamanga og andre lokale planter. De hopper næsten aldrig, i modsætning til almindelige græshopper – deres tunge kroppe (op til 35 gram hos hunnerne!) er ikke skabt til akrobatik.
Parring med et brag og ungdomskrise 11 gange
Wheatear er kønsmoden, når den er omkring halvandet år gammel. Efter parringen lægger hunnen mellem 10 og 300 æg i jorden – og det er bare på én gang. I løbet af sit korte liv gennemgår insektet 11 hamskifter, hvor det smider sin gamle skal og får en ny. Hver gang er som en lille modning.
En redningsaktion, der varer i årevis
Det første store projekt for at redde Uet startede i 2010. Forskere transporterede 18 voksne dyr fra Little Barriere Island til South Auckland, hvor de for første gang i historien begyndte at opdrætte dem i fangenskab. Efter bare et år var antallet af unger over hundrede – og der var ikke flere bure. De var nødt til at flytte wetaerne i grupper til større bure.
Videre – mere: I 2014 blev 150 græshopper flyttet til Tiritiri-Matangi-reservatøen. I 2018 rejste 300 individer til Hauraki Bay. Resultatet er, at Ueta på ti år ikke bare har overlevet – den er vendt tilbage til naturen.
Hvorfor den forsvandt – og hvem der har skylden
En af de største trusler mod arten er svigt i økosystemet. Ironisk nok var det masseudryddelsen af katte på Little Barriere, der ødelagde uetaen. Kattene udryddede ganske vist fugle, men de holdt også rottebestanden under kontrol, som levede af græshoppetestikler. Da kattene forsvandt, iscenesatte rotterne et veritabelt folkemord i miniature.
Siden da er det ikke kun blevet en sag for biologer at genoprette vådområdet, men en national opgave. Fordi udryddelsen af selv én underart kan ødelægge den skrøbelige balance i et ø-økosystem.
Hvorfor det er vigtigt
Den gigantiske ueta er ikke bare et sjældent insekt. Det er en påmindelse om, hvor skrøbelig naturen er, og hvor vigtigt det er at gribe ind i tide for at bevare det, der har været millioner af år undervejs. Vi avler måske ikke disse græshopper derhjemme. Men hvis de forsvinder, forsvinder også en del af det meget vilde, ægte New Zealand, som lever efter sine ældgamle love.
