Ikke alt, der glimter, er guld, selvom de snedækkede bjergtoppe i Lapland ikke er et dårligt sted at starte.
Penge vokser ikke på træer, siger det gamle ordsprog, men guld gør måske på juletræerne i Lapland. I en ny undersøgelse har forskere afdækket en klar sammenhæng mellem bakterier, der lever i nåle fra norsk gran, og dannelsen af guldnanopartikler. Hvis denne viden udnyttes korrekt, kan den hjælpe guldjægere med at finde skjulte skatte.
Spor af metaller kan akkumuleres i plantevæv gennem en proces kaldet biomineralisering, hvor mikrober og oxidation hjælper metalioner med at bevæge sig fra jorden op gennem stænglerne og ind i bladene.
Og guld er ingen undtagelse. Det er velkendt, at visse træarter, såsom nogle eukalyptusarter i Australien, kan opbygge mikroskopiske mængder guld i deres blade takket være deres ultrafleksible rødder, der graver sig dybt ned i guldrige sedimentjordarter.
Den nøjagtige proces for denne biomineralisering er dog ikke helt klar, og det er uvist, hvorfor den forekommer i nogle enkelte planter, men ikke i andre.
For at undersøge mysteriet indsamlede forskere fra Oulu Universitet i Finland 138 nåleprøver fra 23 norsk gran (Picea abies) fundet i nærheden af Kittilä-guldminen, Europas største guldmine, i Lapland-regionen i det nordlige Finland.
I kun fire træer fandt man guldnanopartikler indlejret i nålene, omgivet af bakterielle biofilmer. DNA-sekventering af disse biofilmer afslørede, at guldrige nåle var særligt rigelige i bakteriegrupper som P3OB-42, Cutibacterium og Corynebacterium. Disse bakterier mener forskerne kan være nøglen.
»Vores resultater tyder på, at bakterier og andre mikrober, der lever inde i planter, kan påvirke ophobningen af guld i træer,« sagde Dr. Kaisa Lehosmaa, førsteforfatter til undersøgelsen og postdoktorand fra Oulu Universitet, i en erklæring.
»Vores nylige undersøgelse giver foreløbige beviser for, hvordan guld bevæger sig ind i planteskud og hvordan guldnanopartikler kan dannes inde i nålene,« forklarede Lehosmaa.
“I jorden findes guld i en opløselig, flydende form. Guld transporteres med vandet og bevæger sig ind i grannåle. Træets mikrober kan derefter udfælde dette opløselige guld tilbage til faste nanopartikler.”
For at gentage: disse partikler er få nanometer store – knap store nok til at lave et flot armbånd til en bakterie. Selv i store mængder er disse nanopartikler af guld ikke meget værd.
Når det er sagt, kan træernes evne til at udvaske guld potentielt føre til stor rigdom. I 2019 brugte et mineraludforskningsfirma ved navn Marmota små blade til at afsløre, at træerne stod oven på en guldforekomst. Ifølge New Scientist førte deres indsats dem til en underjordisk åre, der var 6 meter tyk og indeholdt 3,4 gram guld pr. ton.
Granerne i denne seneste undersøgelse er placeret i nærheden af et kendt guldforekomst, men forskerne mener, at deres arbejde kan bruges til at vejlede fremtidige efterforskningsbestræbelser.
»Dette tyder på, at disse specifikke gran-associerede bakterier kan hjælpe med at omdanne opløseligt guld til faste partikler inde i nålene. Denne indsigt er nyttig, da screening for sådanne bakterier i planteblade kan lette guldefterforskningen,« forklarede Lehosmaa.
Undersøgelsen er offentliggjort i tidsskriftet Environmental Microbiome.
