Muldvarpe er nogle af de mest hemmelighedsfulde beboere i den underjordiske verden. De er aktive næsten døgnet rundt og viser sig sjældent på overfladen.
Derfor vakte en hændelse i Kaluga-regionen i Rusland så stor forundring blandt zoologer: En muldvarp, der blev observeret som led i en jordovervågning, begyndte at dukke op over jorden hver morgen – præcis kl. 4:17. Uden en eneste undtagelse.
En så præcis tidsmæssig overensstemmelse passer ikke ind i de sædvanlige adfærdsmønstre for underjordiske pattedyr.
Ikke bare en tilfældighed
Observationerne begyndte som led i en rutinemæssig kontrol af jordens tilstand. En af de bevægelsessensorer, der var installeret ved muldvarpeskuddet, begyndte at reagere hver dag på samme tid. Kameraerne bekræftede: hver morgen, præcis kl. 4:17, kom muldvarpen ud af sin hule. Han kravlede ud, så sig omkring, flyttede lidt jord – og forsvandt igen.
“Vi troede, det var en fejl. Eller en spøg. Vi tjekkede klokken på alle enheder og sammenlignede med den virkelige tid. Alt stemte. Adfærden gentog sig uden afbrydelser i 18 dage i træk,” forklarer zoologen Vladislav Chernyaev, der deltog i projektet.
Hvorfor netop kl. 4:17
I begyndelsen var hypotesen, at muldvarpen reagerede på lysniveauet eller temperaturændringer, da klokken 4:17 om morgenen faldt sammen med den fase, hvor det bliver køligere før daggry. Men et efterfølgende eksperiment, hvor området blev mørklagt, ændrede ikke adfærdsmønstret.
Forskerne stillede sig selv spørgsmålet: Kan det være en indre biologisk timer?
“Hos de fleste pattedyr er cirkadiske rytmer knyttet til skiftet mellem dag og nat, men hos muldvarpe er situationen speciel. De lever i fuldstændig mørke og kan udvikle en indre ›tidsindstilling‹ baseret på mikrosignaler: vibrationer, elektromagnetiske svingninger, jordfugtighed”, bemærker kronobiolog Irina Dyachenko.
Adfærd uden for instinktet
Hvis muldvarpen virkelig ‘kender’ det nøjagtige tidspunkt, rejser det spørgsmålet om en mere kompleks neurofysiologi end tidligere antaget. Og selvom der ikke er tale om en bevidst tidsplan, tyder selve nøjagtigheden af adfærden på en ekstremt følsom mekanisme i det indre rytme.
Der er også en teori om, at muldvarpen har fået en engangsstimulans, der har sat sig fast i dens biorytme — f.eks. insekter, der dukker op på dette tidspunkt, eller en varmesignal fra overfladen.
Hvad sker der nu
I øjeblikket observerer forskerne en anden muldvarp fra samme population for at finde ud af, om dette adfærd er unikt, eller om det er en hel gruppe med ‘præcise biologiske ure’. Der er også planer om at foretage en neurofysiologisk scanning (ved human indfangning) og en analyse af receptorernes funktion.
“Vi ved ikke, hvad den præcis laver kl. 4:17. Men vi ved, at den gør det hver dag. Det er en anledning til at genoverveje, hvordan vi ser på de mest usynlige dyr,” siger Chernyaev.
