En gruppe havbiologer har bemærket en meget usædvanlig forandring hos hajer, som kan få katastrofale konsekvenser for et af havets største rovdyr.
Arter som sorttippet revhaj kan i fremtiden lide under forandringer i havmiljøet på måder, vi ikke havde forventet.
Hajtænder er et af naturens mest imponerende redskaber. De er skarpe, udskiftelige og ideelle til jagt.
I løbet af sit liv kan en haj udskifte tusindvis af tænder, der er arrangeret i flere rækker, hvor nye tænder konstant vokser og erstatter de gamle.
Tændernes form varierer afhængigt af art og kost: fra takkede rovdyrtænder til flade, knusende tænder. En hajs bid er ikke kun skræmmende og effektiv, men også fascinerende set fra et evolutionært synspunkt.
Nu kan ændringer i verdenshavene true de største rovdyrs vigtigste jagtredskaber.
En gruppe havbiologer ledet af Heinrich Heine Universitetet i Düsseldorf, Tyskland, har bevist, at selv hajtænder – de mest uforgængelige strukturer – kan bukke under for klimaforandringer.
Forskere har fundet ud af, at havforsuring forårsaget af CO₂-udledninger i atmosfæren kan ødelægge hajtænder og gøre dem mere skrøbelige.
Afklaring af virkningerne
Forskerne undersøgte mere end 600 naturligt udfaldne tænder fra sorttippet revhaj (Carcharhinus melanopterus) fra Sealife Oberhausen-akvariet i Tyskland.
De 16 mest ubeskadigede tænder blev placeret i to tanke med havvand, hvor de i otte uger blev udsat for vand med en nuværende pH-værdi på 8,2 i den ene tank og en fremtidig, mere sur pH-værdi på 7,3 i den anden.
Trettiseks upåvirkede tænder blev brugt som kontrol.
Resultatet var klart: De tænder, der var udsat for surt vand, viste mikroskopiske revner, huller og tegn på slid på de takkede kanter, som normalt bruges til at rive byttet.
På billederne så de tænder, der var beskadiget af syre, større ud, men dette skyldtes ikke vækst, men uregelmæssigheder forårsaget af korrosion.
Ru overflader kan øge skæreevnen, men de gør også tænderne mere tilbøjelige til at knække, hvilket udgør en alvorlig trussel for hajer, der bruger deres tænder til at fange og fordøje føde.
Sorttippet revhaj svømmer med åben mund for at trække vejret, hvilket udsætter deres tænder mere.
Hvis havets pH-værdi falder, kan det få konsekvenser for hajer, som har langsom tandudskiftning og stort energibehov.
Selvom eksperimentet blev udført i et lukket miljø, og levende hajer hurtigt kan reparere eller udskifte tænder, kræver dette energi – en ressource, der kan blive knap i et forandret havmiljø.
»Dette er en påmindelse om, at klimaforandringerne påvirker hele fødekæder og økosystemer,« konkluderer ledende forsker Maximilian Baum i en pressemeddelelse.
Resultaterne er offentliggjort i tidsskriftet Frontiers in Marine Science.
