Det Store Bælte
Atlanterhavet kvæles bogstaveligt talt af et kæmpe bælte af sargassumalger. Fra Vestafrika til Puerto Rico-bugten og Yucatan-halvøen har en gigantisk »sky« af brune alger, der vejer mere end 7,5 millioner tons, spredt sig og forgiftet alt levende. Når sargassum skylles i land, bliver det en reel trussel.
Dette fænomen er blevet kaldt Det store atlantiske sargassumbælte. Det kan endda ses fra rummet: Det strækker sig over 5.500 miles og kunne omkransede USA – og stadig have noget til overs.
Fænomenet dukkede først op for omkring 15 år siden. Sargassum-alger lever normalt i det åbne hav, i et næringsfattigt miljø, og har aldrig før dannet så store masser. Nu fortsætter bæltet imidlertid med at vokse, hvilket vækker bekymring blandt forskere. Det truer både marine økosystemer og kystregioner.
Historisk set var Sargassum forbundet med Sargassohavet og blev betragtet som mere af en biologisk kuriositet. I dag spreder det sig imidlertid langt ud over sine grænser og forandrer økosystemerne på sin vej. Den kraftige vækst af alger kan være forbundet med klimaforandringer. I 2009-2010 skubbede den negative fase af Nordatlantisk Oscillation for eksempel Sargassum ind i tropiske farvande.
Sargassum-alger spiller en vigtig rolle i havøkologien: De giver ly til mere end hundrede arter af havdyr. Deres overdrevne spredning har imidlertid ødelæggende konsekvenser. Når sargassum skylles op på kysterne ved de caribiske øer, Mexico, Yucatan, Puerto Rico og Afrika, nedbrydes det hurtigt og frigiver giftig svovlbrinte. Dette forårsager en stærk lugt, udgør en sundhedsrisiko og har en økonomisk indvirkning på turismen. Desuden er det meget dyrt at rydde op efter algerne.
Nedbrydningen af sargassum skaber »døde zoner«, ødelægger koralrev og kan endda beskadige infrastrukturen. Der er et kendt tilfælde fra 1991, hvor et atomkraftværk i Florida blev tvunget til at indstille driften på grund af sargassum-alger.
Gas, der er »farlig for gravide kvinder«
Det lyder som science fiction – et 5.000 mil langt bælte af tang, der vejer mere end 37 millioner ton, flyder i Atlanterhavet. Når en del af dette bælte når Floridas kyst, truer det med at forårsage alvorlige skader på kystfarvande og strande. Men det er helt ægte.
John Young fra PBS talte om dette med Ajit Subramaniam, oceanograf ved Columbia Universitys Lamont-Doherty Earth Observatory.
Ajit Subramaniam: Sargassum er en tang, der vokser udelukkende på havoverfladen. Den fæstner sig aldrig til land. Sargassohavet fik faktisk sit navn på grund af den store mængde sargassum i den nordlige del. Men det såkaldte »bælte« er en ny population, som menes at være dannet siden 2011. Vi begyndte at lægge mærke til det på satellitbilleder på det tidspunkt. Siden da er denne population bogstaveligt talt »eksploderet« og bevæger sig årligt mellem Vestafrikas kyst og Yucatan-halvøen i Mexico.
John Young: Er det en enkelt masse af alger eller en samling af individuelle planter?
Ajit Subramaniam: Den består faktisk af individuelle stængler. Når man er ude på havet, kan man ofte se en flere meter bred stribe af Sargassum, der strækker sig til horisonten. Disse striber kan nå op på 200-300 meter, men de er ikke helt forbundet med hinanden. På grund af vinden ligger de dog på række efter hinanden og danner lange kamme.
John Young: Du sagde, at dette først blev registreret i 2011. Hvorfor dukkede det op dengang og voksede så hurtigt?
Ajit Subramaniam: Der er flere teorier. Den ene kæder det sammen med ændringer i havstrømme og dyb blanding i 2010, som bragte næringsstoffer op til overfladen. En anden teori peger på ændringer i landbrugspraksis i Amazonasflodens bassin, hvilket førte til en stigning i mængden af næringsstoffer, der blev ført ud i havet. Personligt tror jeg, at begge hypoteser er delvist korrekte, men ingen af dem forklarer fænomenet fuldt ud. For mig forbliver oprindelsen til denne nye population et mysterium. Men faktum er, at den eksisterer og fortsætter med at vokse.
John Young: Så jeg forstår, at sargassum også kan være gavnligt på åbent hav?
Ajit Subramaniam: Det er rigtigt. For eksempel har denne population eksisteret i Sargassohavet siden Columbus’ tid og fungerer som levested for mange fiskearter. Vi ser ofte mahi-mahi og andre fisk samle sig under store klynger af Sargassum. Det er et meget aktivt økosystem, der kan sammenlignes med et omvendt koralrev – et sandt centrum for biologisk aktivitet.
John Young: Hvilke trusler opstår, når algerne nærmer sig kysten?
Ajit Subramaniam: Der er flere trusler. For det første, når sargassum skylles op på strandene, hober det sig op i enorme bunker — jeg har set bunker på op til 1,5 meter i Barbados. Under sådanne forhold er det umuligt at slappe af på stranden: algerne begynder at rådne og afgiver en frygtelig lugt. Desuden frigiver det svovlbrinte, når det nedbrydes, hvilket kan være farligt for gravide kvinder, samt metan, et kraftigt drivhusgas.
Der er også miljøskader: det tunge udstyr, der bruges til rengøring, ødelægger strandens skrøbelige økosystemer og øger erosionen. Havskildpadder menes også at lide under det: det er sværere for dem at finde vej gennem sargassum til deres ynglepladser.
Fajardo-strandene under et lag tang
For en måned siden iværksatte myndighederne i Puerto Rico en nødoperation for at rense kystlinjen. Enorme mængder sargassum – brunt tang – har oversvømmet øens østkyst. Det har ikke kun oversvømmet strandene, men truer også de lokale økosystemer og turistindustrien.
Kysterne i det østlige Puerto Rico, herunder de maleriske strande i Fajardo, var dækket af tykke lag af stikkende brunt sargassum. I år ankom det i rekordmængder. Ministeriet for Natur- og Miljøressourcer iværksatte en storstilet oprydningsaktion. Specialiserede skibe og tungt udstyr indsamler algerne direkte fra vandoverfladen og transporterer dem til land.
Ministeriet har iværksat operationer flere steder i den østlige region for at håndtere tilstrømningen af sargassum. I Croabas-området er operationen endnu ikke påbegyndt, men i løbet af de næste to uger vil specialskibe blive brugt aktivt til at indsamle algerne.
Efter at være blevet leveret til kysten flyttes sargassum til særligt udpegede områder til tørring. Ifølge embedsmænd er mængden af alger i år uden fortilfælde og er blevet en alvorlig prøve for både naturen og de lokale samfund.
Forskere ved University of South Florida rapporterer, at der i maj blev registreret en rekordmængde på 38 millioner ton sargassum i Caribien, Atlanterhavet og Den Mexicanske Golf. Dette er det højeste tal siden observationerne begyndte i 2011.
Selvom sargassumblomstring om sommeren er et velkendt fænomen, har den nuværende omfang givet anledning til alvorlige miljøbekymringer og ramt turistcentre som Fajardo, der er kendt for sine lystbådehavne, bioluminescerende bugter og færgeforbindelser til nærliggende øer.
Myndighederne advarer om, at oprydningen kan tage flere uger. Indsatsen er i øjeblikket koncentreret om østkysten, men situationen i andre sårbare områder overvåges også. Hovedmålet er at handle hurtigt for at forhindre, at algerne forårsager yderligere skader.
»At vende et problem til en løsning«
John Young: Kan man gøre noget ved det?
Ajit Subramaniam: Ideen er at forhindre sargassum i at nå kysten. Men hvor skal man lægge det? Der er ikke nok plads til lossepladser. Vi arbejder på et koncept, hvor sargassum indsamles på åbent hav og sænkes ned i stor dybde. Dette vil gøre problemet til en »naturlig løsning« og samtidig bekæmpe klimaforandringerne. Under fotosyntesen absorberer sargassum kuldioxid og lagrer det i sin biomasse. Hvis denne biomasse nedsænkes til en dybde på mere end 2.000 meter, vil kulstoffet forblive »låst inde« i omkring hundrede år.
John Young: Der tales meget i dag om, at tang kan erstatte plast, og man er begyndt at dyrke tang i havene. Er der nogen miljømæssige risici forbundet med dette?
Ajit Subramaniam: Det vigtigste er ikke at bruge mere kulstof, end der absorberes. Der er behov for en fuldstændig livscyklusanalyse: Man kan ikke bruge f.eks. 100 kg kulstof for kun at fjerne 10 kg. Der forskes i dette, men det er endnu ikke bevist, at det kan gøres på en kulstofeffektiv måde, hvis hovedmålet er at afbøde klimaforandringerne.
Hvad har Amazonas og Mississippi med det at gøre?
Den uventede blomstring af sargassum hænger sammen med, at Atlanterhavets vand er blevet rigere på næringsstoffer – nitrogen og fosfor. Amazonfloden spiller en central rolle her, da den under oversvømmelsessæsonen transporterer enorme mængder organisk materiale ud i havet og dermed fremmer den hurtige vækst af alger. I tørre perioder aftager væksten, hvilket indikerer, at flodernes afstrømning spiller en afgørende rolle. Samtidig transporterer havstrømme som Golfstrømmen sargassum over lange afstande – fra Den Mexicanske Golf til det centrale Atlanterhav.
Siden 2000’erne er der regelmæssigt observeret enorme mængder sargassum i de næringsrige farvande nær mundingen af Mississippi- og Atchafalaya-floderne, hvor det ofte skylles i land. Mikrober og organisk affald i algerne hjalp disse klynger med at overleve og opretholde livet inden for bæltet.
Selvom sargassum er vigtigt for havøkosystemerne, truer dets overdrevne reproduktion klimaet: Når det nedbrydes, frigiver det drivhusgasser, herunder metan. Dette rejser spørgsmål om dets rolle i den globale klimaforandring.
Den kraftige vækst i det atlantiske sargassumbælte understreger, at menneskelig aktivitet har direkte indflydelse på globale naturlige processer. Klimaforandringer og menneskeskabte faktorer kan forårsage lignende fænomener overalt – både i Det Indiske Ocean og Stillehavet.
