Hejrer kan flyve i op til 38 timer uden pause: ny forskning afslører imponerende migration
Når man ser en hejre stå stille ved bredden af en sø eller en flod, er det svært at forestille sig, at den samme fugl kan gennemføre en non-stop flyvning, som varer mere end et døgn. Hejrer forbindes normalt med rolige vådområder, langsomme bevægelser og tålmodig jagt på fisk. Men ny forskning viser, at disse elegante vandfugle besidder en langt større fysisk udholdenhed, end forskere tidligere har troet.
For første gang har biologer udstyret australske hejrer med moderne GPS-sendere og kunnet følge deres bevægelser i detaljer. Resultaterne har ændret forskernes opfattelse af arternes migrationsadfærd. En af fuglene fløj hele 38 timer uden et eneste stop, mens den krydsede havet fra Australien til Papua Ny Guinea.
Opdagelsen giver ny viden om, hvordan store vandfugle klarer lange flyvninger, og den kan få stor betydning for naturbeskyttelse, klimaforskning og forvaltning af internationale vådområder.
GPS-teknologi gav et helt nyt billede af hejrernes liv
Tidligere vidste forskere overraskende lidt om, hvordan hejrer bevæger sig over lange afstande. Ringmærkning kunne kun vise, hvor en fugl blev mærket, og hvor den eventuelt senere blev fundet. Hvad der skete imellem disse to punkter, forblev stort set ukendt.
Udviklingen af lette GPS-sendere har ændret dette fuldstændigt. De nye enheder vejer kun få gram og registrerer løbende fuglenes position, flyvehøjde, hastighed og rute. Dermed kan forskere følge hver eneste etape af migrationen næsten i realtid.
I den australske undersøgelse blev 18 unge hejrer udstyret med satellitsendere kort efter, at de havde forladt reden. Formålet var at undersøge, hvordan unge fugle spreder sig, hvilke områder de vælger som levesteder, og hvor langt de faktisk kan flyve.
Resultaterne viste hurtigt, at de unge fugle var langt mere mobile, end man tidligere havde forestillet sig.
En flyvning på næsten to døgn
Den mest opsigtsvækkende observation kom fra en fugl, der forlod Australiens nordkyst og satte kurs mod Papua Ny Guinea.
Under hele rejsen landede fuglen ikke én eneste gang.
GPS-data viste, at flyvningen varede omkring 38 sammenhængende timer, hvilket er en bemærkelsesværdig præstation for en stor vandfugl.
Selvom arter som sortsejleren kan opholde sig i luften i mange måneder, er situationen en helt anden for hejrer. De har en væsentligt større kropsmasse, en anden vingekonstruktion og en helt anden jagtstrategi. Derfor havde forskerne ikke forventet, at de kunne gennemføre så lange havkrydsninger uden hvile.
Den lange flyvning demonstrerer, at hejrer besidder langt større energireserver og udholdenhed end tidligere antaget.
To arter – to forskellige strategier
Undersøgelsen omfattede både den store hvide hejre (Ardea alba) og den fjerede hejre (Ardea plumifera).
Selvom arterne lever i mange af de samme vådområder, viste GPS-data tydelige forskelle i deres migrationsmønstre.
Den fjerede hejre fløj generelt længere strækninger, bevægede sig hurtigere mellem forskellige levesteder og tilbagelagde større afstande i løbet af sæsonen.
Den store hvide hejre havde derimod en mere konservativ strategi. Disse fugle foretog oftere kortere flyvninger og opholdt sig længere tid på de samme vådområder.
Resultaterne viser, at selv nært beslægtede arter kan udvikle vidt forskellige migrationsstrategier afhængigt af deres økologiske behov.
Hvorfor kan hejrer flyve så længe?
En så lang flyvning kræver enorme mængder energi.
Før migrationen opbygger mange fuglearter betydelige fedtreserver. Fedt indeholder mere end dobbelt så meget energi pr. gram som kulhydrater eller proteiner og fungerer derfor som fuglenes vigtigste “brændstof”.
Hejrer udnytter desuden gunstige vindforhold. Ved at flyve med medvind reducerer de energiforbruget betydeligt.
Derudover er deres brede vinger særdeles effektive til svæveflyvning. Når varme luftstrømme er tilgængelige, kan fuglene glide lange afstande uden konstant vingeslag.
Selv over åbent hav, hvor termikken er mindre udtalt, kan kombinationen af effektiv vingemekanisme og gunstige vinde gøre meget lange flyvninger mulige.
Hvorfor migrerer hejrer?
Migration handler først og fremmest om overlevelse.
Når årstiderne skifter, ændrer mængden af føde sig markant. Fisk, padder, krebsdyr og vandlevende insekter bliver mindre tilgængelige i nogle områder, mens andre vådområder samtidig bliver langt mere produktive.
Ved at flytte mellem forskellige levesteder kan hejrer udnytte de mest optimale fødeområder året rundt.
For unge fugle har migration også en anden funktion. Den reducerer konkurrencen med de voksne fugle omkring yngleområderne og øger mulighederne for at etablere nye bestande.
Vådområder er afgørende
Undersøgelsen understreger samtidig, hvor vigtig beskyttelsen af vådområder er.
Hejrer er afhængige af søer, floder, sumpe, mangroveskove, floddeltaer og tidevandsområder under deres lange rejser.
Hvis blot enkelte nøgleområder forsvinder på grund af dræning, byudvikling eller klimaforandringer, kan hele migrationsruten blive afbrudt.
GPS-sporing gør det nu muligt præcist at identificere disse kritiske stopområder, så naturforvaltningen kan prioritere de vigtigste levesteder.
Klimaforandringer ændrer migrationsruter
Temperaturstigninger påvirker allerede fuglenes vandringer.
Mildere vintre betyder, at nogle hejrer bliver længere mod nord end tidligere. Andre ændrer tidspunktet for migration eller vælger helt nye ruter.
Samtidig påvirker tørke mange vådområder negativt. Hvis søer tørrer ud eller vandstanden falder, mister fuglene deres vigtigste fødeområder.
GPS-data giver forskerne mulighed for hurtigt at registrere sådanne ændringer og følge, hvordan fuglene tilpasser sig de nye klimaforhold.
Hejrer er langt mere intelligente end mange tror
Selvom hejrer ofte beskrives som rolige og langsomme, er de dygtige jægere.
De kan stå fuldstændig stille i flere minutter, før de lynhurtigt fanger en fisk med næbbet.
Nogle arter anvender endda værktøjer. Der er observeret hejrer, som lægger små brødstykker eller blade på vandoverfladen for at lokke fisk tættere på, hvorefter de angriber.
Denne adfærd viser en avanceret problemløsningsevne, som kun findes hos relativt få fuglearter.
Hvorfor er denne forskning vigtig?
Den nye GPS-undersøgelse handler om langt mere end blot imponerende flyvepræstationer.
Ved at forstå, hvordan hejrer bevæger sig mellem forskellige lande og økosystemer, kan myndigheder bedre beskytte de områder, fuglene er afhængige af.
Migration stopper nemlig ikke ved landegrænser. En fugl kan yngle i Australien, raste i Indonesien og overvintre i Papua Ny Guinea. Effektiv naturbeskyttelse kræver derfor internationalt samarbejde.
GPS-data hjælper også biologer med at forudsige, hvordan sygdomme, klimaforandringer og tab af levesteder kan påvirke bestandene i fremtiden.
Den spektakulære flyvning på 38 timer viser samtidig, at vi stadig har meget at lære om selv velkendte fuglearter. Hejrer har levet side om side med mennesker i tusinder af år, men moderne satellitteknologi afslører først nu den fulde skala af deres imponerende rejser gennem verdens vådområder.
Interessante fakta
- Den store hvide hejre kan have et vingefang på op til 170 cm.
- Hejrer flyver normalt med halsen trukket ind i et karakteristisk S, mens storke flyver med udstrakt hals.
- Mange hejrearter kan leve mere end 20 år i naturen.
- Hejrers øjne er særligt tilpasset jagt i både dagslys og skumring.
- De fleste hejrer yngler i store kolonier, der kan rumme flere hundrede reder.
- Fossile hejrer er kendt fra lag, der er mere end 30 millioner år gamle.
- Hejrer findes på alle kontinenter bortset fra Antarktis.
- Flere arter kan uden problemer jage både i ferskvand, brakvand og saltvand.
FAQ
Hvor længe kan en hejre flyve uden pause?
Den nye GPS-undersøgelse dokumenterede en sammenhængende flyvning på omkring 38 timer, hvilket er blandt de længste registrerede non-stop flyvninger for store vandfugle.
Hvorfor flyver hejrer så langt?
De migrerer for at finde bedre fødeområder, gunstige ynglepladser og mere stabile klimaforhold gennem året.
Hvilke hejrearter deltog i undersøgelsen?
Forskerne fulgte den store hvide hejre (Ardea alba) og den fjerede hejre (Ardea plumifera).
Hvordan følger forskerne fuglene?
Ved hjælp af lette GPS-sendere, som registrerer position, flyverute, hastighed og bevægelsesmønstre via satellit.
Er hejrer truede?
Mange arter har stabile bestande, men ødelæggelse af vådområder, forurening og klimaforandringer udgør voksende trusler flere steder i verden.
Hvorfor er vådområder så vigtige?
De giver fuglene føde, hvilepladser og yngleområder. Uden sunde vådområder bliver lange migrationer langt vanskeligere.
Kan hejrer flyve over åbent hav?
Ja. Den nye forskning viser, at nogle hejrer kan gennemføre meget lange havkrydsninger uden at lande.
Kilder
- Kölzsch, A. et al. Movement Ecology – forskning i GPS-sporing og fuglemigration.
- Nathan, R. et al. (2008). A Movement Ecology Paradigm for Unifying Organismal Movement Research. Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS).
- Bridge, E. S. et al. (2011). Technology on the Move: Recent and Forthcoming Innovations for Tracking Migratory Birds. BioScience.
- Newton, I. (2008). The Migration Ecology of Birds. Academic Press.
- Wetlands International – forskning om vandfugles migration og vådområder.
- BirdLife International – artsprofiler for Ardea alba og Ardea plumifera.
