Forskere har revideret tidslinjen for blækspruttens udvikling med flere millioner år.
En ved første øjekast almindelig sten, der blev fundet ud for Japans kyst, viste sig at være en ægte tidskapsel. Forskere fra Hokkaido University var ved hjælp af den nyeste teknologi i stand til at finde mere end tusind rester af gamle blæksprutter indeni, herunder kæmpearter, som videnskaben ikke tidligere havde kendt til.
Denne opdagelse udvider ikke bare ideen om forhistoriske havdyr – den udfordrer tidligere ideer om havrovdyrenes dominans i dinosaurernes æra.
Ny metode – ny indsigt
I centrum for undersøgelsen stod en 100 millioner år gammel sten fra den sene kridttid. I stedet for den traditionelle dissektionsmetode brugte forskerne den såkaldte friktionstomografi – en teknologi, der gør det muligt at scanne klippen lag for lag og genskabe dens struktur i en tredimensionel model. Det gjorde det muligt at undgå at ødelægge de unikke fund inde i klippen.
Resultatet overgik alle forventninger: Mere end tusind blæksprutte-næb af kitin – tætte og svært nedbrydelige elementer, som disse blæksprutter fangede bytte med – var bevaret i fremragende stand. Forskerne var i stand til at identificere 263 eksemplarer, hvoraf 40 repræsenterede tidligere ukendte arter.
Hvem herskede over havene, før dinosaurerne uddøde?
Fundet knuser det tidligere dogme om, at blæksprutter først begyndte at dominere havene i massevis efter dinosaurernes katastrofale udryddelse for 66 millioner år siden. Undersøgelsen viser, at blæksprutter allerede titusindvis af år før det havde nøglepositioner i økosystemerne i de gamle oceaner og konkurrerede aktivt selv med ammonitter, der blev betragtet som de største rovdyr på den tid.
“Denne opdagelse beviser, at blæksprutter ikke var sekundære overlevere, men allerede var en etableret og mangfoldig gruppe af rovdyr,” forklarer forfatterne til undersøgelsen.
De fandt også ud af, at opdelingen af moderne blæksprutter i kystnære (Myopsida) og oceaniske (Oegopsida) former skete meget tidligere end hidtil antaget. Det skubber grænserne for deres evolution flere millioner år tilbage.
Fra mesozoiske rovdyr til moderne dybhavsbeboere
De kitinholdige næb, der blev fundet i stenen, varierede i størrelse fra små til enorme, hvilket indikerer en bred vifte af størrelser og jagtstrategier. Nogle af de fundne former er tæt på moderne kæmpeblæksprutter i størrelse. Det tyder på, at stor størrelse og jagtadfærd hos blæksprutter udviklede sig meget tidligere, end den moderne videnskab troede.
“Vi reviderer faktisk hele kronologien for blæksprutternes dominans i havet,” siger en af projektdeltagerne.
Der er også en slående mangfoldighed af former – et vigtigt bevis på blæksprutternes hurtige tilpasning i den periode, hvilket gør deres evolutionære succes sammenlignelig med pattedyrenes på land efter dinosaurernes udryddelse.
Scanninger, der ændrer historien
Den friktionstomografi, der blev brugt i denne undersøgelse, kan blive den nye standard inden for palæontologi. I modsætning til traditionel dissektion gør den det muligt at ‘dissekere’ objekter digitalt og bevare hvert lag til videre analyse. Det åbner op for store muligheder for at studere gamle organismer, der er indkapslet i fast klippe, især i tilfælde, hvor risikoen for skader er for stor.
Der er allerede planer om at anvende metoden på andre prøver, der er fundet i Hokkaido-området, for at teste, om denne blæksprutteart var et enestående tilfælde eller blot en del af et bredt billede af de gamle have.
Et nyt perspektiv på havets evolution
Opdagelsen ændrer ikke kun den måde, vi tænker på blæksprutter, men giver også ny indsigt i strukturen af livet i havet i kridttiden. Hvis blæksprutter allerede spillede en nøglerolle i fødekæderne i de mesozoiske oceaner, betyder det, at biodiversiteten dengang var langt mere kompleks, end man almindeligvis tror.
Denne opdagelse giver også håb om genopdagelse af andre glemte helte fra de gamle oceaner, som kun klipperne vidner om. Måske er der dusinvis af lignende ‘tidskapsler’, der venter på os i planetens dybder, klar til at omskrive historien.
