I Oregon dræbte en hjort en jæger, som den havde forfulgt i timevis.
I et af skovområderne i staten Oregon, USA, skete der en sjælden begivenhed, som stadig diskuteres. En hjort, som var offer for en jagt, angreb en mand, som havde forsøgt at dræbe den et par timer tidligere. Denne historie handler om jagt, udholdenhed og naturens uforudsigelighed, hvor dyret, i modsætning til mennesket, besluttede at forsvare sig selv.
Hvorfor jægeren besluttede at løbe risikoen
Mark David, en 66-årig jæger, der er kendt for sin passion for buejagt, gik endnu en gang i skoven på jagt efter et stort trofæ. Denne gang var hans mål en ædel wapitihjort, som er kendt for sin kraft og styrke. Jagt med bue kræver som regel ikke kun erfaring, men også tålmodighed, fordi dyret skal fanges inden for skudafstand. Jægeren vidste, at den amerikanske wapitihjort var et stort og farligt dyr, men besluttede sig for at tage chancen i tillid til sine evner.
Da Mark fandt hjorten, lykkedes hans skud, og dyret blev såret. Men selv om hjorten var såret, faldt den ikke sammen eller gav op. Den sprang ind i skoven, efterlod et spor af blod og begyndte desperat at forsøge at flygte.
En anspændt forfølgelse
I flere timer forfulgte jægeren den sårede hjort og forventede, at den ville kollapse af smerte og blodtab. Men selv i denne tilstand var hjorten ikke så nem, som jægeren havde forventet. For hvert skridt blev den stærkere og stærkere, og ved mørkets frembrud lykkedes det dyret at undslippe forfølgelsen. Mark var utilfreds med dagens resultat og vendte hjem uden bytte.
Men næste dag gik jægeren ind i skoven igen, fast besluttet på at fortsætte sin søgen. På trods af hjortens åbenlyse træthed og svækkelse var jægeren overbevist om, at han denne gang ville være i stand til at fuldføre det, han havde påbegyndt.
Hævn med gevirer
Da Mark og jægeren fandt den udmagrede hjort, var den på grænsen mellem liv og død. Men på trods af sin svaghed var dyret fast besluttet på ikke at give op. Før Markus kunne nå at gøre en pil klar til sin bue, kastede hjorten sig i raseri over sine forfølgere. I det øjeblik angreb den jægeren, og slaget fra dens horn i nakken viste sig at være fatalt. Enden af hornet gik lige ind i halspulsåren, og Mark havde ikke tid til at tage et eneste skridt for at redde sig selv.
Jægeren døde inden for få minutter, og hans ledsager skyndte sig at ringe til skovfogederne. Det blev hurtigt besluttet at finde og eliminere den hjort, der havde forårsaget tragedien.
Det uventede udfald
Den blødende hjort flygtede ind i skoven, men den kunne ikke reddes. Dyret blev sporet og aflivet på myndighedernes foranledning. Ironisk nok blev kødet fra denne hjort sendt til det lokale fængsel, hvor det endte i hænderne på de indsatte, og dens sidste rolle i livet var at blive til mad.
Denne sag blev en sand sensation, da hjorteangreb på mennesker er ekstremt sjældne. Men denne tragiske episode føjede endnu en fantastisk side til listen over sådanne hændelser.
Når dyr angriber mennesker
Selvom hjorteangreb på mennesker er sjældne, er disse hændelser ikke så unikke. Det sker ofte, når dyr føler sig truet på livet. I et sådant tilfælde i 2019 blev en jæger, der forsøgte at aflive en såret hjort med en kniv, dræbt af det samme gevir, som forårsagede Mark Davids død. Jægeren var ligesom Mark 66 år gammel.
Nogle gange angriber hjorte mennesker uden nogen åbenlys grund. I 2018 var der et angreb på landmanden Paul MacDonald i Australien. En hjort, som havde boet på gården i flere år, kastede sig pludselig over sin ejer og dræbte ham på stedet. Hans kone og søn forsøgte at hjælpe, men dyret var for aggressivt. Hændelsen var en tragedie for hele familien.
Hvorfor det sker
Sådanne angreb er primært forbundet med brunstperioden, hvor testosteronniveauet hos hanhjorte stiger dramatisk. I denne periode bliver de særligt aggressive og er i stand til at angribe selv mennesker. I modsætning til andre dyr kan wapitier og andre rensdyrarter ikke kun angribe som reaktion på en trussel, men også blive aggressive uden grund.
Desuden bevarer vilde dyr, selv dem, der tilbringer nogen tid i menneskers selskab, altid en instinktiv forsigtighed. På trods af mange års naboskab med mennesker mister de således ikke deres vilde natur, hvilket i sidste ende fører til tragiske konsekvenser.
Dyr beskytter deres liv
Denne sag bekræfter, at dyr, selv under de mest alvorlige omstændigheder, kan vise styrke og beslutsomhed til at forsvare sig selv. Det er vigtigt for jægere og mennesker, der omgås vilde dyr, at huske, at alle vilde dyr har et instinkt for selvopholdelse, og at enhver indblanding i deres liv kan føre til uforudsigelige konsekvenser.
