Koralblegning er ikke kun en krise i havet. Her kan du se, hvordan den globale begivenhed truer fødevaresikkerheden, lokale arbejdspladser – og selve landet.
Havvand deler solnedgangen og et spøgelsesland af koraller i New Ireland, Papua Ny Guinea. Forsuring af havet har øget koralblegningen i hele verden.
Forvandlingen af et engang blomstrende koralrev til et hvidt spøgelsesland er visuelt slående, men koralblegning truer også økosystemer og økonomier over hele verden.
I takt med at den globale opvarmning fortsætter, bliver koralblegning et større problem på verdensplan, hvor 84 procent af verdens rev vil blive ramt af varmestress mellem 2023 og 2025.
Koralrev er ikke bare hotspots for havets biodiversitet, de er også afgørende for menneskers liv. Når revene dør, får det konsekvenser for fødevaresystemerne, de lokale økonomier og klimatilpasningen, især i kystsamfundene.
Her er alt, hvad du har brug for at vide om blegning, dens indvirkning på livet i havet og de menneskelige samfund, og hvordan vi kan redde vores rev.
Hvad er koralblegning?
Tropiske koralrev er kendt for deres regnbue af røde, orange, lyserøde og lilla farver, som produceres af en mikroskopisk alge, der lever inde i koralvævet.
“Koraller har et partnerskab med en lillebitte alge kaldet zooxanthellae,” siger Molly Timmers, der er marineøkolog for National Geographic Society’s Pristine Seas-projekt. I dette symbiotiske forhold omdanner algen inde i korallen sollys til føde gennem fotosyntese og deler denne energi med sin vært. Op til 90 procent af en korals energi kommer fra zooxanthellerne, også kendt som algesymbionter.
Visse ændringer, især øget havtemperatur, kan forstyrre denne delikate balance. Langvarig varmestress får koraller til at udstøde de alger, der lever i deres væv, og blive hvide, så de bliver meget sårbare.1:20Hvordan går et koralrev fra at være flerfarvet til at blive spøgelseshvidt?
“Når koraller bliver stressede, svarer det til, at du og jeg bliver syge,” siger Timmers.
Vi sveder, når vi er ved at komme os over noget.
Korallen udstøder algerne som en stressreaktion. Uden den mister korallen sin farve og sin vigtigste fødekilde.
Når en koral bleges, er den ikke død – endnu. “De er i respirator,” siger Michael Sweet, professor i akvatisk biologi ved University of Derby i Storbritannien.
Blegning påvirker korallens evne til at formere sig og til at danne slim, hvilket gør den mere modtagelig for sygdomme. I havet “bader korallerne i denne mikrobielle suppe”, siger han. Ligesom snot i et menneskes næse hjælper slim dem med at indfange og slippe af med skadelige bakterier.
Slimen er den første forsvarslinje.
Hvis de normale miljøforhold vender hurtigt tilbage, gør algerne det også. Hvis ikke, kan korallen hurtigt sulte ihjel.
Den kan lukke ned og bare give op, og så dør den ganske øjeblikkeligt.
Hvad forårsager koralblegning?
Opvarmning af havene– forårsaget af klimaforandringer– er typisk årsagen til koralblegning. Det kan også udløses af forurening, forsuring, sedimentering og ændringer i saltholdighed eller vandkvalitet.
“Der er mange ting, der kan ændre sig i et miljø, som får dette forhold til at ændre sig,” siger Timmers. Selv det at blive udsat for luft under ekstremt lavvande kan forårsage blegning.
Masseblegning af koraller – hvor flere arter dør i stor skala – bliver mere og mere alvorlig og hyppig. Globale blegningshændelser fandt sted i 1998 og 2010, mens den længste og mest skadeligestrakte sig fra 2014 til 2017. Under denne masseblegning blev to tredjedele af Great Barrier Reef påvirket, og der opstod omfattende koraldød.
For nylig stod verden over for sin fjerde globale blegning fra 2023 til 2024 efter hidtil usete hedebølger i havet. Great Barrier Reef blev igen påvirket– i det sydlige område var 80 procent af koralkolonierne bleget i april 2024. Eksperter er bekymrede for revets potentiale for genopretning og advarer om, at tingene kan blive værre.
Hvordan koralblegning påvirker livet i havet og kystsamfundene
Koralrev understøtter 25 procent af verdens havliv. Deres strukturer er hjem, føde-, yngle- og opvækstområder for mange fisk – en bolig, der er en hel del mere effektiv sammenlignet med den flade havbund. “Man kan huse flere mennesker i et 20-etagers lejlighedskompleks end i en etageejendom”, siger Timmers.
Når koraller dør, og dyrene mister deres hjem, migrerer mobile arter, og de, der ikke kan bevæge sig, dør måske ud og forstyrrer fødekæden.
Tingene kommer ud af balance.
Kystsamfund mister deres vigtigste fødekilde og deres levebrød, som er afhængigt af turisme og gæstfrihed.
Tabet kan have en kulturel indvirkning på oprindelige samfund, som værdsætter naturlige økosystemer. Den hawaiianske skabelsesberetning fortæller, at polypper– de individuelle organismer, der udgør koralkolonien – var de første dyr, der blev skabt. At koraller var det allerførste, der dukkede op fra mørket, viser deres betydning for samfundet.
Korallernes forsvinden bringer også kysternes infrastruktur i fare. Rev fungerer som naturlige bølgebrydere, der kan reducere bølgeenergien med 97 procent. Uden rev, der beskytter kystlinjen, er bølger, der rammer land, kraftigere. “Søfarende ved, at når man har kantrev, bliver bølgeenergien stoppet før ens samfund”, siger Timmers.
Sådan stopper – eller bremser – man koralblegning
Forskere udvikler forskellige måder at beskytte koraller mod blegning på. En metode går ud på at skygge korallerne for den varme sol ved hjælp af undervandsparasoller lavet af stof. Nogle eksperter bevarer arter i kontrollerede ‘biobanker’ for at beskytte dem mod ekstreme forhold i naturen. Andre støtter restaureringsindsatsen ved at opdrætte eller flytte varmetolerante koraller til nye områder. Beskyttede havområder, fiskeriforvaltning og forureningsforanstaltninger er også vigtige.
Nogle forskere eksperimenterer endda med en metode, der er kendt som cloud brightening, eller manipulation af skyerne over revene for at gøre dem mere reflekterende og dermed holde vandet køligere – men kritikere bekymrer sig om potentielle utilsigtede konsekvenser, såsom ændringer i vejrmønstrene.
“Det er bedre at forebygge end at helbrede”, siger Sweet.
Vi er nødt til at tackle klimaforandringerne. Det bør altid være i centrum.
Eksperter siger, at hvis vi gør en hurtig indsats nu, kan rev over hele verden komme sig og trives.
Det er ødelæggende, det der sker, men der er stadig håb.
