Den grønlandske indlandsis er den næststørste gletscher efter Antarktis. Ifølge undersøgelser vil snedækket på øen ikke smelte i de næste 1000 år, selv under ugunstige forhold, hvis den globale opvarmning fortsætter.
Hvad skjuler den grønlandske gletscher, og hvornår blev det »grønne land« fanget i evig frost? Hvad siger forskerne?
I det evige kuldes rige
Ifølge den mest populære teori blandt forskere dannedes den grønlandske indlandsis for omkring 3-2,5 millioner år siden. Det kan være sket af tre årsager: en ændring i Jordens bane, et fald i mængden af drivhusgasser som følge af udluftning af bjergarter eller efter Panamakanalens forsvinden. I geologisk skala skete klimaforandringen på øen næsten øjeblikkeligt. Det måtte efterlade en enorm mængde fossile spor fra fortiden under isen. Ifølge de seneste radare, gravimetriske og magnetiske undersøgelser indeholder dette forhistoriske arkiv bundaflejringer fra et kæmpe gammelt sø under gletsjeren.
Søen lå i midten af øen og dækkede engang 7100 km. Dens dybde nåede op på 250 meter. Tykkelsen af de værdifulde bundaflejringer er 1,5 km.
Det er sandsynligt, at Grønlands gletsjere også skjuler verdens længste kløft. Kløften er 750 km lang, 10 km bred og 800 meter dyb. Kløften strækker sig fra midten af øen mod nord. I dag løber smeltevand fra gletsjeren ned gennem kløften til det nordlige ishav.
Vidnesbyrd om tidligere liv
Fra 1958 til 1966 var det amerikanske militær aktivt beskæftiget med at udforske Grønland. Man antog, at det under isskjoldet ville være muligt at oprette et netværk af affyringsramper for atombomber rettet mod Sovjetunionen.
Dengang borede forskerne 1400 meter gennem isen og nåede 3,44 meter ned i jorden. Der blev fundet planter og mikrober. Ifølge forskerne så blade, kviste og mos ud, som om de var frosset fast i går. Forskerne konkluderede, at der engang voksede en skov af nåletræer og lerk på øen. I dag er der ingen skov eller blomstrende planter på øen bortset fra ét sted – Kuinguadalen-dalen i det sydlige Grønland. Det er et lille naturreservat på 15 km.
Grønlands apokalypse
I 2016 blev en af de største nedslagskratere på planeten fundet i den nordlige del af øen. Ifølge skøn over ødelæggelserne må den nedfaldne meteor have haft en diameter på 1,5 km. Krateret har en diameter på 31 km og en dybde på over 300 meter. Forskere er kommet til en interessant konklusion: Meteoritten faldt ned efter Grønlands istid. Det er endnu ikke muligt at fastslå dens alder præcist. Det kan være sket for 3 millioner år siden eller for kun 12.000 år siden.
Faldet af et så stort himmellegeme må have haft indflydelse på jordens klima og økosystemer. I dag er hele det internationale videnskabelige samfund interesseret i krateret. Katastrofen kunne fortælle meget om Jordens historie. Generelt er Grønland stadig dårligt undersøgt og rummer mange hemmeligheder.
