Når hvaler vandrer fra deres kolde fødeområder til varmere yngleområder, medbringer de tonsvis af næringsstoffer i deres urin.
I 2010 påviste to forskere i USA, at hvalernes afføring omfordeler vigtige mængder kvælstof fra dybe farvande til lavvandede kystområder. En ny undersøgelse viser, at hvalernes tis spiller en lignende rolle ved at transportere næringsstoffer horisontalt over havene.
Forskere har opdaget, at hvaler transporterer tusindvis af tons næringsstoffer over tusindvis af kilometer, når de vandrer fra deres kolde fødeområder til varmere parringsområder. Størstedelen af disse næringsstoffer findes i deres tis, men død hud, kadavere og moderkager bidrager også til hvalernes såkaldte transportbånd, som det fremgår af en undersøgelse, der blev offentliggjort den 10. marts i tidsskriftet Nature Communications.
“På grund af deres størrelse er hvaler i stand til at gøre ting, som ingen andre dyr gør. De lever livet på en anden skala,” siger Andrew Pershing, der er medforfatter til den nye undersøgelse og oceanograf ved nonprofitorganisationen Climate Central, i en udtalelse fra University of Vermont.
Næringsstofferne kommer ind udefra – og ikke fra en flod, men fra disse vandrende dyr. Det er superfedt og ændrer den måde, vi tænker på økosystemer i havet. Vi tænker ikke på, at andre dyr end mennesker har en indvirkning på planetarisk skala, men det har hvalerne virkelig.
Hvaler foretager de længste migrationsruter af alle pattedyr. For eksempel rejser pukkelhvaler på den sydlige halvkugle over 8.000 km fra Antarktis til Costa Rica, og gråhvaler rejser næsten 11.200 km fra Rusland til Baja California. De omfattende migrationsmønstre hos hvaler, herunder rethvaler, gråhvaler og pukkelhvaler, omfordeler omkring 4.000 tons kvælstof og 45.000 tons biomasse til næringsfattige kystområder hvert år, ifølge undersøgelsen.
“Disse kystområder har ofte klart vand, et tegn på lavt kvælstofindhold, og mange har koralrevsøkosystemer,” siger Joe Roman, en biolog fra University of Vermont, som var med til at lede undersøgelsen.
Bevægelsen af kvælstof og andre næringsstoffer kan være vigtig for væksten af fytoplankton eller mikroskopiske alger, som giver føde til hajer og andre fisk og mange hvirvelløse dyr.
Vi tænker ikke på, at andre dyr end mennesker har en indvirkning på planetarisk skala, men det har hvalerne virkelig.
De varme farvande, hvor hvalerne rejser hen for at parre sig og føde, er normalt mindre end deres omfattende fødeområder. Derfor er deres omfordeling af næringsstoffer gennem tis »som at samle blade for at lave kompost til din have«, forklarede Roman, når vi river blade sammen på en bred græsplæne og lægger dem i et enkelt havebed.
For eksempel deponerer pukkelhvaler, der vandrer fra den store Alaskabugt til Hawaii, næsten dobbelt så mange næringsstoffer i Hawaiian Islands Humpback Whale National Marine Sanctuary som andre lokale fysiske processer, ifølge forskerne.
Vi kalder det ‘den store hvals transportbånd’, eller det kan også betragtes som en tragt, fordi hvaler lever over store områder, men de er nødt til at være på et relativt begrænset sted for at finde en mage, yngle og føde. Til at begynde med har kalvene ikke energi til at rejse over lange afstande, som mødrene kan.
Desuden tager undersøgelsen ikke højde for næringsstoffer, der omfordeles af blåhvaler, nogle af de største dyr, der nogensinde har eksisteret, da mange aspekter af deres adfærd stadig er et mysterium for forskerne.
Det betyder, at den sande mængde næringsstoffer, som hvaler transporterer over hele verden, sandsynligvis er meget højere, end forskerne har beregnet – for slet ikke at tale om de mængder, de ville have omfordelt, før hvalfangstaktiviteterne i det 20. århundrede decimerede mange af deres bestande.
Mange mennesker tænker på planter som planetens lunger, der optager kuldioxid og udsender ilt. Dyrene spiller en vigtig rolle, når det gælder om at flytte næringsstoffer. Havfugle transporterer kvælstof og fosfor fra havet til land i deres afføring, hvilket øger plantetætheden på øer. Dyr udgør planetens kredsløbssystem – og hvaler er det ekstreme eksempel.
