Opdagelsen udfordrer den populære forestilling om, at det enorme kompleks blev bygget af slaver.
Egyptiske arkæologer har fundet nye inskriptioner og fodspor inde i den store pyramide i Giza, hvilket er med til at klarlægge mere præcist, hvem der byggede den for mere end 4.500 år siden og hvordan.
Opdagelsen udfordrer den populære forestilling om, at det enorme kompleks blev bygget af slaver.
Det skriver Daily Mail.
Ifølge den anerkendte egyptolog Zahi Hawass afslørede undersøgelsen af de smalle rum over det såkaldte kongekammer ved hjælp af moderne visualiseringsteknologi hidtil ukendt graffiti. Disse, siger forskeren, blev efterladt af arbejdshold så tidligt som i det 13. århundrede f.Kr.
Arkæologerne undersøgte også gravene syd for pyramiden. Det er gravene for dygtige bygherrer, dekoreret med statuer, der viser scener med hårdt arbejde – især at slæbe stenblokke. Nogle steder er der bevaret titler som f.eks: »vicevært på østsiden af pyramiden« eller »håndværker«.
“Hvis de var slaver, ville de ikke være blevet begravet i skyggen af selve pyramiden, i nærheden af det sted, de byggede. Og slet ikke i særligt forberedte grave, som konger og kongelige kammerater gjorde,” forklarede Hawass i journalisten Matt Bills podcast Limitless.
Hawass’ team udgravede også grave syd for pyramiden – faglærte arbejderes evige hvilesteder.
Forskerholdet fandt også resterne af en rampe – lavet af stenbrokker og jord – som sandsynligvis blev brugt til at flytte kalkstensblokke fra et stenbrud mindre end 300 meter fra pyramiden. Det giver ny indsigt i de gamle egyptiske ingeniørers tekniske evner.
Nu er en ny ekspedition ved at blive forberedt til at iværksætte et særligt arbejde i pyramidens indre kamre – det første i moderne arkæologisk historie.
Dr. Zahi Hawass’ team opdagede flintredskaber og hammersten – de sandsynlige redskaber for den store pyramides bygherrer – under deres undersøgelser i Giza-området. Arkæologerne fandt også tegn på teknologi til at udjævne bunden af monumentet, som var hugget direkte ind i klippevæggen i en dybde af mere end 8 meter. Hawass’ team udgravede også grave syd for pyramiden – faglærte arbejderes evige hvilesteder.
“Efter at have afmærket den firkantede platform huggede bygherrerne sten ud på alle fire sider, indtil de havde en flad overflade. Det kan stadig ses på sydsiden af Khufus pyramide,” forklarer Hawass.
Arbejdet blev udført i hold: Nogle huggede i klippen, andre formede blokkene, og andre igen transporterede dem på træslæder, der trak dem hen over sandet. Blokkene blev løftet op ad en dæmningsrampe – resterne af den fandt Hawass’ team under udgravninger på site C2, sydvest for pyramiden.
I mellemtiden undersøgte et andet hold arkæologer under ledelse af Mark Lehner arbejdernes bopladser. Øst for pyramiden fandt de resterne af et stort bageri, strukturer til saltning af fisk, barakker og boliger.
“Det er en udbredt myte, at bygherrerne kun spiste løg, brød og hvidløg. Faktisk fandt vi tusindvis af dyreknogler,” sagde Hawass. Eksperter fra University of Chicago anslår, at der dagligt blev slagtet ca. 11 køer og 33 geder for at brødføde de 10.000 arbejdere.
Holdet lagde særlig vægt på undersøgelsen af det såkaldte Great Void – et stort rum inde i pyramiden, der blev åbnet tilbage i 2017. Det ligger over det store galleri – den vigtigste opadgående korridor mellem dronningens og kongens kamre.
Den nye mission planlægger at bruge et særligt stykke arbejde, der måler mindre end en centimeter, og som vil være i stand til at trænge ind i de lukkede rum gennem et smalt hul i stenen. Missionen er finansieret af journalisten Matt Beall, og udgravningen er planlagt til begyndelsen af næste år.
Dr. Hawass spekulerer i, at det store tomrum kan indeholde farao Khufus forsvundne grav – en af det gamle Egyptens mest gådefulde herskere.
Men hans samtalepartner, journalisten Bill, mener, at det er usandsynligt, da ingen af de store pyramider hidtil har indeholdt faraoers lig i gravkamre.
