Tyskland i tørke: vandmanglen rammer også byerne. Kommunerne må forberede sig, skriver den berlinske forsker Eva Paton – og lære at høste regn.
Tørke er ikke bare tørke. Forskellige former for tørke kan have helt forskellige konsekvenser, især for byområder. Når der i mange uger og endda måneder regner mindre end normalt, taler man om »klassisk« tørke.
Det medfører vandmangel for den urbane vegetation: Træer i parker og langs veje kommer under vandstress, begynder at kaste grene eller dele af kronen, der ikke længere får vand, og græsarealer bliver først gule og derefter brune.
Vandstress gør bytræer særligt sårbare over for storme, hvor der kan opstå endnu flere farlige grenbrud end ved storme, der ikke forekommer under en tørke. Langvarige tørker har desuden en negativ indvirkning på grundvandsdannelsen og kan påvirke den offentlige drikkevandsforsyning, som i mange dele af Tyskland er afhængig af grundvand.
Udtørring under strålende blå himmel
Denne type tørke skal skelnes fra de såkaldte ‘blitz-tørker’, hvor der inden for få dage eller uger opstår særligt høje fordampningsrater, og overfladen af jorden tørrer særligt hurtigt ud. Dette vejrforhold er ofte kendetegnet ved strålende blå himmel og dermed meget høj global stråling, forhøjede temperaturer eller hedebølgedage, lav luftfugtighed og vedvarende vind.
Lynørken forårsager en hurtig udtørring af den øverste jordzone og fører ligesom den klassiske tørke til en underforsyning af den urbane vegetation og dermed til det ovenfor beskrevne skadepotentiale – bare på meget kortere tid.
Og endelig forekommer der stadig oftere længere tørkeperioder, hvor der ikke regner meget, men (næsten) slet ikke regner i to, tre eller flere uger. Disse tørkeperioder er ikke nødvendigvis relevante for forsyningen af byplanter og befolkningen og kan sagtens forekomme i perioder, hvor der regner meget kort før eller efter tørkeperioden.
Eva Paton er vicedirektør for Institut for Økologi ved Technische Universität (TU) Berlin. Hendes arbejde omfatter blandt andet analyse af lynørken og kraftig regn samt udvikling af klimatilpasningsforanstaltninger til ekstreme vandforhold.
Snavs under overfladen
En tørkeperiode får en særlig betydning, når den efterfølges af kraftig regn. Her kommer ophobningen af forurenende stoffer i byerne ind i billedet, hvor der på forseglede overflader som f.eks. vejoverflader har samlet sig en lang række forurenende stoffer som tungmetaller, gummiabrasion, organiske stoffer eller olier. Ved kraftig regn efter en længere tørkeperiode skylles disse væk og ledes – ofte urenset – som stærkt forurenet spildevand direkte ud i overfladevandet.
Disse på hinanden følgende begivenheder (kraftig regn efter tørkeperiode) kaldes også sammensatte begivenheder. En række analyser har vist, at disse sammensatte begivenheder i øjeblikket er i stigning, så det kan antages, at antallet af særligt stærkt forurenede spildevandspidsbelastninger også stiger, og at vandkvaliteten i bymæssige vandområder forringes.
Svampebyer og regnopsamling
Uanset om det drejer sig om klassisk tørke, lyn tørke eller tørkeperioder: Alle tre typer tørke er i stigning og belaster byområderne. Beslutningstagere har ansvaret for at planlægge og gennemføre tilpasninger. En mulighed er vandfølsom byomlægning, kendt under betegnelsen svampeby, som med en værktøjskasse af blå-grønne tiltag skal decentralisere byens dræning og tilpasse den til ekstreme begivenheder.
En af tilgangene i denne værktøjskasse er opbevaring og senere anvendelse af nedbør, hvor den falder, som vand til vanding eller som brugsvand i husholdningerne. I engelsktalende lande taler man om »rainwater harvesting«, det såkaldte »regenernt«.
Til regenernt har man brug for et opsamlingsareal, som skal være så lidt forurenet som muligt, og en opbevaringsbeholder. Opsamlingsflader er lige så mangfoldige som byrummet selv og omfatter tage på boliger, kontorbygninger, skoler, sportsanlæg, lufthavne, stoppesteder, monumenter eller overdækninger. I takt med en forringet vandkvalitet er regenerering også mulig på fortove, parkeringspladser og mindre trafikerede veje.
Vandkvaliteten er afgørende for de videre anvendelsesmuligheder for det opsamlede regnvand. Forurening af opsamlet regnvand skyldes i mindre grad udvaskning af luftforurening og i højere grad afvaskning af forurenende stoffer, der har aflejret sig på opsamlingsfladerne, f.eks. fugleekskrementer.
Ikke erstatning for drikkevand
Drikkevandskvalitet er under ingen omstændigheder garanteret, og i Europa er sådan anvendelse af opsamlet vand udtrykkeligt forbudt. I andre lande, f.eks. Australien, er det dog tilladt. Opsamlet regnvand må under ingen omstændigheder drikkes ubehandlet, da de bakterier, det indeholder, kan forårsage alvorlige sygdomme, såsom mave-tarminfektioner. Brug af let forurenet regnvand til toiletskyl, vask og vanding er i de fleste tilfælde uden problemer.
Det opsamlede regnvand opsamles i opbevaringsbeholdere og er nu tilgængeligt i tørre perioder. Det er nemt at opstille en simpel opbevaringsbeholder i haven eller baghaven, lade den fylde sig og bruge det opsamlede vand til vanding.
Det bliver sværere, hvis man ønsker at have tilstrækkelig vand i beholderen hele året rundt (til toiletskyl eller vask) eller i vækstperioden om sommeren (til vanding). Her er det vigtigt at optimere systemet med opsamlingsflade og opbevaring ved hjælp af hydrologiske opbevaringsmodeller, hvor der tages højde for de årlige og sæsonmæssige variationer i nedbøren.
Stort reservoir trods lidt regn
Kun ca. 70 procent af den årlige nedbør kan udnyttes, da resten ikke løber af i form af regn eller sne og derfor ikke kan opsamles.
Det skal også tages i betragtning, hvordan nedbøren fordeler sig over året. Hvis det regner regelmæssigt, f.eks. en gang om ugen, er der brug for en lille opbevaringskapacitet. Hvis det ikke regner i længere perioder, men derefter flere gange i træk og meget kraftigt, er der brug for en stor opbevaringskapacitet.
Ved dimensionering af lagre skal man naturligvis også tage højde for, at der ofte kun er begrænset plads i tæt bebyggede byområder. I sidste ende er regnvandshøst kun en delvis erstatning for vores drikkevandsforsyning, men det giver også mulighed for at gøre byernes vandforsyning mere modstandsdygtig over for klimaforandringer.
