I de iskolde dybder af Nordatlanten gemmer sig den længstlevende hvirveldyr. Den grønlandske polarhaj (Somniosus microcephalus) kan overleve flere menneskegenerationer.
En undersøgelse i tidsskriftet Science (2016) anvendte radiocarbon-datering af hajernes øjenlinser. Resultaterne viste, at store eksemplarer kan blive over 400 år gamle, og at den gennemsnitlige levetid er tæt på 272 år.
Nogle af disse hajer, der i dag svømmer rundt i havet, blev født i Shakespeares tid. Deres fænomenale levetid kan forklares med deres ekstremt langsomme stofskifte og deres iskolde levested.
Grønlandshajens vækst er bemærkelsesværdigt langsom – kun ca. 1 cm om året. Den når først kønsmoden i en alder af 150 år, hvilket er unikt for hvirveldyr.
Blandt landdyrene er galapagosskildpadder (elefantsildpadder) i spidsen. Skildpadden Jonathan, der lever på øen Saint Helena, er det ældste kendte landdyr.
Jonathans alder anslås til mere end 190 år, hvilket er officielt verificeret af Guinness Rekordbog. Han er et levende bevis på disse reptilers utrolige levetid.
Den absolutte rekord tilhører dog den toskallede bløddyr Arctica islandica (oceanisk venus). Et eksemplar ved navn ‘Min’, fundet ved Island, levede i 507 år.
Minas alder blev nøjagtigt fastslået ved at tælle årringe på hans skal (Bangor University, offentliggjort i ‘Journal of the Marine Biological Association of the UK’). Han blev født omkring 1499 og døde først i 2006 under videnskabelige undersøgelser.
Mins skal indeholder uvurderlig information om ændringer i havet gennem fem århundreder. Mekanismerne bag hans lange levetid omfatter effektiv beskyttelse mod oxidativt stress og et liv i et stabilt miljø.
Hemmeligheden bag den grønlandske hajs lange levetid ligger i en kombination af kulde, langsomt stofskifte og genetiske tilpasninger. Hos skildpadder spiller deres cellers modstandsdygtighed over for skader en nøglerolle.
Studiet af disse dyr er en guldgrube for biogerontologi.
Forskere undersøger deres cellulære mekanismer i håb om at forstå grundlaget for aldring hos andre arter, herunder mennesker.
Grønlandshajer og oceaniske venusskaller er tavse vogtere af vores planets århundredgamle hemmeligheder. Deres eksistens er i sig selv en levende krønike over Jordens dybe historie.
