I de iskolde dybder af Nordatlanten gemmer sig den længstlevende hvirveldyr. Den grønlandske polarhaj (Somniosus microcephalus) kan overleve flere menneskegenerationer.
En undersøgelse i tidsskriftet Science (2016) anvendte radiocarbon-datering af hajernes øjenlinser. Resultaterne viste, at store eksemplarer kan blive over 400 år gamle, og at den gennemsnitlige levetid er tæt på 272 år.
Nogle af disse hajer, der i dag svømmer rundt i havet, blev født i Shakespeares tid. Deres fænomenale levetid kan forklares med deres ekstremt langsomme stofskifte og deres iskolde levested.
Grønlandshajens vækst er bemærkelsesværdigt langsom – kun ca. 1 cm om året. Den når først kønsmoden i en alder af 150 år, hvilket er unikt for hvirveldyr.
Blandt landdyrene er galapagosskildpadder (elefantsildpadder) i spidsen. Skildpadden Jonathan, der lever på øen Saint Helena, er det ældste kendte landdyr.
Jonathans alder anslås til mere end 190 år, hvilket er officielt verificeret af Guinness Rekordbog. Han er et levende bevis på disse reptilers utrolige levetid.
Den absolutte rekord tilhører dog den toskallede bløddyr Arctica islandica (oceanisk venus). Et eksemplar ved navn ‘Min’, fundet ved Island, levede i 507 år.
Minas alder blev nøjagtigt fastslået ved at tælle årringe på hans skal (Bangor University, offentliggjort i ‘Journal of the Marine Biological Association of the UK’). Han blev født omkring 1499 og døde først i 2006 under videnskabelige undersøgelser.
Mins skal indeholder uvurderlig information om ændringer i havet gennem fem århundreder. Mekanismerne bag hans lange levetid omfatter effektiv beskyttelse mod oxidativt stress og et liv i et stabilt miljø.
Hemmeligheden bag den grønlandske hajs lange levetid ligger i en kombination af kulde, langsomt stofskifte og genetiske tilpasninger. Hos skildpadder spiller deres cellers modstandsdygtighed over for skader en nøglerolle.
Studiet af disse dyr er en guldgrube for biogerontologi.
Forskere undersøger deres cellulære mekanismer i håb om at forstå grundlaget for aldring hos andre arter, herunder mennesker.
Grønlandshajer og oceaniske venusskaller er tavse vogtere af vores planets århundredgamle hemmeligheder. Deres eksistens er i sig selv en levende krønike over Jordens dybe historie.
Hvorfor lever nogle havdyr så ekstremt længe?
Grønlandshajen er et perfekt eksempel på, hvordan miljø og biologi hænger sammen. Den lever i iskoldt vand, hvor alle livsprocesser går langsommere. Dens stofskifte er ekstremt lavt, og den vokser kun omkring én centimeter om året. Det betyder, at kroppen slides langt langsommere end hos andre dyr – en af hovedårsagerne til, at den kan leve i flere hundrede år.
Et liv i slowmotion
Det mest overraskende er måske ikke kun dens alder, men dens livsrytme. Grønlandshajen bliver først kønsmoden efter omkring 150 år, hvilket er næsten ufatteligt i dyreriget. I praksis betyder det, at en haj, der svømmer i havet i dag, kan være ældre end mange lande og historiske begivenheder. Nogle forskere mener endda, at enkelte individer kan have været i live før den industrielle revolution.
Havet gemmer på flere “udødelige” mysterier
Selvom grønlandshajen er det længstlevende kendte hvirveldyr, findes der andre havdyr med endnu mere ekstreme strategier. Nogle dybhavsarter og simple organismer kan i princippet undgå aldring helt. Forskningen i disse dyr giver ikke kun indsigt i naturen – den kan også hjælpe forskere med at forstå aldring og sygdomme hos mennesker i fremtiden.
