Grønlandshajen har overlevet opfindelsen af elektricitet og to verdenskrige.
Disse fisk lever op til 500 år og når først kønsmodenhed ved 150 år.
Deres hemmelighed bag lang levetid er et langsomt stofskifte og evnen til at overleve under ekstreme forhold.
Deres kropstemperatur er den samme som vandets (fra -1 til +5 °C), hvilket næsten stopper cellernes aldring.
Men det er ikke den eneste rekordholder. Svampen Monorhaphis chuni lever op til 11.000 år og vokser fast i havets dyb.
Dens krop består af siliciumnåle, der danner et ‘skelet’, der er modstandsdygtigt over for sygdomme og rovdyr.
En anden bemærkelsesværdig langlever er bløddyret Arctica islandica. Dens skaller findes ved Islands kyster, og radiocarbonanalyse viser, at de er over 500 år gamle.
Disse bløddyr lever så længe takket være deres evne til at ‘fryse’ oxidationsprocesserne i cellerne.
Og mesteren i overlevelse er myremyr, et mikroskopisk væsen, der kan overleve selv det kosmiske vakuum.
I en tilstand af anabiosis kan de eksistere meget længe, og når de vender tilbage til vandet, kan de genoplive på få minutter.
Deres hemmelighed er proteiner, der ‘konserverer’ DNA og forhindrer nedbrydning.
Det er interessant, at langlevende dyr sjældent er rovdyr. Deres kost er sparsom (plankton, alger), og deres livsstil er stillesiddende.
Dette beviser, at jo mindre energi der bruges på at kæmpe for overlevelse, jo længere lever man.
Mennesker har for øvrigt genetiske ‘slægtninge’ til disse væsner – gener, der er ansvarlige for DNA-reparation. Forskere studerer dem for at afsløre hemmeligheden bag evig ungdom.
