Professor Wintley sagde: blæksprutter har bevidsthed og evnen til at lære.
Når vi taler om de mest intelligente skabninger på planeten, tænker vi sjældent på dem, der lever på bunden af havet, i sprækkerne på koralrev og under klipper.
Men forskere anerkender i stigende grad, at blæksprutter har en intelligens, der kan sammenlignes med den, vi tidligere kun tillagde pattedyr.
Neuroforsker og professor Graham Wintley fra University of Portsmouth bemærker, at blæksprutter udviser en fantastisk opfindsomhed, og deres evne til at løse problemer, lære og endda vise følelser er forbløffende. De kan bruge redskaber, lære andre dyrs adfærd og endda huske ansigter.
“Vi ser dem som en ægte alternativ form for intelligens – ikke som mennesker, men også klart bevidste,” siger professor Graham Wintley.
Fleksibilitet, der ikke kan slås
Blæksprutter har et unikt nervesystem: De fleste af deres neuroner er koncentreret i deres tentakler i stedet for i deres hoveder. Hver af de otte tentakler fungerer næsten som et selvstændigt organ, der er i stand til at træffe beslutninger uden brug af en hjerne.
Det giver blæksprutten mulighed for bogstaveligt talt at ‘tænke med sine hænder’. Den kan klare flere komplekse opgaver på samme tid – f.eks. at holde et bytte fast med en tentakel, udforske omgivelserne med en anden og samtidig trække sig tilbage og gemme sig.
Skjul og efterligning
Utrolige camouflageevner gør blæksprutter næsten usynlige. De kan øjeblikkeligt ændre hudfarve og tekstur for at falde i ét med baggrunden. I et havmiljø fuld af rovdyr er det ikke bare en evne – det er et spørgsmål om overlevelse.
Men den samme evne er også et bevis på et komplekst nerve- og sansesystem. Blæksprutten tilpasser ikke kun sit udseende til omgivelserne – den ‘forstår’, hvordan den ser ud i en potentiel fjendes eller et byttedyrs øjne.
Har de en bevidsthed?
Spørgsmålet om, hvorvidt blæksprutter har en bevidsthed, forblev længe kontroversielt. Men med udviklingen i forskningen siger forskere i stigende grad, at disse skabninger oplever fornemmelser, har korttids- og langtidshukommelse og er i stand til at skelne mellem bekendte og fremmede.
Desuden har eksperimenter vist, at blæksprutter kan lide af kedsomhed, blive irriterede og endda lege. De interagerer med objekter og flytter dem uden noget tilsyneladende formål, bare ‘af interesse’.
“Det er dyr med en meget kompleks psyke. De reagerer ikke bare – de analyserer,” understreger professor Graham Wintley.
Mulige efterfølgere til menneskeheden
Det måske mest spændende spørgsmål i den aktuelle debat er: Kunne blæksprutter blive den dominerende art på planeten, hvis menneskeheden forsvandt?
Professor Wintley mener, at det er muligt under visse betingelser. Blæksprutter lever selvfølgelig ikke særlig længe – et til to år i gennemsnit. Men det betyder ikke, at de ikke kan udvikle sig yderligere. Med vedvarende ændringer i klima- og miljøforhold kan evolutionen føre til nye arter, som lever længere og er mere socialt organiserede.
Hvorfor blæksprutter hindres af vand
Den største barriere for dominans er habitatet i havet. På land udvikles intelligens og evnen til at manipulere objekter i miljøer, hvor sofistikerede poter eller arme giver en konkurrencefordel. I vand, hvor bevægelse kræver andre kropsformer og muskelaktivitet, ser vejen til udvikling af intelligens ud til at være anderledes.
Ikke desto mindre har blæksprutter allerede vist, at de kan løse problemer, undgå fælder, åbne krukker og endda flygte fra akvarier. Det tyder på en begyndende kompleks adfærd, som kan være grundlaget for fremtidig evolution.
Trussel eller håb
Nogle forskere taler med bekymring om den mulige ‘hjerneevolution’ hos undervandsdyr, herunder blæksprutter. Men i øjeblikket er blæksprutterne snarere genstand for beundring end bekymring.
De viser, at sindet kan udvikle sig parallelt uden at gentage den menneskelige vej. Det betyder, at hvis mennesket forsvinder, kan naturen finde en anden måde at skabe intelligente væsener på – denne gang med tentakler i stedet for arme. Vi undervurderer dem stadig. Måske er blæksprutter ikke bare eksotiske, men vores potentielle efterfølger.
Interessante fakta
- Blæksprutters DNA indeholder usædvanligt mange protocadherin-gener, som også spiller en vigtig rolle i udviklingen af komplekse nervesystemer hos hvirveldyr.
- Blæksprutter kan ændre både farve, mønster og hudens struktur på under et sekund.
- Hver sugekop indeholder kemiske receptorer, så en blæksprutte kan smage med sine arme, mens den rører ved et objekt.
- Flere arter samler kokosnøddeskaller eller muslingeskaller og bruger dem som transportable skjulesteder – et sjældent eksempel på værktøjsbrug hos hvirvelløse dyr.
- Blæksprutters blod er blåt, fordi det indeholder hæmocyanin i stedet for hæmoglobin.
- Nogle arter kan genkende bestemte mennesker, selv når de bærer forskelligt tøj.
- Blæksprutter har udviklet avancerede camouflageevner uafhængigt af hvirveldyr – et klassisk eksempel på konvergent evolution.
- De fleste blæksprutter er farveblinde, men menes alligevel at kunne registrere kontraster og muligvis farveinformation via særlige optiske mekanismer.
FAQ
Er blæksprutter virkelig blandt verdens mest intelligente dyr?
Ja. Forskning viser, at blæksprutter kan løse komplekse problemer, lære gennem erfaring, huske løsninger og tilpasse deres adfærd til nye situationer.
Har blæksprutter bevidsthed?
Der findes endnu ikke et endeligt svar, men mange neurobiologer mener, at blæksprutter besidder en form for subjektiv oplevelse og avanceret kognition. De er blandt de få hvirvelløse dyr, som er omfattet af særlige dyrevelfærdsregler i flere lande.
Hvorfor er blæksprutters nervesystem så specielt?
Omkring to tredjedele af deres neuroner findes i armene. Derfor kan hver arm udføre komplekse bevægelser og bearbejde information næsten selvstændigt.
Kan blæksprutter bruge værktøj?
Ja. Flere arter er observeret samle kokosnøddeskaller, muslingeskaller og andre genstande, som senere bruges som beskyttelse eller skjul.
Kan blæksprutter genkende mennesker?
Ja. Forsøg har vist, at blæksprutter kan skelne mellem forskellige personer og huske tidligere oplevelser med dem.
Ville blæksprutter kunne overtage Jorden, hvis mennesker forsvandt?
Det er en hypotese snarere end en videnskabelig konklusion. Selvom blæksprutter er meget intelligente, begrænser deres korte levetid, solitære levevis og marine habitat deres muligheder for at udvikle en civilisation.
Hvor længe lever en blæksprutte?
De fleste arter lever kun mellem ét og tre år, selv om nogle dybhavsarter kan leve længere.
Hvor lever de mest intelligente blæksprutter?
De findes i tropiske, tempererede og kolde have verden over – fra koralrev til dybhavet, hvor de udviser avanceret jagt-, camouflage- og problemløsningsadfærd.
Kilder
- Godfrey-Smith, P. (2016). Other Minds: The Octopus, the Sea, and the Deep Origins of Consciousness. Farrar, Straus and Giroux.
- Schnell, A.K., Clayton, N.S., Hanlon, R.T., & Jozet-Alves, C. (2021). Cephalopod cognition. Current Biology.
- Mather, J.A., & Dickel, L. (2017). Cephalopod complex cognition. Current Opinion in Behavioral Sciences.
- Hochner, B. (2012). An Embodied View of Octopus Neurobiology. Current Biology.
- Hanlon, R.T., & Messenger, J.B. (2018). Cephalopod Behaviour. Cambridge University Press.
- Schnell, A.K. et al. (2021). How intelligent are octopuses? Proceedings of the Royal Society B.
- Amodio, P., Boeckle, M., Schnell, A.K., et al. (2022). Tool use and problem solving in octopuses. Proceedings of the Royal Society B.
