Hvis alle pludselig holder op med at få børn, har menneskeheden højst et århundrede tilbage.
Forskere advarer om, at civilisationen kan gå under på grund af mangel på unge, økonomisk sammenbrud og global ressourceknaphed.
Det skriver The Conversation.
Antropolog fra Birmingham University, professor Michael Little, hævder, at udryddelsesprocessen kan begynde meget tidligere, end vi er vant til at tro. Selvom det intuitivt forekommer, at menneskeheden vil forsvinde om hundrede år, kan det i virkeligheden ske allerede inden for 70-80 år.
Det handler ikke kun om, at de fleste menneskers levetid ikke overstiger et århundrede. Den største trussel ligger i den demografiske struktur: Den arbejdsdygtige generation, der sikrer, at økonomien, sundhedsvæsenet, landbruget og andre kritiske sektorer fungerer, vil gradvist forsvinde. Med ophøret af fødslerne vil samfundet begynde at ældes hurtigt, og med det vil de nøglesystemer, som overlevelsen afhænger af, bryde sammen.
Hvis verden pludselig mistede evnen til at formere sig, ville konsekvenserne ikke blive mærkbare med det samme. I stedet for en katastrofe på én dag vil der indtræde en langsom nedgang. De ældre generationer vil gradvist forsvinde, og der vil ikke komme nye. Med tilstrækkelige ressourcer vil menneskeheden kunne eksistere i nogen tid, men med tiden vil der opstå mangel på unge arbejdere. Dette er af afgørende betydning, for uden dem vil produktionen af fødevarer, medicin og infrastrukturen som helhed gå i stå.
Professor Little advarer om, at selv om befolkningen vil falde, vil manglen på unge føre til civilisationens sammenbrud, inden de sidste mennesker dør en naturlig død. Økonomiske kriser, mangel på mad, drikkevand og medicin vil få samfundene til at gå i opløsning. Det vil først og fremmest ramme lande med en gammel befolkning, såsom Japan og Sydkorea. Men lande med en ung gennemsnitsalder, såsom Niger, vil kunne holde ud lidt længere.
Heldigvis er det usandsynligt, at den globale frugtbarhed vil ophøre fuldstændigt uden en eller anden form for ekstrem katastrofe. Den eneste realistiske faktor for en sådan katastrofe kunne være fremkomsten af et virus, der fører til total infertilitet. Undersøgelser viser dog, at der i øjeblikket ikke findes virus, der i 100 % af tilfældene forårsager tab af fertilitet. Selv Zika-virus og HIV, som har en kendt indvirkning på reproduktiv sundhed, forårsager ikke total infertilitet. Derfor er et sådant scenario i dag stadig ren fantasi.
En mere realistisk og bekymrende udvikling er et gradvist fald i fødselsraten. I løbet af det sidste århundrede er verdens befolkning vokset flere gange: fra 2,1 milliarder i 1930 til over 8 milliarder i dag. Men nu begynder væksten at aftage, og i nogle lande er fødselsraten allerede under erstatningsniveauet, dvs. under 2,1 børn pr. kvinde. Samtidig stiger gennemsnitsalderen i befolkningen, hvilket truer med en demografisk forskydning i retning af en aldrende befolkning.
Dette problem er ikke kun demografer, men også globale forretningsfolk, der er opmærksomme på. Elon Musk har for eksempel gentagne gange udtalt, at det netop er det lave fødselsantal, der vil være årsagen til »Vestens forfald«. I Storbritannien, hvor det gennemsnitlige tal i 2024 kun var 1,44 børn pr. kvinde, giver situationen anledning til alvorlig bekymring. Til sammenligning var tallet under babyboomet i 1946 på 2,47. Samtidig stiger den gennemsnitlige alder for briterne fra 39,6 år i 2011 til 40,7 år i 2022.
I Ukraine er problemet endnu mere akut på grund af den omfattende krig, der har medført både et kraftigt fald i fødselsraten og massemigration. En lignende situation findes i Kina, hvor fødselsraten efter en langvarig »etbarnspolitik« er faldet til kritiske 1,18 børn pr. kvinde. Dette sætter spørgsmålstegn ved landenes evne til at opretholde økonomisk vækst og social sikkerhed i en aldrende befolkning.
Selvom faldet i fødselsraten ikke nødvendigvis vil føre til menneskehedens udryddelse, opfordrer professor Little til ikke at tage let på dette. Historien kender eksempler på udryddelse af hele arter, herunder vores nærmeste slægtninge, neandertalerne, som eksisterede i mere end 350.000 år, men til sidst forsvandt. Homo sapiens har eksisteret i cirka 200.000 år, og selv om det er en lang tid, er vi heller ikke sikre på at overleve.
