Dogmen om, at man skal spise 5-6 måltider om dagen for at »sætte gang i stofskiftet«, trænger for længst til at blive revideret. Videnskabelige data bekræfter ikke, at små måltider har nogen væsentlig fordel i forhold til traditionelle tre måltider om dagen for raske mennesker.
Hyppigheden af måltider har ingen væsentlig indflydelse på den samlede stofskiftehastighed på lang sigt. Det afgørende er det samlede antal og kvaliteten af de kalorier, der indtages i løbet af døgnet.
For nogle mennesker hjælper hyppige mellemmåltider faktisk med at kontrollere appetitten og blodsukkeret. Andre oplever, at konstante måltider kun øger sulten og gør det sværere at kontrollere portionsstørrelserne.
Små måltider kan være nyttige i visse tilstande, f.eks. ved diabetes eller irritabel tyktarm. For raske mennesker er det dog ikke en nødvendig strategi.
Den største ulempe ved hyppige mellemmåltider er risikoen for at overskride det daglige kaloriebehov uden at man mærker det. Små portioner kan let blive til et betydeligt energioverskud.
Det traditionelle tre-måltids-system med fokus på mættende måltider er ofte lettere at overholde. Det giver mulighed for at holde behagelige intervaller mellem måltiderne uden konstant at tænke på mad.
Valget af den optimale spisefrekvens er et spørgsmål om individuelle præferencer, livsstil og følelser. Der er ikke én model, der passer til alle.
Det er vigtigere at fokusere på sammensætningen af kosten, portionsstørrelserne og bevidstheden under måltiderne. Regelmæssighed inden for den valgte kost er vigtigere end antallet af mellemmåltider.
At lytte til sin egen krops signaler er den bedste rådgiver. Sult, mæthed og generelt velbefindende vil hjælpe med at finde et behageligt rytme.
Lange pauser mellem måltiderne, som ved intermitterende faste, har også sine tilhængere. Denne tilgang kan gøre det lettere at kontrollere kalorieindtaget og give fordøjelsessystemet en pause.
Nøglen til succes er at holde fast i den valgte kostplan dag efter dag. Pludselige ændringer i kosten kan forstyrre den naturlige rytme for sult og mæthed.
Forsøg på at spise for ofte »mod vilje« uden reel sult fører ofte til overspisning. Mad skal indtages som svar på et fysiologisk behov, ikke efter uret.
Det endelige resultat af vægttab eller vægtvedligeholdelse afhænger af det daglige kaloriebalance. Hyppigheden af måltider er kun et redskab, der hjælper med at opnå denne balance på en behagelig måde.
