Hej, mine kære elskere af usædvanlig jordisk fauna. I dag har vi en udgave om amfibier. Og når vi taler om denne dyreklasse, er det svært at komme uden om en så tung, i bogstavelig forstand, repræsentant. Tungere bliver det ikke.
Slaverne har et udtryk, der betyder ‘tudsen kvæler’: det betyder ‘plaget af misundelse’. Og hvis du nogensinde har set en tudse i virkeligheden, vil du uden tvivl forstå, at hvis den kunne kvæle nogen, ville det kun være Tommelise, hvis hun nægtede at gifte sig med dens søn.
Men når man ser på vores dagens helt, begynder man uvilkårligt at fortolke det tilsyneladende velkendte udtryk på en anden måde.
Så lad os møde Blomberg-padden (Rhaebo blombergi), opkaldt efter den svenske naturforsker og dokumentarfilmskaber, som den var den første til at kvæle. (Det er selvfølgelig en joke, han var den første til at indsamle levende eksemplarer af denne art).
Dette krybdyr lever i Sydamerika, i Ecuador og Colombia, hvor det befolker fugtige, lavtliggende tropiske skove. Arten er ikke sjælden, men på grund af dens relativt lille udbredelsesområde vækker den bekymring hos naturbeskyttelsesorganisationer, da mennesket har ødelagt dens oprindelige levesteder.
Denne amfibie kan blive op til 25 centimeter lang. Det gør den ikke til den største haleløse amfibie, da der findes en goliatfrø, der kan blive op til 33 centimeter lang. Men denne art bliver ofte angivet som den største eller en af de største blandt de haleløse amfibier.
Sagen er, at det mest objektive kriterium for ‘størrelse’ ikke er længden, men kropsvægten. Og her møder goliatfrøen konkurrenter som agafroen og vores dagens hovedperson.
De vejer alle omkring tre kilo, og problemet med at vælge objektivt er, at langt fra alle forskere fanger et eksemplar og bringer det levende til vejningsstedet eller tager med vægte ud i junglen.
Derfor kan den naturligvis ikke kaldes den største, men en af de største – helt sikkert. I Jordens historie har der været større frøer, som palæontologer kender til. Men dengang var tiderne også andre – de primitive mennesker var stærkere end os, og det var sværere at kvæle dem.