Høj stemme, skinnende fjer og mistænksom intelligens — alt dette kendetegner skaden. Denne fugl bliver ofte undervurderet. Den er blevet genstand for myter og vittigheder, og ordet ‘skade’ har fået en nedsættende betydning i daglig tale.
Men bag dens ydre larm gemmer sig en intelligens, der forbløffer selv forskere.
Husskade (Pica pica) er en repræsentant for kråkfamilien, der er anerkendt som den klogeste blandt fuglene. Dens vaner, opfindsomhed og adfærd er næsten menneskelige – fra at genkende sig selv i spejlet til at jage i flok.
Hvorfor synes husskader så støjende?
Disse fugles skarpe skrig kan være irriterende, men det er deres måde at kommunikere på. De høje lyde er et signalsystem: de advarer artsfæller om fare, samler flokken og fortæller om fundet føde. Der findes også mere ‘intime’ lyde – lavmælte kvidren og langstrakte ‘sange’, som gribber ifølge ornitologer bruger til at tale med hinanden.
Udseende
En husskade kan ikke forveksles med andre fugle. Det sort-hvide fjerdragt med perlemorsglans i grønne, violette og blå nuancer på hovedet og brystet gør den til en ægte pryd for marker og landskaber. Halen er så lang, at den kan måle sig med kroppen, og silhuetten er langstrakt og udtryksfuld.
Hvor lever husskader
Husskader lever overalt i Europa og Asien, især i nærheden af mennesker. I Grækenland og på Cypern bosætter de sig i olivenlunde, på lossepladser, i nærheden af gårde og langs veje. De foretrækker steder, hvor der er træer eller buske, og er ikke bange for at bo tæt på mennesker – tværtimod nyder de alle fordelene ved et sådant naboskab.
Hvad spiser
Husskaden er en ægte altæder og opfinder. På dens menu står insekter, biller, orme, snegle, små gnavere, frøer samt æg og unger fra andre fugle. Den afskyr heller ikke vegetabilsk føde: korn, frugt og nødder. Lossepladser og veje er også en fødekilde: her finder skader døde dyr og samler madrester.
Intelligens højere end skyerne: intellektuelle rekorder
Husskader overrasker selv neurobiologer. Disse fugle:
- Genkender sig selv i spejlet.
- Kan bruge redskaber.
- Lager mad med en gennemtænkt strategi.
- Deltager i begravelsesceremonier, hvor de samles omkring døde artsfæller.
- Jager i flok eller organiserer sig for at forsvare sig.
At genkende sit spejlbillede blev tidligere betragtet som en unik menneskelig evne. Eksperimenter har imidlertid vist, at gærdesmugler kan skelne sig selv fra andre. Man malede et mærke på fuglenes hals med ufarlig maling. Når gærdesmugleren så sig selv i spejlet, begyndte den at klø sig på netop dette sted, hvilket viste, at den forstod, at det var sig selv, den så.
Myter, overtro og sandhed
I Europa er gærdesmuglere omgivet af negative myter. De blev beskyldt for at stjæle smykker og for at fordrive andre fugle. I britisk mytologi er de budbringere af døden, i slavisk mytologi er de listige tyve. Men moderne forskning afkræfter disse overtro: huskadde undgår snarere blanke genstande end at forsøge at stjæle dem.
Desuden er det slet ikke skader, der påvirker bestanden af andre arter, men ødelæggelsen af deres naturlige miljø – skovrydning, forurening og urbanisering. Det siger også det græske ornitologiske selskab.
I Kina og Korea er skaden derimod et symbol på lykke, kærlighed og held.
Der behandles den med respekt.
Husskaden er ikke bare en ‘snakkesalig’ fugl, men et sandt fænomen i fjer. Intelligens, overlevelsesevne, tilpasningsevne og interaktion er egenskaber, som man ikke kun kan tilgive den, men også beundre.
