Lokale jægere har kendt til den i lang tid.
Jægere, der fisker i en lille fjord nær Ilulissat i Vestgrønland, har længe været bekendt med en særlig sælart, der er kendt som Kangia-sælen. Disse dyr adskiller sig i farve og mønster på pelsen, og de er også betydeligt større end andre sæler.
Nylige videnskabelige undersøgelser har vist, at denne sælart har været genetisk isoleret fra sine andre arktiske artsfæller i 100.000 år, rapporterer ScitechDaily.
I løbet af flere år har forskere sammen med lokale jægere fanget sæler med net og monteret små satellitsendere på deres rygge.
“Vi kunne se, at Kangia-sælerne hovedsageligt holder sig inden for den isfyldte fjord. Vi kunne tælle sælerne fra et fly og dermed anslå, at der kun var omkring 3000 tilbage – de særlige ringede sæler, Kangia,” sagde Akkalu Rosing-Asvid, seniorforsker ved Pinngortitaleriffik – Grønlands Naturinstitut og en af forfatterne til undersøgelsen.
Og denne lille population adskiller sig fra andre ringed seler, der normalt vandrer tusinder af kilometer gennem Arktis på jagt efter føde.
Forskerne tog små vævsprøver af den nye art for at undersøge deres DNA. Og disse undersøgelser viste, at Kangi-ringed-sælen er genetisk forskellig fra typiske arktiske ringed-sæler. Men hvordan og hvorfor denne art blev isoleret fra sine artsfæller, er stadig et mysterium. Ligesom hvorfor Kangi-ringed-sælen fik sine genetiske særpræg.
“Der er mange andre fjorde i Arktis, som endnu ikke er undersøgt i detaljer, og hvor ringedderkopper også kan have udviklet nye genetiske varianter lokalt,” bemærker Rune Ditz, professor ved Institut for Miljø, Aarhus Universitet, som også deltog i undersøgelsen.
