Denne opdagelse kom som en overraskelse for forskerne, og nu grubler de over det, de har set inde i pyramiden.
I den egyptiske nekropolis Dahshur er der fundet en 4000 år gammel pyramide, der har været forseglet i årtusinder.
Da den blev åbnet, fandt arkæologerne en grav, der ikke lignede nogen anden, og som sætter spørgsmålstegn ved alt, hvad videnskaben ved om faraoernes begravelser, skriver Dailygalaxy. Publikationen bemærkede, at det, som eksperterne fandt indeni, ikke bare var et glemt monument – det var en gåde, indhyllet i en rig og kompleks historie om en af verdens største civilisationer.
Det hele begyndte under udgravninger efter mineraler i Dahshur. Arbejderne, der gravede i jorden, bemærkede noget usædvanligt: tyndt tilhuggede kalkstenblokke. Det var et tegn på, at der var noget vigtigt under dem.
Efter at have underrettet det egyptiske ministerium for turisme og oldsager blev en gruppe arkæologer sendt til stedet for at undersøge sagen. Udgravningerne blev ledet af Chris Naunton, en britisk egyptolog, der hurtigt indså betydningen af fundet.
Naunton og hans team fandt en passage, der førte ned til en central kammer. Det, de fandt indeni, overraskede dem. Graven, der havde været forseglet i næsten 4000 år, var ikke så uberørt – der var rod indeni, men ingen tegn på indbrud. Forseglingen på graven var intakt, så spørgsmålet var: hvordan kunne indholdet være blevet beskadiget?
Arkæologerne konkluderede, at det ikke var moderne gravrøvere, der havde været på spil. Graven var blevet plyndret længe før, den blev forseglet for altid. Naunton beskrev stedet som en ‘gammel gerningssted’ og formodede, at plyndringen kunne have fundet sted under selve begravelsen.
Publikationen bemærkede, at konsekvenserne af denne opdagelse endnu ikke er klar, men at den sætter spørgsmålstegn ved moderne opfattelser af oldtidens egyptiske begravelsesritualer.
Den virkelige sensation kom, da identiteten af mumien i graven blev afsløret. Ved hjælp af avanceret scanningsteknologi kunne arkæologerne rekonstruere de beskadigede hieroglyffer på kanopen. Det viste sig, at graven tilhørte ingen ringere end prinsesse Hatshepsut, dronning af den 13. dynasti i Egypten. Navnet Hatshepsut er kendt af historikere, men det var ikke den Hatshepsut, der blev en af Egyptens mest berømte faraoner.
Denne Hatshepsut, hvis navn aldrig er nævnt i historiske krøniker, var en helt anden person. Hendes eksistens var indtil nu gået tabt. Fundet af pyramiden, der er dedikeret til hende, tyder på, at hun var en meget vigtig person, men at hendes navn bevidst blev slettet fra historiebøgerne.
Arkæologer mener, at fundet af prinsesse Hatshepsuts grav er mere end blot en sensationel opdagelse om en glemt dronning. Hendes sletning fra dokumenterne er en påmindelse om, at historien ofte skrives af sejrherrene, mens de besejrede bevidst forsvinder i glemslen.
Opdagelsen rejser også nye spørgsmål om den interne magtkamp i den kongelige familie. Kunne plyndringen være en del af en større magtkamp?
Arkæologer mener, at teorien om, at graven blev plyndret, før den blev forseglet, kan tyde på forræderi eller en sammensværgelse, hvor Hatshepsut blev offer.
