Letland tillader afskydning af gråsæler: derfor er fiskere og naturforkæmpere uenige
I Letland er myndighederne gået videre med en kontroversiel løsning på et voksende problem i Østersøen. Udvalgte fiskerivirksomheder har fået tilladelse til at anvende såkaldt dødelig afskrækkelse mod gråsæler, som i stigende grad påvirker det lokale fiskeri.
Beslutningen har skabt debat langt ud over Letlands grænser, fordi gråsælen både er et ikonisk havpattedyr og en vigtig del af Østersøens økosystem. Samtidig oplever fiskere betydelige økonomiske tab som følge af sælernes adfærd.
Hvor mange gråsæler findes der i Østersøen?
Ifølge estimeringer lever der omkring 60.000 gråsæler i Østersøen. Bestanden er vokset markant siden slutningen af det 20. århundrede, hvor arten flere steder var truet på grund af miljøforurening, jagt og lave reproduktionsrater.
I dag betragtes gråsælen som en af de mest succesfulde havpattedyrarter i regionen. Dyrene findes langs kysterne i Letland, Estland, Sverige, Finland, Danmark og Polen.
Hvorfor skaber sæler problemer for fiskeriet?
Gråsæler lever hovedsageligt af fisk. En voksen sæl kan spise mellem fem og syv kilogram fisk om dagen.
Problemet opstår, når sælerne finder en nem fødekilde i menneskers fiskeredskaber. De opsøger garn og net, hvor fiskene allerede er fanget, spiser dele af fangsten og beskadiger samtidig udstyret.
For fiskere betyder det:
- mindre salgbar fangst
- ødelagte garn og net
- højere driftsomkostninger
- flere arbejdstimer til reparationer
I Letland har myndighederne tidligere udbetalt mere end en halv million euro i kompensation for skader forårsaget af sæler.
Hvad betyder “dødelig afskrækkelse”?
Myndighederne har givet 19 fiskerivirksomheder tilladelse til at anvende dødelig afskrækkelse frem til årets udgang.
Formålet er ikke at reducere bestanden væsentligt, men at gøre sælerne mere tilbageholdende med at nærme sig fiskeredskaber. Planen omfatter afskydning af op til omkring én procent af den samlede bestand, hvilket ifølge myndighederne ikke bør påvirke artens overordnede bevaringsstatus.
Tilhængere mener, at metoden kan mindske konflikterne mellem mennesker og vilde dyr. Kritikere stiller dog spørgsmål ved, om effekten er dokumenteret på længere sigt.
En konflikt mellem naturbeskyttelse og erhverv
Debatten om gråsæler handler i virkeligheden om et større spørgsmål: Hvordan balancerer man naturbeskyttelse med økonomiske interesser?
Mange naturorganisationer påpeger, at gråsæler spiller en vigtig rolle i havets fødekæde og er en naturlig del af Østersøens biodiversitet. De advarer mod løsninger, der kan skabe nye økologiske problemer.
Fiskeriorganisationer argumenterer omvendt for, at de stigende sælbestande har ændret balancen i kystområderne, og at fiskeriet har brug for effektive redskaber til at beskytte deres levebrød.
Hvilke alternativer findes der?
I flere nordiske lande arbejdes der med ikke-dødelige løsninger.
Disse omfatter blandt andet:
- sælsikre fiskeredskaber
- akustiske skræmmesystemer
- forstærkede net
- ændrede fiskerimetoder
- økonomiske kompensationsordninger
Målet er at mindske konflikterne uden at skade bestandene af havpattedyr.
Ikke kun sæler
De lettiske myndigheder har også åbnet mulighed for afskrækkelse af visse fuglearter, især gæs, som kan forårsage betydelige skader på landbrugsafgrøder under trækket.
Også her handler debatten om den vanskelige balance mellem naturforvaltning, biodiversitet og økonomiske interesser.
En debat hele Østersøregionen følger
Spørgsmålet om gråsæler berører ikke kun Letland. Danmark, Sverige, Finland og Estland oplever lignende udfordringer, efterhånden som bestandene af havpattedyr er vokset.
Derfor følges den lettiske beslutning tæt af både biologer, fiskere og politikere i hele Norden. Resultaterne kan få betydning for fremtidens forvaltning af gråsæler i hele Østersøområdet.
