Selvom vandmanden er fundet i Øresund, kan man stadig hoppe i bølgerne, oplyser Øresunds Akvarium.
Den er meget lille. Den er svær at se. Men hvis du ser den, er der ingen tvivl om, hvad det er.
Gonionemus vertens, eller klæbrig vandmand, som den kaldes i Danmark, findes normalt i Stillehavet. Men nu har Øresund Akvarium ved et tilfælde fundet den i Øresund.
Den giftige manet blev opdaget, da medarbejdere fra Øresund Akvarium var i gang med at samle brandmænd i farvandet mellem Sverige og Sjælland. Der klæbede den klæbrige manet sig fast til en brandmand og blev først synlig, da han kom ind i akvariet.
Det oplyser Nikolaj Højdahl Christensen, biologstuderende ved Øresund Akvarium.
Den er normalt omkring to-tre centimeter. Det betyder, at den er betydeligt mindre end de maneter, vi kender. Derfor er den ret svær at se.
Gør ondt og kan forårsage åndedrætsbesvær
Ligesom andre maneter har den klæbrige manet brændende celler – lange giftige tråde, som brandmænd har. Forskellen er blot, at de klæbrige maneters brændende celler er mere giftige.
Den klæbrige vandmand har et meget stærkt gift. Det kan ikke helt sammenlignes med vores andre vandmænd. Rør den ikke, hvis du ser den.
Ifølge ham er der flere rapporter fra udlandet om, hvordan det føles. I nogle tilfælde beskrives fornemmelsen som flere nålestik i huden på samme tid, men personer, der har været i kontakt med maneten, har også haft åndedrætsbesvær, muskelsmerter, træthed og anafylaktisk chok – en hurtig og alvorlig allergisk reaktion.
Der er ingen grund til at undlade at svømme
Maneten er lille – omkring tre centimeter – gennemsigtig og har en orange farve. Den er dog meget god til at gemme sig. Derfor kan den være svær at få øje på, som det var tilfældet, da den blev fanget.
Men du skal ikke være nervøs, hvis du vil finde din badedragt eller dine badeshorts og hoppe i Øresund.
Vi har meget, meget få observationer af denne lille vandmand. Derfor ville jeg ikke være nervøs. Jeg ville ikke slå alarm, før vi har fået mange observationer.
Den klæbrige vandmand er tidligere blevet set i Norge og i farvandet ved Göteborg (Sverige). Det antages, at den er kommet hertil sammen med ballastvand, som skibe tager ind for at sikre stabilitet.
Nikolai Høydal Christensen vurderer, at selv om maneten er kommet hertil fra Stillehavet, kan den overleve i strædet.
Det er en art, der lever i havmiljøet og i saltvand, og det er netop den art, vi ser i Øresund. Det er derfor ikke overraskende, at den overlever der.
Han er dog ikke særlig bekymret for, hvor hurtigt maneterne vil sprede sig. Kampen om den føde, som disse maneter lever af, er allerede i gang. Han mener dog, at vi skal fortsætte med at overvåge deres spredning.
