Eksperter siger, at Sveriges kriseberedskabsuge har hjulpet landet med at forberede sig på kriser siden 2017, og Danmark bør følge trop.

Vennerne Melker Nilsson og Tristan Svendsen øver sig i, hvad de skal tage med sig, hvis en krise pludselig fører til strøm-, vand- eller kommunikationsudfald.

»Skal vi tage vores mobiltelefoner med? Vi har alligevel ikke internet,« spørger 11-årige Melker Nilsson sin ven Tristan Svendsen.

»Ja,« svarer hans ven, »men vi bliver nok nødt til at tage benzin med.«

Foran drengene ligger en masse fotos af alt det, de er vant til i deres hverdag. Men nu er hverdagen langt væk, og i stedet står kriserne i kø på »gummifabrikken« i den sydsvenske by Skurup.

Ungdomsklubben har inviteret børn og familier til et seminar om beredskab, og Melker Nilsson og Tristan Svensson, der nu går i 5. klasse, står over for et svært valg.

Hvad ville du tage med dig, hvis du pludselig skulle evakuere dit hjem? Hvad hvis vandet ikke længere løb fra hanen? Hvad hvis strømmen gik? Hvad hvis internettet ikke længere fungerede?

Under vejledning af deres lærer vælger drengene og diskuterer, hvad de skal tage med sig i forskellige krisesituationer, og denne øvelse tvinger dem til at tænke mere aktivt.

“Det var meget svært at vælge. Man har jo brug for en masse ting. Og hver gang der dukkede noget nyt op, havde vi brug for nye ting,” siger Tristan Svendsen.

Aktiviteterne på Gummifabrikken er en del af Beredskabsugen i Sverige, som har været afholdt i september siden 2017 med det formål at øge svenskernes viden om, hvad man skal gøre i tilfælde af krig eller krise.

Og for ungdomslederen er beredskabsugen en naturlig mulighed for at tale med børn og unge om ting, der ellers kan virke svære og farlige.

»Det er en måde at tale med dem om, hvad de tænker, hører og føler. Vi bruger praktiske øvelser og ting, de kan øve sig på, for så har vi noget at tale om i et trygt og positivt miljø,« siger Robin Reimer.

Robin Reimer er leder af ungdomsklubben Gummifabrikken i Skurup. Han mener, at det er vigtigt at diskutere krisesituationer med børn og unge, så de ikke føler sig alene med deres svære tanker.

Danske eksperter: ‘Vi bør gøre som Sverige’

Det svenske beredskabsagentur (MSB) har støttet ugen siden 2017. Det er dog hovedsageligt kommunerne og organisationerne selv, der udtænker øvelser og aktiviteter, der skal øge offentlighedens bevidsthed om beredskab.

I år deltager 90 procent af landets 290 kommuner i Beredskabsugen, ligesom mindst 273 foreninger og organisationer, hvis programmer omfatter en række forskellige aktiviteter: fra foredrag til redningsøvelser, åbent hus-arrangementer og meget mere.

Danmark bør lade sig inspirere af denne model, mener katastrofeforsker og ekspert i offentlig sikkerhed og beredskab Rasmus Dahlberg.

»Beredskabsugen samler en række aktiviteter og fremmer kommunikationen om beredskab og civilforsvar, hvilket betyder, at man får mest muligt ud af det og når ud til en rigtig stor målgruppe,« siger Rasmus Dahlberg.

Ifølge forskeren er Danmark 5-6 år bagud i forhold til Sverige, når det gælder om at forberede samfundet og borgerne på en krise, så opfordringen er simpelthen at komme i gang.

“Vi befinder os i en alvorlig sikkerhedssituation, og det handler i bund og grund om, at alle bidrager til samfundets samlede modstandsdygtighed. Så hver flaske vand, hver dåse tomater, hver FM-radio, som danskerne køber og installerer i deres kældre, bidrager til samfundets samlede modstandsdygtighed,” siger Rasmus Dahlberg.

Nina Blom Andersen, forskningsdirektør ved Copenhagen University College og ekspert i kommunikation mellem myndigheder og borgere, er enig.

“En begivenhed som denne, som man kunne kalde en beredskabsuge, er altid en god idé, hvis man ønsker at sætte mere fokus på en form for forebyggelse. Når man har prøvet noget på et plejehjem, på arbejdspladsen eller i børnehaven, går man hjem og fortæller sin familie, venner og naboer om det.

“Når man har prøvet noget på et plejehjem, på arbejdspladsen eller i en børnehave, tager man hjem og fortæller sin familie, venner og naboer om det”: Nina Blom Andersen, forskningsdirektør for programmet for risiko- og katastrofehåndtering ved Copenhagen University of Applied Sciences

»Det øger sandsynligheden for, at folk husker budskaberne og begynder at leve i overensstemmelse med dem,« siger Nina Blom Andersen.

Ifølge hende er de danske myndigheder blevet bedre til at kommunikere om kriseberedskab, men:

»Det har ikke været intensivt nok og har ikke fået så meget støtte fra så mange afsendere, som det kunne have fået,« siger Nina Blom Andersen.

Ministeren vil overveje dette spørgsmål:

Danmark fik først sit eget ministerium for beredskab i 2024. Det ledes af Torsten Shak Pedersen fra Det Liberale Parti, og ministeren er positiv over for forslaget om at gøre det samme som i Sverige.

“Jeg synes, det er en rigtig god idé at fokusere endnu mere på beredskab og få danskerne til at tage denne tankegang endnu mere til sig.

Vi skal selvfølgelig se på tingene i en dansk sammenhæng, og derfor synes jeg, det er en rigtig god idé at inddrage en bred vifte af deltagere og stille spørgsmålet: »Hvordan kan vi finde en dansk model, der passer til os?« siger Torsten Shak Pedersen.

Beredskabsminister Torsten Shak Pedersen fra Det Liberale Parti vil nu overveje, om Danmark også skal afholde en beredskabsuge.

Ifølge beredskabsministeren ville det være passende at afholde en beredskabsdag i Danmark samtidig med 40. uge, hvor Danmark fokuserer på brandforebyggelse.

»Jeg vil derfor også tage initiativ til at undersøge, om vi næste år kan udvide Brandsikkerhedsuge til at blive Beredskabsugen,« siger han.

Kriser rammer alle, men børn rammes særligt hårdt

På Gummifabrikken i Skurup er man glad for, at beredskabsugen allerede afholdes. Man vil fortsat bidrage til, at børn og unge også er forberedte på en krise.

— De ser også nyhederne og ved, hvad der foregår i verden, så det er vigtigt at inddrage dem og forberede dem. Vi ved også, at det er børn og unge, der lider mest under kriser.

»Derfor skal vi voksne være modige, selvom samtalerne er svære, for ellers lader vi børnene være alene med deres frygt,« siger Robin Reimer.

Melker Nilsson og Tristan Svendsens venner nød også at øve sig i, hvad de kunne gøre, hvis de blev ramt af en krise.

»Det er dejligt at vide, at jeg kan tage vare på mig selv,« siger 11-årige Tristan Svendsen. Hans ven Melker Nilsson er enig, men tilføjer, at de endnu ikke er ordentligt forberedte derhjemme. »Måske har vi en flaske vand,« siger han.

»Det kan ske når som helst, men Sverige har ikke været i krig i lang tid, så det er umuligt at vide, hvornår noget kan ske,« siger Melker Nilsson.

»Det kan nemt ske, mens man sover. Og det er rart at vide, at jeg er forberedt. Jeg kan klare mig selv,« siger Tristan Svendsen.