Forskere har opdaget en foderplads for unge grønlandshajer i Skagerrakstrædet.
Det kolde og mørke vand i Skagerrakstrædet mellem Danmark, Sverige og Norge er kommet i havbiologernes søgelys. En nylig undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Ecology and Evolution har bekræftet, at det er hjemsted for det største antal unge grønlandshajer, en af de mest gådefulde og gamle indbyggere i verdenshavene.
De længstlevende hvirveldyr på planeten.
Grønlandshajen (Somniosus microcephalus) har rekorden for den længste levetid blandt alle hvirveldyr. Forskere mener, at nogle individer kan blive op til 400 år gamle. Disse langsomme kæmper, der kan blive op til 6,4 meter lange, har været underbelyst i århundreder på grund af deres dybhavshabitat.
“Vi tror, at de dybeste dele af Skagerrak er et potentielt vigtigt fødeområde for unge grønlandshajer,” forklarer Peter Rask Møller, der er marinbiolog på Statens Naturhistoriske Museum.
Hvad der tiltrækker hajer til Skagerrak
Skagerrakstrædet, som er 240 kilometer langt og op til 700 meter dybt, forbinder Østersøen med Nordsøen. Det er en region med høj biodiversitet og et rigt udbud af fisk og andre marine organismer. Unge hajer finder rigeligt med føde her, herunder fisk, havpattedyr og ådsler.
Indtil for nylig troede man, at grønlandshajer udelukkende blev født i arktiske farvande. Men data om 1.610 individer indsamlet fra museer, arkiver og direkte observationer har vist det modsatte: Unge individer på 90-200 cm findes oftest i Skagerrak.
Hvor grønlandshajer faktisk bliver født
Den nye undersøgelse viser, at de nyfødte, som er omkring 40 cm lange, højst sandsynligt bliver født nær den midtatlantiske ryg syd for Island – i fjerntliggende og næsten uberørte områder af havet. Både dybhavsforhold og minimal menneskelig indgriben taler til fordel for denne teori.
“Fremtidige undersøgelser vil bekræfte, at grønlandshajer føder unger i dybderne nær den midtatlantiske højderyg”, forklarer undersøgelsens hovedforfatter Julius Nielsen.
Efter fødslen vandrer hajerne tættere på kysten, hvor varmere vand og tilgængelig føde fremmer deres vækst. Skagerrak bliver faktisk en slags ‘børnehave’ for disse rovdyr, der bevæger sig langsomt.
Bekræftelse i historiske data
Resultaterne understøttes også af arkivalier: I 150 år blev der i Danmark, Norge og Sverige regelmæssigt registreret ungfisk i kystnære fangster eller genudsat på land. Moderne amatørfiskere i Sverige rapporterer også i stigende grad om utilsigtede fangster af unge grønlandshajer, nogle af dem er en meter lange.
Et nyligt foto viser en ungfisk fra Vogs Fjord i Nordnorge. Den er blevet udstyret med et mærke, så man kan spore dens bevægelser, når man støder på den igen.
Betydningen af opdagelsen
Grønlandshajen er opført som en sårbar art på International Union for Conservation of Nature’s rødliste. Deres langsomme vækst, sene kønsmodning og sjældne fødsler gør bestanden særligt sårbar over for menneskelig påvirkning.
“Regional beskyttelse af disse levesteder er et afgørende skridt i retning af at bevare arten,” understreger forfatterne til undersøgelsen.
Nu, hvor man kender de områder, hvor ungfiskene lever, har miljøforkæmpere mulighed for at lave målrettede foranstaltninger: begrænse fiskeri, minimere støjforurening og overvåge ændringer i økosystemet.
Undersøgelsen kaster lys over et af de mest hemmelighedsfulde stadier i grønlandshajernes liv – deres unge år.
Disse oplysninger vil ikke kun bidrage til en bedre forståelse af det nordatlantiske økosystem, men også til at skabe en mere effektiv bevaringsstrategi for en af de mest unikke og langsomt aldrende arter på planeten.
