Nogle gange skriver livet historier, som er svære at finde på. Det var netop, hvad der skete i det italienske Monza, hvor en afrikansk grå papegøje ved navn Gino vendte tilbage til sin ejer efter syv års adskillelse.
Han forsvandt i 2018 og blev først fundet i foråret 2025 – i en udmattet tilstand, men i live.
Fundet blandt heste
Redningshistorien begyndte uventet: En privatperson bemærkede en usædvanlig papegøje, der vandrede rundt blandt heste nær ridecentret Cim i Villasante. Den så medtaget ud med en skaldet hals, men kunne stadig flyve.
Frivillige fra ENPA Monza kom til stedet. De slog alarm, og snart kom karabinere, der er specialiseret i beskyttelse af truede arter (CITES), til stedet.
En ring – og en hel historie
Det mest overraskende var, at papegøjen var officielt registreret. En metalring på benet med en unik kode gjorde det muligt at spore dens vej fra fødslen. Gino kom til verden i 2004 på en avlsfarm og blev i 2005 solgt til en mand ved navn Sergio.
Sergio bekræftede, at det var den samme papegøje, han havde mistet for syv år siden. Han havde anmeldt den savnet og ledt efter den – og det viste sig at være forgæves.
Fra menneske til menneske – og hjem igen
Ifølge dyrevelfærdsforkæmpere kan Gino have haft flere »midlertidige ejere« i løbet af disse år. Først blev han taget til sig af en ældre kvinde, derefter af en ung udlænding, der holdt ham i en voliere. Senere, af ukendte årsager, muligvis på grund af manglende papirer, blev fuglen sat fri.
“Det er utroligt, jeg har ledt efter ham i årevis,” fortalte Sergio i et interview med La Stampa.
Og Gino, der genkendte sin ejers stemme, sagde sit navn: ‘Gino’.
Ikke bare en historie – et signal til alle
Denne historie handler ikke kun om et rørende gensyn. Den er en påmindelse om, at mikrochips, identifikation og rettidig registrering virkelig virker. Uden ring på benet ville ingen have vidst, hvem Gino var, og hvor han kom fra.
Desuden er afrikanske grå papegøjer en beskyttet art, der er underlagt strenge regler for hold og rapportering.
Ginos tilfælde understreger endnu en gang, hvor vigtigt det er at tage ansvar for eksotiske dyr, selvom de lever i hjemmet som familiemedlemmer.
