Første og vigtigste regel i omgang med indiske næsehorn er at være stille og rolig. Denne regel kender alle, der bor i Sydøstasien, især i Indien. Selv indiske elefanter – de største dyr i disse egne – foretrækker at holde sig væk fra næsehornene.
Med en vægt på 2,5 ton, et frygtindgydende våben i form af et halvt meter langt horn og et yderst voldsomt temperament har det indiske næsehorn fortjent ry som et af Asiens farligste dyr.
Du spørger måske: “Hvor kommer al den arrogance fra?” Det er simpelt – denne skurk er beskyttet af ægte læderpanser. De tykke hudfolder på den mægtige to meter høje krop giver indtryk af, at næsehornet er iklædt rustning, og det er ikke langt fra sandheden.
Den 1,5 centimeter tykke, stærke hud beskytter monsteret mod tænder og kløer fra ethvert rovdyr. Kun spidserne af ørerne og halen er dækket af hård pels, alt andet er uigennemtrængelig biologisk rustning! Se bare på det.
Han har altså ingen naturlige fjender. Den eneste, der tør angribe en næsehorn, er en tiger. Og da ikke et voksent dyr, men et ungt, der er løbet væk. Tænk selv, hvor har en tiger med sine 200-300 kilo at gøre med 2,5 tons levende raseri i rustning?
Vores uigennemtrængelige ven er et yderst ugæstfri dyr. Dyret er klar til at spidde enhver, der vover at trænge ind på dets territorium. Det beskytter nidkært sit territorium, som regel 4 kvadratkilometer, der består af en spiseplads (med græsbevoksning) og et spa-område (et vandhul, hvor det kan slippe af med parasitter og vente på, at heden aftager).
Specielt til fremmede ved grænserne til sit territorium efterlader dyret enorme dynger af gødning. Det er en økologisk, men utvetydig hentydning: “Hold dig væk, ellers dræber jeg dig”. For at fange grænsekrænkere har næsehornet udviklet en fremragende lugtesans og et fint hørelse – dyret kan opdage fjenden på hundreder af meters afstand, så det er meget svært at overraske det.
Men hver anden måned falder den ‘jernrids’ mellem de pansrede giganter, og grænserne udviskes – det er tid til kærlighed! Indiske næsehorn formerer sig gerne, men efter parringen må man vente hele 16,5 måneder på ungen. Resultatet er en 65 kg tung unge, der i et par år vil følge sin mor overalt. Derefter bliver den unge næsehorns liv en evig kamp: først for overlevelse, derefter for territorium.
Men der er nogle, over for hvem næsehornet er forsvarsløst. Hverken det aggressive temperament eller 100-niveauet rustning kan redde monsteret fra dem – det er små parasitter. De voksne plages af hudparasitter, og de unge af tarmparasitter. En af parasitterne er så farlig, at den næsten har udryddet arten, og dens navn er menneske. På det sorte marked er næsehornshorn værdiansat til 150.000 dollars. Det indiske næsehorn er blevet et eftertragtet bytte for krybskytter.
Desværre er rustningen magtesløs mod skydevåben, og derfor blev bestanden i 1970’erne hurtigt decimeret. Men i slutningen af det 20. århundrede blev beskyttelsesforanstaltningerne for dyret skærpet. I nationalparkerne har indiske skovfogeder ret til at skyde alle fremmede, der ses med våben i hånden.
Disse drakoniske foranstaltninger har gjort det muligt at øge antallet af næsehorn i nationalparkerne betydeligt, selvom arten stadig er på listen over truede arter.
