Den er på størrelse med Mallorca, vejer næsten en billion ton og har været på rejse i næsten 40 år. Isbjerget A-23a er en sand gigant, der forlod Filchner-Ronne-isbræen tilbage i 1986.
Og i al den tid har det været under observation af forskere og opdagelsesrejsende fra hele verden.
Betegnelsen A-23a er ikke tilfældig. Isbjerge klassificeres af det amerikanske nationale center for sne- og isdata (USNIC).
Bogstavet ‘A’ angiver det kvadrant i Antarktis, hvor det brød af. Tallet 23 er løbenummeret, og ‘a’ er den første store del efter opsplitningen af hovedmassen. Der var også fragmenter ‘b’, ‘c’ osv.
Dans i havet og en mystisk fælde
I mange år bevægede isbjerget sig næsten ikke og forblev fastlåst til bunden. Men fra 2020 begyndte det at drive mod nord.
I 2024 skete der noget mærkeligt: Isbjerget begyndte at dreje rundt i en kraftig hvirvelstrøm ved de Sydlige Orkneyøer – på en dybde, hvor havet bogstaveligt talt hvirvler rundt på grund af den 100 km brede undersøiske odde Pirie Bank.
Denne hvirvelstrøm er ikke tilfældig. Den blev beskrevet allerede i 1920’erne af den britiske fysiker Sir Geoffrey Taylor og fik navnet ‘Taylorsøjlen’. Det var netop her, at A-23a blev ‘fanget’ i flere måneder.
Sammenstød med øen?
Senere brød isbjerget dog fri og satte kurs mod øen South Georgia. Bekymringerne var store – dets størrelse overstiger øens areal, og forskerne frygtede for den lokale fauna. I begyndelsen af marts standsede isbjerget dog igen, nu 73 km fra land.
Hvorfor det lykkedes at frigøre sig fra hvirvelstrømmen, er stadig et mysterium. Måske ændrede strømforholdene sig, og Taylor-søjlen holdt op med at rotere. Det spændende spørgsmål i dag er, hvad der venter A-23a. Den driver stadig, og observationerne fortsætter.
Giganten under vandet
Det er vigtigt at huske, at størstedelen af isbjerget er skjult under overfladen. Det er 300 meter tykt og rager kun ca. 100 meter op over vandet.
Det gør manøvrer og bevægelser særligt svære at forudsige.
Interessante fakta
- Isbjerge kan påvirke havets saltholdighed markant, når de smelter og frigiver ferskvand i store mængder.
- Smeltende antarktiske isbjerge bidrager til dannelsen af koldt dybvand, som er en vigtig del af verdens havcirkulation.
- Satellitter kan måle isbjerges bevægelse med en præcision på få meter ved hjælp af radarinterferometri.
- Isbjerge kan “synge” – lavfrekvente vibrationer opstår, når de knækker, smelter eller kolliderer med havbunden.
- Nogle isbjerge skaber midlertidige økosystemer, hvor alger og mikroorganismer vokser på deres underside.
- Når store isbjerge sætter sig fast på havbunden, kan de ændre lokale strømme i årtier.
FAQ
Hvor stor er isbjerget A-23a?
Det er et af verdens største isbjerge og sammenlignes ofte med størrelsen på en hel ø (fx Mallorca), med en tykkelse på omkring 300 meter.
Hvorfor bevæger A-23a sig så langsomt?
Dets enorme masse og kontakt med havstrømme og havbund gør bevægelsen uforudsigelig og ofte meget langsom.
Hvad er en Taylor-søjle?
Det er en roterende havstrøm dannet over undervandstopografi, som kan “fange” store objekter som isbjerge i måneder.
Smelter A-23a hurtigt?
Smeltningen sker gradvist, primært fra undersiden, hvor varmt havvand er i kontakt med isen.
Kan isbjerget påvirke dyrelivet?
Ja, store isbjerge kan ændre lokale økosystemer ved at blokere fødeområder eller ændre strømforhold.
Kilder
- NOAA – Icebergs and A-23a tracking
- NASA Earth Observatory – observation af isbjerge og satellitsporing
- British Antarctic Survey – Antarktiske ishylder og calving-processer
- US National Ice Center (USNIC) – klassificering af isbjerge
- Journal: Nature Geoscience – studier af isbjerges interaktion med havstrømme
- Nature Geoscience Publications
