Canadiske zoologer har registreret: Isbjørne undgår direkte angreb på hvalrosser.
Ingen føler sig afslappet i de arktiske frostområder. Selv et rovdyr som isbjørnen ser med bekymring tilbage på hvalrossen. Og hvalrossen? I modsætning til dens flegmatiske udseende er den ikke klar til at blive en appetitvækker.
Hvem har de mest skræmmende tænder?
Enhver ville trække sig tilbage ved synet af hvalrostænder. Op til en meter lange, helt tætte indeni – ingen hulhed. Selv hvis du rammer dem med en sten, knækker de ikke. Hvalroskraniet er som en panserhjelm, og huden er tyk og hård. Imponerende? Det er det sikkert.
Men bjørnen har tænder som en godmodig ræv. På baggrund af hvalrossens skatte ser de ret beskedne ud.
1:0 – mens hvalrossen fører.
Når jagt er en kunst
Begge dyr i Arktis er mestre i at jage. Men det er ikke en let opgave for en bjørn at angribe en voksen hvalros. Hvis den ikke bliver overrumplet, kan et skødesløst skridt få rovdyret til at sidde fast i isen med stødtænderne.
Canadiske zoologer har allerede registreret bjørne, der taber isblokke på sæler. Amerikanere har filmet en isbjørn, der sigter på hvalrosser med kampesten. Polarforskeren er ikke en dårlig fyr.
2:1 – et point for taktik.
Et slag og du er knockoutet
Hvalrossen har brugt år på at finpudse en enkelt færdighed – et knusende slag med sit stødtandshoved. Han løfter det op og slår det ned med en sådan hastighed, at selv lynet ikke kan følge med. At overleve det er ikke som at kaste med sten.
Men en polarforsker spiser ikke udenad. Hans færdigheder er finpudset til perfektion af daglig jagt. Hvis du ikke selv skaffer det, bliver du sulten. Så han gør sit bedste.
2:2 er uafgjort i færdigheder.
Den, der er i vandet, har ret.
Bjørnen er en landstrateg. I vand kan han ikke holde vejret ret længe – højst 3 minutter. Han svømmer yndefuldt, men forsøger stadig at holde sig over overfladen.
Men hvalrossen er som en bathyscaphe. Han kan dykke og ligge på lur i en halv time. Han har ikke brug for støtte: Han kan slå et præcist slag med sine stødtænder fra dybet. Bjørnen kan kun håbe på, at isen er tæt på.
3:2 – hvalrossen har fordelen.
Angreb er ikke altid nøglen til sejr.
Isbjørnen finder som regel det svageste led i flokken og angriber bagfra. I sådanne tilfælde opfører hvalrossen sig værdigt – den smider sin angriber og går i vandet. Panik? Overhovedet ikke. Det er en strategisk tilbagetrækning.
Når parret er i vandet, spilles spillet efter hvalrossens regler.
4:2 – intelligensen er på hvalrossens side.
Rustningen er hårdere end pelsen
En bjørns pels er luftig og tæt, men hvad kan den stille op mod hvalrossens panser? Hvalrossens skind er op til 10 cm tykt. Det er også glat – prøv at få fat i det! Selv hvis en bjørn bider dig, hjælper det ikke meget.
5:2 – rustning er svaret.
Vægt er ikke altid et plus
En bjørn skal arbejde hårdt for at besejre en modstander: snige sig ind på ham, springe og nedlægge ham. Men hvad nu, hvis hvalrossen vejer dobbelt så meget? Du kan ikke slå ham ned, du kan ikke bryde med ham.
6:2 – styrke i masse.
Familiebånd er et stærkere våben end stødtænder.
Inuitterne siger, at hvalrosser ikke løber væk, når de bliver truet, men tværtimod går til angreb på fjenden med hele flokken. Forestil dig et dusin stødtænder rettet mod en bjørn.
Selv den modigste polarforsker ville mene, at det var på tide at dykke væk.
