Forskere har endelig fundet ubestridelige genetiske beviser for tilstedeværelsen af den bakterie, der var ansvarlig for den første kendte pandemi i menneskets historie.
Forskning udført af et internationalt team fra University of South Florida og Florida Atlantic University i samarbejde med kolleger fra Indien og Australien har afsløret spor af Yersinia pestis i det østlige Middelhavsområde, den region, hvor Justinians pest først blev dokumenteret for næsten 1.500 år siden.
Denne opdagelse, der blev gjort i en massegrav i den gamle by Jerash i Jordan, sætter en stopper for langvarige debatter om årsagerne til den katastrofe, der kostede millioner af menneskeliv og ændrede historiens gang.
Arbejdet, der er beskrevet i to nyligt offentliggjorte artikler, bekræfter ikke kun bakteriens rolle i pandemien i 541-750, men kaster også lys over infektionernes udvikling.
Genetiske analyser viste, at de stammer af Yersinia pestis, der blev fundet i gravene, var næsten identiske, hvilket tyder på en hurtig spredning af sygdommen. Denne opdagelse er ikke kun vigtig for historikere, men også for forståelsen af moderne trusler, da pest stadig findes i verden. For eksempel blev der i juli i år rapporteret om et dødeligt tilfælde af lungeinfektion i Arizona, og en anden infektion blev for nylig påvist i Californien.
Forskerne understreger, at manglen på direkte biologiske beviser tidligere tvang dem til udelukkende at stole på historiske optegnelser, men nu er billedet komplet. De bemærker, at Jerash, som et vigtigt handelscenter i Det Byzantinske Rige, blev et sted for massebegravelser, hvilket afspejler det kaos, som epidemien forårsagede. Dette understreger, hvordan byrum og migration bidrog til spredningen af sygdommen.
I en bredere sammenhæng studerede forskerne udviklingen af Yersinia pestis ved at analysere hundredvis af genomer fra forskellige epoker. Det viste sig, at efterfølgende pandemier, herunder den sorte død, opstod uafhængigt af hinanden og stammede fra naturlige reservoirer i dyr, i modsætning til COVID-19, som primært spredte sig mellem mennesker. Dette mønster understreger, at pandemier ikke er engangsbegivenheder, men cykliske fænomener, der er knyttet til urbanisering og miljøforandringer.
Opdagelsen indeholder også en besked om vores sårbarhed. Forskere mener, at undersøgelsen af gamle gravsteder, såsom dem i Jerash, hjælper med at forstå, hvordan samfund håndterede kriser, og kan give inspiration til strategier for fremtidige trusler. Holdet udvider nu sit arbejde ved at undersøge prøver fra Venedig og andre steder for at få en dybere forståelse af patogeners udvikling og effektiviteten af historiske smittebekæmpelsesforanstaltninger.
Dette er ikke kun en arkæologisk sensation – det er en påmindelse om, at sygdomme, der kostede menneskeliv for århundreder siden, stadig er relevante i dag. Forskerne håber, at deres fund vil bidrage til udviklingen af foranstaltninger til forebyggelse af nye udbrud og dermed understrege sammenhængen mellem fortiden og nutiden i kampen for menneskers sundhed.
