I modsætning til hvad mange tror, er kamelernes historiske hjemland ikke de varme afrikanske ørkener, men den barske Arktis.
For omkring 3,5 millioner år siden levede deres gigantiske forfædre på det område, der i dag er Canada, på øen Ellesmere.
Disse arktiske kameler, kendt som alticamelus, var omkring 30 % større end nutidens arter. De kunne veje op til 1400 kg og blive næsten 3 meter høje.
Det var netop i Arktis, at disse dyr udviklede de første ‘pukler’, der var nødvendige for at overleve i polarens mørke og lave temperaturer. I modsætning til deres ørkenlevende efterkommere var deres fedt ikke kun fordelt i puklerne, men over hele kroppen.
Takket være deres udholdenhed er kameler i stand til at tilbagelægge enorme afstande. På en dag kan en kamel løbe op til 160 km, hvilket svarer til afstanden fra København til Odense. De kan nå en hastighed på op til 65 km/t.
Kamelen har ikke bare tilpasset sig livet i ørkenen, den har overgået det. Den kan spise selv sten uden at svede.
For cirka 2,5 millioner år siden vandrede disse lodne arktiske dyr over Beringstrædet til Asien og derefter til Afrika. Deres pels blev mindre tæt, puklerne forblev, og udholdenheden steg.
Kamelen har lært at regulere sin kropstemperatur i et interval fra 34 til 41 grader for at undgå unødigt væsketab. Fedtet er koncentreret udelukkende i puklerne, hvilket sikrer afkøling på siderne.
Desuden skete der en mutation af det gen, der giver bitter smag, hvilket gjorde det muligt for kameler at spise selv de tornede planter, der ville have fået en hest til at gå i panik, skriver ‘Populær Videnskab’.
