I de seneste år er invasive arter blevet et af de mest diskuterede emner i marin forskning i Skandinavien. Fra stillehavsøsters til nye krabber og endda ændringer i top-rovdyr – havets økosystem er i forandring.
Men hvor alvorligt er problemet? Og kan invasive arter virkelig ændre havet fundamentalt?
Hvad er invasive arter – og hvorfor er de et problem?
Invasive arter er organismer, som spredes til nye områder – ofte via skibstrafik, ballastvand eller akvakultur.
Et klassisk eksempel er stillehavsøstersen, som i Skandinavien beskrives som en “engineering species”, fordi den direkte ændrer habitatet ved at omdanne blød bund til hård bund.
Resultat:
-
oprindelige arter fortrænges
-
biodiversitet ændres
-
hele økosystemer omformes
Hvordan kommer de til Skandinavien?
Forskning viser, at global skibstrafik er den vigtigste faktor.
-
Larver transporteres i ballastvand
-
Organismer hæfter sig på skrog
-
Akvakultur spreder arter utilsigtet
For eksempel er den invasive krabbe Hemigrapsus sanguineus blevet registreret i både Danmark og Sverige og spreder sig hurtigt i Nordsøområdet.
Kan de ændre hele økosystemet?
Ja – og det sker allerede.
Langs Skagerrak og Kattegat viser forskning, at biodiversiteten har ændret sig markant over tid. En analyse dokumenterer et betydeligt tab af oprindelig artsrigdom i regionen over de sidste årtier
Invasive arter er ikke den eneste årsag, men en vigtig del af forklaringen.
De kan:
-
ændre fødekæder
-
konkurrere med lokale arter
-
påvirke bundstrukturer
-
ændre kemiske forhold i havet
Skjulte effekter i fødekæden
Effekten er ofte indirekte.
Som forsker Linnea Morgan forklarer:
“Fishing can also lead to changes in the food web”
Selvom citatet handler om fiskeri, gælder samme princip for invasive arter:
Små ændringer i én del af fødekæden kan påvirke hele systemet.
Hvad betyder det for store havdyr?
Invasive arter påvirker ikke kun små organismer – men også store dyr som hvaler.
Forskning viser, at nye top-rovdyr og hvalarter i stigende grad observeres i danske farvande, muligvis som følge af klima og ændringer i økosystemet
Når fødegrundlaget ændrer sig, ændrer rovdyrene deres adfærd.
Interessante fakta om hvaler i Skagerrak
-
Observationer af sjældne hvalarter i Skagerrak er steget siden 2010
-
Nogle arter, som næbhvaler, er stadig dårligt forstået
-
Strandinger i området kan indikere miljøstress eller ændringer i føde
-
Skagerrak fungerer som en biologisk “motorvej” mellem Nordsøen og Østersøen
Det gør området ekstremt følsomt over for ændringer – herunder invasive arter.
Et økosystem i forandring
Ny forskning fra Göteborgs Universitet advarer om, at selv usynlige ændringer kan være kritiske:
“We risk depleting the genetic variation”
Det betyder, at selv hvis arter stadig findes, kan deres genetiske robusthed falde.
Invasive arter kan accelerere denne proces ved at fortrænge lokale populationer.
Kan man stoppe invasive arter?
Kort svar: næsten ikke.
Forskere understreger, at når en art først er etableret i havet:
-
er udryddelse næsten umulig
-
fokus flytter til kontrol og overvågning
Som det konkluderes i forskning:
Det er “praktisk talt umuligt at udrydde fremmede arter”
Invasive arter kan i høj grad ændre havet i Skandinavien.
De påvirker:
-
biodiversitet
-
fødekæder
-
havbund
-
store dyr som fisk og hvaler
Samtidig sker disse ændringer sammen med klimaændringer og menneskelig aktivitet – hvilket gør udviklingen endnu mere kompleks.
Havet i Norden er ikke statisk – det er i konstant transformation.
FAQ: invasive arter i Skandinavien
Hvad er en invasiv art?
En art, der ikke naturligt hører hjemme i området og spreder sig hurtigt med negative konsekvenser.
Hvilke invasive arter findes i Danmark?
Eksempler:
-
stillehavsøsters
-
invasive krabber
-
visse alger og smådyr
Hvordan påvirker de havet?
De ændrer habitat, konkurrerer med lokale arter og påvirker fødekæden.
Er invasive arter farlige for mennesker?
Normalt ikke direkte, men de kan påvirke fiskeri, natur og økonomi.
Påvirker de hvaler?
Ja – indirekte gennem ændringer i føde og økosystem.
