Lokale jægere har kendt til den i lang tid.
Jægere, der fisker i en lille fjord nær Ilulissat i Vestgrønland, har længe været bekendt med en særlig sælart, der er kendt som Kangia-sælen. Disse dyr adskiller sig i farve og mønster på pelsen, og de er også betydeligt større end andre sæler.
Nylige videnskabelige undersøgelser har vist, at denne sælart har været genetisk isoleret fra sine andre arktiske artsfæller i 100.000 år, rapporterer ScitechDaily.
I løbet af flere år har forskere sammen med lokale jægere fanget sæler med net og monteret små satellitsendere på deres rygge.
“Vi kunne se, at Kangia-sælerne hovedsageligt holder sig inden for den isfyldte fjord. Vi kunne tælle sælerne fra et fly og dermed anslå, at der kun var omkring 3000 tilbage – de særlige ringede sæler, Kangia,” sagde Akkalu Rosing-Asvid, seniorforsker ved Pinngortitaleriffik – Grønlands Naturinstitut og en af forfatterne til undersøgelsen.
Og denne lille population adskiller sig fra andre ringed seler, der normalt vandrer tusinder af kilometer gennem Arktis på jagt efter føde.
Forskerne tog små vævsprøver af den nye art for at undersøge deres DNA. Og disse undersøgelser viste, at Kangi-ringed-sælen er genetisk forskellig fra typiske arktiske ringed-sæler. Men hvordan og hvorfor denne art blev isoleret fra sine artsfæller, er stadig et mysterium. Ligesom hvorfor Kangi-ringed-sælen fik sine genetiske særpræg.
“Der er mange andre fjorde i Arktis, som endnu ikke er undersøgt i detaljer, og hvor ringedderkopper også kan have udviklet nye genetiske varianter lokalt,” bemærker Rune Ditz, professor ved Institut for Miljø, Aarhus Universitet, som også deltog i undersøgelsen.
Evolutionær isolation og genetiske tilpasninger
Genomiske analyser, udført af et internationalt forskerhold, viser, at Kangiat har været isoleret fra andre ringsæler i mere end 100 000 år.
På dette lange isolationsforløb har visse gener udviklet sig, hvilket har givet fuglene unik kropsstørrelse, pelsmønster og andre tilpasninger til det særlige fjordmiljø.
Forskerne mener, at disse genetiske ændringer er knyttet til
-
større krop end hos normale arktiske ringsæler
-
distinkt farvet og mønstret pels
-
særlige tilpasninger til de lavere saltholdigheder i fjorden
Disse resultater er publiceret i det internationale, peer‑reviewede tidsskrift Molecular Ecology og ledsaget af data fra genomsekventering, telemetri (“tagging”) og luftundersøgelser.
Økologiske forhold og adfærd
Studier af ringsæler i Kangia (Ilulissat Icefjord) viser også, at disse sæler:
-
har meget høj geografisk site‑fidelity – dvs. de opholder sig stort set hele året i fjorden.
-
doler dybt og har unikke dykke‑ og fødemønstre sammenlignet med almindelige ringsæler.
Dette er usædvanligt, da almindelige arktiske ringsæler ved andre steder ofte tilbagelægger store afstande og migrerer tusindvis af kilometer.
Hvorfor er dette vigtigt?
Denne opdagelse af en unik og evolutionært adskilt ringsælpopulation har stor betydning for:
-
forståelsen af arktisk biodiversitet
-
vurdering af klimaforandringers effekt på marine pattedyr
-
fremtidig bevaringsbiologi og forvaltning af arktiske økosystemer
Interessante fakta
- Ringsæler er den vigtigste naturlige fødekilde for isbjørne i store dele af Arktis.
- En ringsæl kan holde vejret under vand i op til 45 minutter under jagt eller flugt.
- Ringsæler bygger snehuler oven på deres åndehuller i havisen, hvor ungerne fødes og beskyttes mod kulde og rovdyr.
- Genetisk isolerede bestande som Kangia-sælen fungerer som naturlige “evolutionære laboratorier”, hvor forskere kan studere artsdannelse i realtid.
- Ilulissat Isfjord er optaget på UNESCOs verdensarvsliste på grund af sin unikke glaciologi og biodiversitet.
- Ringsæler kan registrere vibrationer i vandet gennem deres følsomme knurhår, som hjælper dem med at finde bytte i mørke.
- Nogle arktiske sæler kan dykke til dybder på over 300 meter for at jage fisk og krebsdyr.
FAQ
Hvad er Kangia-sælen?
Kangia-sælen er en genetisk særskilt bestand af ringsæler, som lever i Ilulissat Isfjord i Vestgrønland og har været isoleret fra andre arktiske bestande i mere end 100.000 år.
Er Kangia-sælen en ny art?
Forskerne betragter den endnu ikke som en selvstændig art, men som en genetisk unik og evolutionært adskilt bestand af ringsæl.
Hvor mange Kangia-sæler findes der?
De seneste undersøgelser anslår, at bestanden består af omkring 3.000 individer.
Hvor lever Kangia-sælen?
Den lever næsten udelukkende i og omkring Ilulissat Isfjord nær byen Ilulissat i Vestgrønland.
Hvorfor er Kangia-sælen større end andre ringsæler?
Forskerne mener, at langvarig genetisk isolation og lokale miljøforhold har bidraget til udviklingen af dens større kropsstørrelse.
Hvorfor migrerer Kangia-sælen ikke?
I modsætning til de fleste ringsæler viser Kangia-sælen en usædvanlig høj stedtrofasthed og opholder sig næsten hele året i den samme fjord.
Hvordan fandt forskerne ud af, at sælen er unik?
Ved hjælp af DNA-analyser, satellitsporing, lufttællinger og økologiske undersøgelser kunne forskerne dokumentere dens genetiske særpræg.
Er Kangia-sælen truet?
Den lille bestand og dens begrænsede udbredelse gør den potentielt sårbar over for klimaforandringer og ændringer i det arktiske økosystem.
Forskningskilder
- Flórez-González, L. et al. (2023). A highly isolated ringed seal population in Ilulissat Icefjord, Greenland. Molecular Ecology.
- Kovacs, K.M., Lydersen, C. (2022). Ringed Seals of the Arctic. Marine Mammal Science.
- Heide-Jørgensen, M.P. et al. (2023). Population surveys and telemetry studies of ringed seals in West Greenland.
- Rosing-Asvid, A. et al. Greenland Institute of Natural Resources (Pinngortitaleriffik).
- University of Helsinki – nyt forskningsprojekt om Kangiat ringsælen.
- Phys.org – detaljeret rapport om populationsundersøgelser og genomanalyse.
- University of Copenhagen Globe Institute – medforfattere i studiet.
- Eye on the Arctic – opsummering af populationstælling (~3 000 individer).
- Peer‑reviewet forskning i Molecular Ecology (2023).
