Et klippekunstpanel nær Aswan i Egypten viser måske et sjældent eksempel på en eliteperson fra det første dynasti og kaster lys over dannelsen af den gamle egyptiske stat.
Det sene 4. årtusinde f.Kr. var en nøgleperiode i Egyptens historie, hvor man så begyndelsen på en politisk forening i hele Egypten, som i sidste ende førte til dannelsen af den egyptiske stat ved den første farao, Narmer, omkring 3100 f.Kr.
Man ved dog kun lidt om, hvordan denne afgørende proces i forhistorien fandt sted.
“Statsdannelsen i det gamle Egypten og de processer, der førte til den, er stadig vanskelige at konceptualisere,” siger forfatteren til forskningen, Dr. Dorian Vanhulle fra Musée du Malgré-Tout.
Klippekunsten i den nedre del af Nildalen har potentiale til at hjælpe med at identificere og analysere de tidligste former for politisk magt i denne region, og hvordan landskabet blev udnyttet til at udtrykke og konsolidere autoritet.
Men antallet af relevante eksempler er begrænset.
Derfor er et helleristningspanel, der viser, hvad der kan være et tidligt eksempel på et egyptisk politisk eliteindivid, en heldig begivenhed.
Graveringen er velbevaret og ser ud til at vise en udsmykket båd, der trækkes af fem personer. En stående figur driver båden frem med en åre, mens en anden figur bliver siddende på en struktur, der tolkes som en palanquin.
“Både er blandt de hyppigst tilbagevendende motiver i egyptisk ikonografi,” siger Dr. Vanhulle.
I de prædynastiske og protodynastiske perioder (ca. 4500-3085 f.Kr.), de perioder, der foregreb det faraoniske Egypten, er båden allestedsnærværende og udstyret med komplekse ideologiske og symbolske betydninger.
For at finde ud af, hvornår dette panel stammer fra, sammenlignede Dr. Vanhulle helleristningen med andre eksempler på både, der er afbildet i præ-faraonisk kunst og håndværk. Hans resultater er offentliggjort i tidsskriftet Antiquity.
Gennem denne sammenligning var han i stand til at foreslå, at klippekunsten blev lavet i overgangen fra den protodynastiske til den tidlige dynastiske periode. Det var den tid, hvor den egyptiske stat først blev dannet, århundreder før de første pyramider.
Det er vigtigt at bemærke, at tavlen har stærke stilistiske og ikonografiske ligheder med det officielle billedsprog, der blev produceret i slutningen af den protodynastiske periode og frem til Narmers regeringstid.
For eksempel har den siddende figur en langstrakt hage, som kan repræsentere de falske skæg, som egyptiske konger har båret siden det første dynasti.
Det tyder på, at den siddende figur var medlem af den herskende klasse i begyndelsen af det første dynasti.
Desuden tyder billedets høje kvalitet på, at det blev bestilt af en tidlig politisk autoritet i Egypten, hvilket signalerer, at klippekunst var en vigtig metode, hvormed tidlige egyptiske eliter kommunikerede deres magt.
Det har stor betydning for vores forståelse af den egyptiske stats oprindelse.
“Klippetavlen er en vigtig tilføjelse til det eksisterende korpus af graveringer, som kan hjælpe os med bedre at forstå klippekunstens rolle i de afgørende begivenheder, der førte til dannelsen af den egyptiske stat,” forklarer Dr. Vanhulle.
Klippekompositioner blev et redskab for myndighederne til at kommunikere, markere landskabet og hævde deres magt.
Det viser også, hvor vigtigt det var at registrere klippekunsten så hurtigt som muligt.
“Landskabet i dalen og dens ørkenkanter bliver i øjeblikket uopretteligt ændret af bl.a. mine- og stenbrudsaktiviteter,” konkluderer Dr. Vanhulle.
Det haster med at gennemføre redningsmissioner som den, der førte til opdagelsen af det omtalte panel, og det kan ikke undervurderes.
