Forskere fra NYUAD har bevist, at kosmiske stråler kan skabe energi til liv under overfladen af Mars, Enceladus og Europa, hvilket udvider grænserne for søgningen efter liv i universet.
Kosmiske stråler, der normalt betragtes som en trussel mod livet, kan vise sig at være en kilde til liv – i det mindste under planeternes overflade. Ny forskning viser, at højenergisk kosmisk stråling kan forsyne mikroorganismer med energi i mørke og kolde omgivelser, hvor der ikke er sollys.
Forskningen er offentliggjort på Phys.org.
En gruppe forskere fra New York University i Abu Dhabi under ledelse af astrofysiker Dimitra Atri har modelleret, hvordan kosmiske stråler påvirker underjordiske lag af is eller vand. Når disse partikler kommer i kontakt med vandmolekyler, forårsager de radiolyse – en proces, hvor de frigivne elektroner kan bruges af mikroorganismer som energikilde.
Modelleringen omfattede forskellige legemer i solsystemet: Saturns ismåne Enceladus, Jupiters måne Europa og Mars. Det største potentiale for underjordisk liv er fundet på Enceladus, hvor tykke islag kan beskytte flydende vand og bidrage til dannelsen af energi gennem radiolyse.
“Denne opdagelse ændrer vores opfattelse af, hvor der kan eksistere liv,” bemærkede Atri.
Ifølge ham overvejer forskerne muligheden for, at mikroorganismer kan overleve ikke kun på planeter med flydende vand på overfladen, men også i miljøer, hvor vandet er skjult under jorden og aktiveres af kosmisk stråling.
Forfatterne foreslår et nyt koncept – en radiolytisk zone, der er egnet til liv. I modsætning til den klassiske ‘Goldilocks-zone’ er denne model ikke bundet til temperaturen.
