Krager er i stand til rekursion: undersøgelse sætter spørgsmålstegn ved, at denne evne er unik for mennesker
Nylige undersøgelser foretaget af tyske forskere har sat spørgsmålstegn ved vores opfattelse af dyrs kognitive evner. Krager, disse ofte undervurderede sorte fugle, har vist en bemærkelsesværdig intelligens ved at mestre rekursion – et komplekst kognitivt begreb, der længe har været betragtet som en unik menneskelig egenskab.
Krager er nu på niveau med børn i alderen 3-4 år og er derfor blevet genstand for opmærksomhed i forskningskredse.
Rekursion: en kompleks kognitiv færdighed
Rekursion som kognitiv evne består i at integrere identiske strukturer i hinanden, hvilket gør det muligt at skabe komplekse hierarkier. I sproget kommer det til udtryk i dannelsen af indlejrede sætninger, f.eks. »Musen, som katten løb efter«. I lang tid troede forskere, at rekursion var en egenskab, der var forbeholdt menneskelig tænkning, men nylige opdagelser, herunder undersøgelser af krager, sætter spørgsmålstegn ved denne opfattelse.
Eksperimenter med krager: hvordan de lærte rekursion
Forskere fra Tübingen Universitet har tilpasset et eksperiment, der oprindeligt var udviklet til primater, for at teste kragernes evne til rekursion. Kragerne blev vist par af symboler (runde parenteser, firkantede parenteser og figurparenteser) på en touchscreen, og de skulle omarrangere dem til de tilsvarende rekursive strukturer, såsom { ().
Resultaterne er overraskende: efter træning lykkedes det kragerne i mere end 70 % af tilfældene. De var i stand til at skabe rekursive sekvenser med nye, ukendte symboler i 40 % af tilfældene, hvilket er betydeligt mere end tilfældigheder. Dette resultat kan sammenlignes med det, som små børn normalt viser.
I modsætning til primater, der har brug for ekstra træning for at mestre en sådan opgave, viste krager en dybere forståelse af rekursion umiddelbart efter eksperimentets start. Når de stødte på nye symboler, såsom > og (), skabte de systematisk korrekte strukturer, hvilket vidner om disse fugles høje kognitive evner.
Parallel evolution af kognitive evner
Hvordan kan man forklare så komplekse kognitive evner hos så fjernt beslægtede arter som mennesker og krager? Forskere antager, at det kan være et resultat af konvergent evolution. Når arter på forskellige niveauer i evolutionen står over for lignende miljømæssige og sociale problemer, kan de udvikle lignende kognitive løsninger.
Krager har komplekse vokale evner, og deres adfærd i forbindelse med indlæring af lyde viser paralleller til menneskets tilegnelse af sprog. Denne opdagelse sætter ikke kun spørgsmålstegn ved vores opfattelse af dyr, men også ved vores forståelse af evolutionen af kognitive evner generelt.
Denne undersøgelse, der er offentliggjort i tidsskriftet Science Advances, udvider vores forståelse af dyrs kognitive evner betydeligt og sætter spørgsmålstegn ved vores opfattelse af menneskets unikke karakter. Evnen til rekursion, som blev betragtet som et unikt menneskeligt træk, kan nu også findes hos andre arter, såsom krager.
Dette fund inviterer os til at genoverveje vores plads i dyreverdenen og erkende, at visse intellektuelle evner, som vi betragtede som udelukkende menneskelige, også findes hos andre arter.
Dyrenes intelligens viser sig således at være langt mere kompleks og mangfoldig, end man tidligere har antaget.
