Lampretter: Danmarks slimede vampyrer i floderne
Hvis man skulle designe et dyr til en gyserfilm, ville lampretten være et oplagt valg. Lang, slimet krop. Små øjne. En rund mund fyldt med tænder. Og en livsstil, der har givet den tilnavnet flodernes vampyr.
Det mest interessante er, at den ikke er et filmmonster. Lampretter findes faktisk i danske vandløb.
En fisk uden kæber
Lad os få én ting på plads: Lampretten er ikke en fisk i traditionel forstand. Den tilhører de kæbeløse hvirveldyr og står meget langt fra de almindelige fisk, vi kender.
Den har ingen kæber. I stedet har den en rund sugemund med rækker af små, skarpe tænder. Inde i munden sidder en kraftig tunge, som hjælper den med at skrabe og holde fast.
Det ser voldsomt ud. Og lampretten bruger faktisk udstyret til noget ret brutalt.
Den lever som en vampyr
Flere lampretarter er parasitter på fisk. De finder et passende offer, suger sig fast og bruger munden til at beskadige huden. Derefter lever de af blod og væv.
Lampretten kan blive siddende på fisken i lang tid. Princippet minder om en igle, bare med et langt mere avanceret og ganske uhyggeligt mundapparat.
Mennesker kan også blive bidt, men lamprettens bid er normalt ikke farligt. Det vigtigste er at holde øje med såret, hvis der skulle opstå tegn på infektion.
Og ja, de findes i ferskvand
Det er her, historien bliver interessant for danskere.
Lampretter lever ikke kun i havet. De kan bevæge sig op i ferskvand og findes i vandløb med forbindelse til havet. I Danmark er de blandt andet kendt fra større åsystemer som Gudenåen og Susåen.
Men når lampretterne går op i floderne for at gyde, ændrer deres liv sig markant.
De stopper med at spise.
Fra vampyr til gydefisk
I den varme del af året bruger lampretterne deres energi på formeringen. Hannerne kan bygge en rede på bunden af åen ved at flytte småsten rundt.
Hunnen lægger æggene i reden, hvorefter larverne klækkes.
De små larver ligner næsten gennemsigtige orme og har meget lidt til fælles med det tandede monster, som den voksne lampret senere bliver. De lever nedgravet i blødt bundmateriale og filtrerer små organiske partikler og alger fra vandet.
Denne fase varer omkring to år.
Først senere gennemgår de en forvandling og bliver til voksne lampretter. Når de når omkring 18-20 centimeter, kan nogle arter begynde deres parasitiske liv og angribe fisk.
Den kan nærmest klatre mod strømmen
Lamprettens sugemund er ikke kun et våben.
I stærk strøm kan den bruge munden som en sugekop og hæfte sig til sten. Derefter kan den løsne sig og flytte sig videre op gennem vandløbet.
Det er en simpel, men effektiv løsning på et problem, som mange andre små dyr ville have svært ved at håndtere: en stærk strøm, der konstant forsøger at føre dem tilbage mod havet.
Et monster, som også bliver spist
Her kommer den sidste mærkelige detalje.
Lampretter er ikke bare rovdyr og parasitter. De har også været brugt som føde for mennesker. De kan steges, marineres og røges, og i nogle køkkener regnes de faktisk som en delikatesse.
Så næste gang du ser noget langt og slimet bevæge sig i et dansk vandløb, behøver du ikke forestille dig et væsen fra en horrorfilm.
Det kan ganske enkelt være en lampret.
Et meget gammelt dyr med en meget mærkelig mund, en parasitisk livsstil og en plads i de danske vandløbs økosystemer. Og ja, den ser stadig temmelig forfærdelig ud.
