Langsdorfia Langsdorffia heterotepala er en usædvanlig parasitplante, der er kendt for sin evne til at overleve uden blade og fotosyntese.
Den består af farvestrålende, kødfulde blomster og et forgrenet system af underjordiske udløbere, der ligner grå reb.
Disse udløbere strækker sig gennem jorden på jagt efter andre planters rødder, hvorfra de kan få næringsstoffer.
Ifølge botanikeren Kate Thorogood ligner Langsdorfia et havdyr fra havets dyb. Dens rodstokke, der ikke indeholder klorofyl, bider sig fast i rødder fra planter som mimosa og figen og udvinder vand og nødvendige organiske forbindelser fra dem.
Langsdorfia findes udelukkende i naturen i Central- og Sydamerika. Blomsterne på denne plante findes i to former – mandlige og kvindelige, der fungerer som kønsorganer.
Formeringen finder sted i den tørre sæson, når det bliver lettere at tiltrække insekter og andre bestøvere. De kvindelige blomster udskiller nektar ved basis, mens de mandlige udskiller det over hele overfladen, hvilket sikrer en effektiv spredning af pollen.
Det er interessant, at planten kun blomstrer én gang i sit liv, hvilket gør formeringsprocessen til dens vigtigste og i virkeligheden sidste biologiske opgave.
På trods af manglen på blade og evnen til fotosyntese er langsdorfia kritisk afhængig af vellykket bestøvning.
