Forestil dig det mørke vand ud for Australiens kyst. Havet sover, og kun lejlighedsvis glimter måneskinnet på bølgerne. På dette tidspunkt vågner et væsen, der ligner mere en figur fra en science fiction-film end et rigtigt havdyr.
Dets krop er dækket af tykke skæl, som en rustning, hver med en skarp pig. Og dens mund… den lyser indefra og forvandler fisken til en levende fælde.
Dette er den australske ananasfisk (Cleidopus gloriamaris) – en natlig jæger kendt som »ananasfisken«, ›ridderfisken‹ og endda »de store lys«.
Der er noget både komisk og uhyggeligt ved dens udseende: gyldne, kegleformede skæl får den til at ligne en tropisk frugt, men når man kommer tættere på, indser man, at det ikke er en gave, men en fælde.
Skjult i mundens folder findes en sand biologisk anomali. Den er hjemsted for symbiotiske bakterier — fjerne slægtninge til kolera-vibrio, som har evnen til bioluminescens. Når fisken åbner munden, begynder orange lys at blinke i hjørnerne.
For små krebsdyr er dette et signal: »Der er mad i nærheden!« Men så snart de svømmer op, smækker munden i og forvandler lyset til en dødelig fælde.
Den australske kassefisk er ikke en kæmpe. Men dens udseende og jagtvaner er alarmerende. Denne fisk synes at komme fra en anden planet, hvor det ikke er den stærkeste, der overlever, men den mest snedige.
Og hvis gyserfilmregissører lavede film om havets dybder, ville dette rovdyr være hovedskurken — lydløs, lysende, uundgåelig.
