Bierne uddør hvert år i hele verden. Med denne hastighed kan de forsvinde helt om hundrede år og true menneskeheden med sult.
Vi fortæller dig, hvordan det lille insekt påvirker vores liv.
Hvad er det, der sker?
Hvert år kommer der rapporter fra mange lande i verden om massedød blandt bier. I Rusland opstod den mest bemærkelsesværdige bipest i 2019 i 30 regioner. Ifølge forskellige skøn døde mellem 5 og 30 % af bifamilierne. Derefter blev skaden anslået til ₽1 billion. Hvert år bliver bifamilierne færre og færre. I 2000 var der omkring 3,4 millioner, og i 2021 – 2,8 millioner.
Der registreres bidød i Kina, USA, Italien, Storbritannien, Canada og andre lande. I USA døde omkring 40 procent af bi-kolonierne i vinteren 2018-19. Brasilien mistede 500.000 honningbier i første halvdel af 2019. På verdensplan er antallet af bifamilier faldet med 15 millioner på ti år. I alt er omkring 40 % af alle hvirvelløse bestøvere ifølge FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) nu i fare for at uddø.
Hvorfor dør bierne?
Pesticider
Pesticider, der bruges til at behandle planter, anses for at være hovedårsagen til bi-død. Kemikalier dræber ikke kun skadedyr, men påvirker også biernes sundhed negativt. Rapsfrø er blevet meget populære i Rusland, hvor de bruges som madolie, dyrefoder og biobrændsel. Flere gange om året bliver raps behandlet mod skadedyr med insekticider fra gruppen af neonikotinoider. Men samtidig er rapsblomster elsket af bier, så de bliver forgiftet af pesticider og dør.
Siden 2018 har EU indført et næsten fuldstændigt moratorium for neonikotinoider, da de hører til den første klasse af farer for bier. Russiske biavlere har taget initiativ til at forbyde brugen af disse pesticider i Rusland, som ofte bruges til at behandle afgrøder mod bladlus og colorado-kartoffelbiller.
Britiske biologer har fundet ud af, at pesticider får f.eks. humlebier og bananfluer til at holde op med at klække. Forskerne gav humlebier sukkernektar med et strejf af neonikotinoider. Det resulterede i, at insekterne søgte meget mindre efter føde, skiftede til en natlig tilstand og begyndte at sove meget mere om dagen, hvilket ikke svarer til deres biologiske ur.
Klimaforandringer
Stigende gennemsnitstemperaturer har en negativ indvirkning på biernes ydeevne, de holder op med at flyve, da de har det bedre med at tilbringe tid i skyggen under bikuben. For eksempel er en behagelig temperatur for bier i den sydøstlige del af Altai-bjergene mellem +23 og +27 °C. Hvis den er højere, falder biaktiviteten kraftigt.
Høje temperaturer hele året giver ikke bierne mulighed for at gå i dvale på normal vis, så de bliver udmattede om foråret. Der blev udført et eksperiment, hvor en del af bistaderne blev malet sorte, som tiltrækker varme, og den anden del blev malet hvid. Efter to års forsøg fandt man ud af, at næsten alle bierne i de sorte bistader døde.
En anden temperaturstigning påvirker den tidlige blomstring. Derfor har bierne simpelthen ikke tid til at bestøve blomsterne. Klimaforandringerne påvirker også spredningen af parasitter, som bierne ikke er immune over for. Parasitiske sygdomme, som bier lider af, omfatter f.eks. intestinal nosema.
Biens ‘coronavirus’
Bier har deres egen kroniske lammelsesvirus. Når et insekt er inficeret med den, udvikler det en alvorlig rysten, som forhindrer det i at flyve og fører til døden. I USA var 0,7 procent af bi-populationen ramt i 2010 og 16 procent i 2014. I Italien er forekomsten af virussen fordoblet, og i Kina er den firedoblet. Inficerede bier bærer virussen uden at vise symptomer i omkring seks dage. Varroa-miden anses for at være den vigtigste virusbærer blandt bier.
Hvad sker der, hvis bierne forsvinder?
Bierne har stor indflydelse på vores fødevareforsyning, da de er involveret i bestøvningen af mange planter, dvs. i reproduktionen. Hvis bierne forsvandt, ville vores kost være meget fattig. Biologen Thor Hanson har endda beregnet, hvilke fødevarer vi ville være nødt til at opgive. Han har skrevet en bog, der hedder “Buzzing. The Natural History of Bees”, hvor han beskriver, hvordan den velkendte McDonald’s-burger ville se ud uden bier.
Vi bliver nødt til at give afkald på pickles, da pickles bestøves af bier. Der vil heller ikke være løg og mange krydderier, som f.eks. paprika og gurkemeje, som indgår i mange burgersaucer. Bierne er afhængige af raps og sojabønner, som bruges til at lave den olie, der giver saucerne deres cremede konsistens. Sesam må også lade livet, da den også formeres af bier.
Osten forsvinder måske fra den klassiske burger. Lucerne, som bestøves af bier, bruges til at fodre køer med. Det kan erstattes af andet foder, men så vil køerne producere mindre mælk. I sidste ende konkluderer Hanson, at det berømte McDonald’s-slogan vil være »To grillede kødbøffer og en bolle.«
Uden bestøvning kan vi miste en betydelig del af vores æblehøst. Uden bier vil landmændene ikke være i stand til at imødekomme efterspørgslen. Jordbær har brug for ca. 21 besøg af bier for at modnes fuldt ud, så uden dem vil afgrøden være ret mager. Brombær og blåbær er også afhængige af bier. Uden bestøvere kan verden miste sin måske vigtigste drik – kaffe. Hvis bierne forsvinder, vil kaffeindustrien simpelthen miste sin rentabilitet.
Bierne har indirekte indflydelse på en tredjedel af kosten hos mennesker i de udviklede lande. Kvaliteten af mange produkter afhænger af dem. Uden bier kan meloner, græskar, mandler og cashewnødder f.eks. ikke producere afgrøder til at mætte verdens befolkning. Samlet set er 75 % af alle fødevareafgrøder og næsten 90 % af de vilde blomsterplanter afhængige af bestøvere, som kunne forsvinde uden bier, biller, sommerfugle og andre insekter.
Medicinal-, kosmetik- og tekstilindustrien er også knyttet til bier. De producerer propolis, gelée royale, honning og voks, og bomuldsudbyttet er direkte afhængigt af bierne. Bestøvning er så vigtig, at biavlere i nogle lande får ekstra betaling for det, fordi det øger udbyttet med 20-30 procent. Bierne arbejder gratis, og deres bidrag til økonomien er på et tocifret milliardbeløb, for uden dem ville mad, kosmetik og andre varer være meget dyrere.
Fødevarekrisen vil primært ramme de fattige, da de rige fortsat vil kunne købe fødevarer til høje priser. FAO anslår, at reducerede høstudbytter på grund af bidød vil påvirke 820 millioner mennesker, som allerede er underernærede, negativt.
Hvis den nuværende tendens med bidød fortsætter, forudser nogle forskere, at der måske slet ikke er nogen bier tilbage om 100 år.
