Chokerende opdagelse af forskere: hvem lever under den antarktiske is?
Forskere fra den schweiziske højere tekniske skole i Zürich var i stand til at trænge ind i den tidligere utilgængelige verden under Antarktis’ isdække.
Under ledelse af Hugh Horgan borede holdet et 500 meter dybt borehul ind i det antarktiske fastland og gjorde en opsigtsvækkende opdagelse.
Da vi nåede bunden af borehullet, fandt vi vand, hvor vores kameraer optog en klynge hummerlignende organismer 640 kilometer fra det åbne hav
Dette uventede møde med levende væsener i et så ekstremt miljø rejser nye spørgsmål om biodiversiteten i isolerede økosystemer. Forskernes hovedinteresse var dog rettet mod vandet under isen på Antarktis, der betragtes som verdens største ørken.
Videnskaben er allerede klar over, at der findes vand under den antarktiske is.
Satellitdata har identificeret flere hundrede subglaciale søer i Øst- og Vestantarktis, som er dannet af varmen fra jordens indre. Direkte udforskning var dog ikke mulig. Forskerholdet brugte specialudstyr til at analysere forskellige vandparametre, herunder temperatur, saltholdighed og sedimentkoncentration.
I en pressemeddelelse understreger forskerne, at subglaciale vandstrømme ikke repræsenterer turbulente floder. ETH Zürich beskriver fænomenet som en “relativt rolig vandoverflade i et bassin”, der hovedsageligt består af havvand med et lille ferskvandsindhold.
“Vandmængden var meget mindre end forudsagt af eksisterende modeller,” forklarer Horgan. Resultaterne er offentliggjort i tidsskriftet Nature Geoscience.
En anden vigtig opdagelse, som forskerne gjorde, vedrører dynamikken i vandets bevægelse.
Målingerne viste betydelige tidsmæssige variationer.
“Vi tror, at vandet kommer fra subglaciale søer opstrøms,” forklarer Horgan.
Disse søer gennemgår cyklusser, hvor de fyldes og tømmes. Når der sker en udledning, strømmer vandet ud i havet.
Disse oversvømmelser vil sandsynligvis gentage sig over en tiårig periode – et fænomen, der ikke tidligere er registreret i denne form. Resultaterne har vigtige konsekvenser for forståelsen af isens dynamik og kan føre til mere nøjagtige klimamodeller.
Antarktis’ ishylder fungerer som en naturlig barriere, der forhindrer isstrømme i at bevæge sig fra fastlandet til havet, hvor iskapperne kunne smelte.
“Subglaciale vandstrømme spiller en nøglerolle i smeltningen af ishylder,” understreger Horgan.
Derfor er vores resultater nødvendige for at udvikle nye modeller, der beskriver smeltningen af ishylden, og for bedre at kunne forudsige stigningen i havniveauet.
