Måger ved Østersøen: derfor er morgenen det bedste tidspunkt til fuglekiggeri

Solbadning, grillning og... mewing. Ved Østersøen kan man se noget helt særligt

Sommeren er i fuld gang, og kystbyerne fyldes med turister, der trænger til afslapning. Hel og de sandede strande er fulde af strandgæster, men først fra middagstid. Tidligt om morgenen er der langt færre mennesker ved Østersøen.

Man kan dog møde lokale beboere, som senere må vige pladsen for vindskærme, tæpper, madrasser og strandtelte. Det er selvfølgelig mågerne. Men hvad nu, hvis vi til det berømte strandliv, vindskærme og solbadning tilføjede observation af disse fugle, altså mewing?

Om morgenen holder mågerne til på stranden. De leder efter rester efter turisterne, men de hviler sig også og venter på dem, der kommer for at fodre dem.

De mest talrige er hættemåge. Hættemågen (svensk: skrattmås, finsk: naurulokki, latin: Chroicocephalus ridibundus) er en lille, udbredt måge kendt for sit karakteristiske, latterlignende kald, som giver den sit navn. I juni kan man stadig se fuglene, inden de skifter fjerdragt på hovedet og mister deres chokoladebrune hætte. Opmærksomme observatører vil bemærke ringe på benene på nogle af fuglene.

Solbadning, grillning og... mewing. Ved Østersøen kan man se noget helt særligt

Fra Kroatien til Władysławowo

Disse plastikmærker tjener til at identificere et bestemt individ og lære dets historie at kende. Man skal blot aflæse koden på en sådan plastikring og indtaste den i POLRING-databasen, som er en integreret del af den polske fugle ringmærkningscentral.

Under et kort ophold tidligt om morgenen på stranden ved havnen i Władysławowo havde jeg lejlighed til at se flere dusin hvile sig. Fra billedet aflæste jeg koden og efter at have indtastet den i databasen fik jeg oplyst, at en af mågerne var mærket i Kroatien.

Vores måger flyver til Kroatien om vinteren og tilbringer tiden der, når det er koldt og snevejr hos os. Det varmere område, som de især har taget til sig, er omkring lossepladsen i Zagreb. Denne specifikke måge er siden januar 2022, hvor den blev fanget og mærket i Kroatien, blevet set 34 gange. Den opholdt sig hovedsageligt i Gdańsk og Władysławowo og blev en gang set i Łeba.

Solbadning, grillning og... mewing. Ved Østersøen kan man se noget helt særligt

Sølvmåger og lattermåger ved den polske Østersøkyst

Måger er unikke, fordi det er fugle, der er ret lang tid om at blive kønsmodne. Store måger, såsom sølvmågen, når først kønsmodenhed i deres fjerde leveår og kan leve op til 30 år. I deres første leveår er unge måger brune, og i de følgende år bliver de lysere, indtil de i deres voksne pelsfarve er hvid-grå. Mindre måger, som f.eks. skallesmagen, modnes hurtigere og lægger allerede efter tre år selv æg og opfostrer unger.

Nu i juni kan man stadig se familier af sølvmåger. De holder sig normalt væk fra steder, hvor der er mennesker, men på stranden kan man se dem, inden der samler sig en menneskemængde.

Solbadning, grillning og... mewing. Ved Østersøen kan man se noget helt særligt

Under morgensmågen kan man gøre særligt interessante observationer. Man kan se, hvordan en forælder fodrer sine allerede voksne unger, som tidligere har plaget den om at dele det, den finder på stranden. Sådanne familiescener er en godbid for naturelskere og fugleobservatører, da det er en sjælden mulighed, der kun findes i et bestemt tidsrum.

Når de unge måger har forladt redeområdet og er blevet flyvefærdige, bliver de sammen med deres forældre i endnu et par uger. Derefter flyver hver enkelt individ i den retning, den vælger. Enten bliver den længere i samme område, eller også flyver den langt væk.

Takket være mærkningen af fuglene ved vi, at vores unge måger flyver helt til Storbritannien, hvor de med interesse identificeres. Det gælder især hvidhovedede måger, som også ringmærkes i det sydlige Polen, men som relativt sjældent flyver til England.

Solbadning, grillning og... mewing. Ved Østersøen kan man se noget helt særligt

FAQ

Er hættemåger trækfugle?

Ja, hættemåger er delvist trækfugle. Mange bestande flytter sydpå om vinteren til mildere områder i Veste- og Sydeuropa, men nogle bliver også i Nordeuropa, hvis fødegrundlaget er tilstrækkeligt.

Hvor bor en hættemåge?

Hættemåger lever i store dele af Europa og Asien og er meget almindelige ved kyster, søer, floder og vådområder. De er også tilpasset bymiljøer, hvor de ofte bygger reder på tage eller i parker.

Hvad spiser en hættemåge?

Hættemåger er altædende og spiser en bred vifte af føde, herunder insekter, orme, små fisk, æg, affald og madrester fra mennesker. De er meget opportunistiske og tilpasser sig let forskellige fødekilder.

Hvad betyder hættemåge?

Navnet “hættemåge” kommer fra fuglens karakteristiske mørke “hætte” på hovedet i yngletiden, som ligner en slags sort hætte eller maske. Uden for ynglesæsonen forsvinder denne mørke farve delvist og bliver til en mindre tydelig plet bag øjnene.

hættemåge (Chroicocephalus ridibundus)

Interessante fakta

  • Måger kan drikke både ferskvand og saltvand takket være særlige saltkirtler over øjnene, som udskiller overskydende salt.
  • Nogle mågearter bruger værktøjslignende strategier og slipper muslinger ned på klipper eller asfalt for at knække skallerne.
  • Måger kan genkende menneskeansigter og huske personer, der tidligere har fodret eller forstyrret dem.
  • GPS-mærkning har vist, at enkelte måger kan tilbagelægge flere tusinde kilometer på få uger.
  • Måger spiller en vigtig rolle som “naturens renovationsarbejdere”, fordi de fjerner døde dyr og organisk affald fra kystområder.
  • Forskere bruger i stigende grad droner til at overvåge mågekolonier uden at forstyrre fuglene.
  • Sølvmåger er blandt de få fuglearter, der har tilpasset sig storbyer så effektivt, at nogle bestande nu yngler på hustage frem for klippekyster.
  • Mågers intelligensniveau sammenlignes ofte med kragefugles, når det gælder problemløsning og læring.

Solbadning, grillning og... mewing. Ved Østersøen kan man se noget helt særligt

FAQ

Hvilke måger ser man oftest ved Østersøen?
Skrattmågen er blandt de mest almindelige måger på mange strande ved Østersøen. Derudover ses ofte sølvmåger, stormmåger og hættemåger afhængigt af årstid og lokalitet.

Hvad betyder ringene på mågernes ben?
Ringene bruges af forskere til at identificere individuelle fugle. Ved hjælp af ringmærkning kan man følge fuglenes migration, levetid, ynglesucces og bevægelser mellem forskellige lande.

Hvorfor er morgenen bedst til at observere måger?
Tidligt om morgenen er strandene langt mindre fyldte med mennesker. Mågerne opholder sig derfor tættere på kysten, hvor de hviler, fouragerer og interagerer med hinanden.

Hvor flyver Østersøens måger hen om vinteren?
Mange måger fra Polen og andre områder omkring Østersøen flyver mod Vesteuropa og Sydeuropa. Ringmærkningsdata viser blandt andet forbindelser til Kroatien, Tyskland, Holland og Storbritannien.

Hvor gamle kan måger blive?
Store arter som sølvmågen kan leve i op mod 30 år under gode forhold. Nogle ringmærkede individer er dokumenteret endnu ældre.

Hvad spiser måger?
Måger er opportunistiske altædere. De lever af fisk, muslinger, orme, insekter, ådsler og menneskeskabte fødekilder som madrester.

Hvad er “mewing” i denne sammenhæng?
Her bruges ordet humoristisk om at iagttage måger. Det henviser ikke til den populære internettrend, men til fuglekiggeri med fokus på mågernes adfærd.

Hjælper ringmærkning med naturbeskyttelse?
Ja. Ringmærkning giver forskere værdifulde data om bestandstrends, migration og overlevelse, hvilket gør det lettere at beskytte truede fuglepopulationer.

hættemåge (Chroicocephalus ridibundus)

Kilder

  • Coulson, J.C. (2015). Gulls. Collins New Naturalist Library.
  • Rock, P. (2005). Urban gulls: problems and solutions. British Birds.
  • Kubetzki, U. & Garthe, S. (2003). Distribution, diet and habitat selection by four sympatrically breeding gull species in the south-eastern North Sea. Marine Biology.
  • Klaassen, R.H.G. et al. (2014). When and where does mortality occur in migratory birds? Journal of Animal Ecology.
  • EURING – European Union for Bird Ringing.
  • Meissner, W. et al. (2011). Bird ringing in Poland: achievements and future perspectives. Ring.
  • Newton, I. (2008). The Migration Ecology of Birds. Academic Press.
Bedømmelse
( No ratings yet )
Flamingo Naturpark