Mælkevejens placering i universet er måske meget mere usædvanlig end hidtil antaget, ifølge nye videnskabelige teorier.
Mælkevejen kan befinde sig i et kæmpe tomrum, som er en unormal ekspansionszone i universet.
Jorden og hele vores Mælkevejsgalakse befinder sig måske i et mystisk kæmpe tomrum, som får rummet til at udvide sig hurtigere her end i de omkringliggende områder af universet.
Det skriver Phys.org.
‘Hubble-spænding’ og teorien om ‘lokalt tomrum’
‘Hubble-spændingen’ er uoverensstemmelsen mellem målinger af universets udvidelseshastighed: data, der er ekstrapoleret fra det fjerne, tidlige univers, tyder på en langsommere udvidelse end målinger af det nærliggende, nyere univers.
Dr. Indranil Banik fra University of Portsmouth har foreslået en mulig forklaring.
“En potentiel løsning på denne uoverensstemmelse er, at vores galakse er tæt på centrum af et stort lokalt tomrum,” forklarer han.
Tyngdekraften ville tiltrække stof til den ydre del af tomrummet med en højere tæthed, hvilket ville få det til at tømme sig over tid, sagde han.
Tomrummets karakteristika og bekræftelse af teorien
For at denne idé skal være plausibel, skal Jorden og vores solsystem befinde sig nær centrum af et tomrum med en radius på ca. en milliard lysår og en tæthed, der ligger ca. 20 % under universets gennemsnitlige tæthed.
En direkte optælling af galakser bekræfter denne teori, da tætheden af antallet af galakser i vores lokale univers er lavere end i andre regioner.
Eksistensen af et så stort og dybt tomrum er kontroversielt, fordi det ikke passer godt med den kosmologiske standardmodel, som forudsætter en mere ensartet fordeling af stof på så store skalaer.
Men nye data, som Dr. Banik præsenterede på NAM 2025, viser, at baryoniske akustiske svingninger (BAO’er) – ‘lyden af Big Bang’ – understøtter ideen om et lokalt tomrum.
Tomrumsmodellen er ‘omkring hundrede millioner gange mere sandsynlig’ end en model uden et tomrum, sagde han.
Det næste skridt for forskerne er at sammenligne deres lokale tomrumsmodel med andre metoder til at estimere universets ekspansionshistorie, f.eks. kosmiske kronometre.
