Ifølge arkivoptegnelser og i modsætning til navnet har malteserduer meget lidt til fælles med Malta.
Og hvis man ser på denne fugl med uøvede øjne, er det svært at genkende en due i den. Hvordan og hvorfor blev duen forvandlet til en æglæggende høne?
Lad os lægge kortene på bordet med det samme: maltesiske fugle er ikke hybrider af tamme høns eller mini-strudse, men helt ægte duer. Gennem århundreder har avlere omhyggeligt forædlet deres udseende.
De første opdrættere menes at være østrigske landmænd fra 1800-tallet, som havde en særlig forkærlighed for duekød.
Hvilke fugle der blev stamfædre til denne race, er stadig et mysterium. Nogle forskere mener, at de stammer fra europæiske kødduer, såsom franske bagdeter og tyske racer. Der findes også en teori om sydasiatisk oprindelse, men der er ikke mange beviser for dette.
Målrettet avl efter kødkvaliteter har forvandlet almindelige duer til en XL-version af sig selv. Mens en grå due vejer mellem 200 og 400 gram, kunne de historiske maltesere veje op til 700 gram! Efter nogle årtier spredte moden for sådanne store, kødfulde duer sig over hele Europa og nåede også til Malta. Men de var stadig langt fra deres moderne ‘kyllingelignende’ udseende. Dengang lignede fuglene mere en fjeret mursten end en yndefuld høne.
Kødduernes popularitet voksede, men malteserne standsede udviklingen. Der opstod nye racer, der var betydeligt større end dem – for eksempel vejer duer af racen King op til 1,5 kg! Landmændene begyndte gradvist at glemme malteserne. I stedet viste avlere stor interesse for dem.
Det var netop dem, der forvandlede den massive, jordnære due til en slank, langbenet og langhalset fugl. Maltesernes udseende ændrede sig så meget, at man ved første øjekast ikke kan se, om det er en due eller en kylling.
I dag holdes disse usædvanlige fugle som prydfugle over hele verden. De kan praktisk talt ikke flyve (selvom nogle individer faktisk kan flyve korte afstande). Men man kan ikke bringe sig til at smide sådan en smuk fugl i gryden!
