På grund af menneskelig aktivitet kan op til 40 % af alle arter snart forsvinde. Dette truer med sult og sygdomme.
På grund af menneskets mange års forurening af miljøet og skovrydning er insekter i hastig tilbagegang. I de kommende årtier kan op til 40 % af deres arter forsvinde. Det er allerede farligt for menneskeheden, og i fremtiden kan det få katastrofale konsekvenser.
Hvad truer os ved massedød af insekter, og hvordan kan vi stoppe det?
Insekter udgør op til 90 % af alle dyrearter på planeten og mere end halvdelen af alle levende væsener. Selvom videnskaben i dag kender til over en million arter, antager forskere, at der kan være omkring 10 millioner. Samtidig er mange af dem truet af udryddelse, advarer forskere. Allerede nu er antallet af insektarter faldet så meget, at journalister kalder det en ‘apokalypse’.
Ifølge forskernes skøn falder insekternes biomasse (den samlede masse af alle individer) i nogle regioner med mere end 2 % om året. Eksperter betragter det som en katastrofe og frygter, at op til 40 % af alle insektarter vil være udryddet om få årtier.
“Hvis dette fortsætter i fire årtier, vil vi miste næsten halvdelen af livets træ. Og det er katastrofalt,” siger entomologen David Wagner, der dokumenterer insekters liv i USA.
Dataene for de enkelte regioner er ikke opmuntrende. I Tyskland er biomassen af flyvende insekter for eksempel faldet med 75 % fra 1989 til 2016, fortæller forskerne. Andre forskere har fundet ud af, at bestanden af biller i en af USA’s løvskove er faldet med 83 % fra 1973 til 2017. Og i den tropiske skov Lucillo i Puerto Rico er biomassen af leddyr faldet med 10-60 gange afhængigt af gruppen siden 1970’erne.
I øjeblikket er det umuligt at fastslå, hvor mange insektarter der er på randen af udryddelse, og hvor mange der er uddøde i de seneste år. Der findes ingen officielle data for mange arter: Nogle arter er blevet observeret i årtier, og der er indsamlet information om dem, mens andre arter ofte ignoreres. Det er kun den generelle tendens til fald i antallet, der er klar.
Hvorfor sker det?
Forskere rapporterede om et fald i antallet af biller og sommerfugle i Storbritannien allerede i 1870’erne. Dengang forklarede de deres udryddelse med indhegning af jord, plantning af kartofler og roer i stedet for dronte og det faktum, at insekterne fik det dårligere på grund af anlæggelsen af telegrafledninger.
Men i de følgende årtier kom der nye årsager til insekternes udryddelse – og alle har de at gøre med menneskets indvirkning på miljøet. For eksempel begyndte mennesker med udviklingen af det industrielle landbrug at bruge store mængder pesticider og gødning, der forurener miljøet. Insekter kan ikke leve i sådanne forurenede områder: For eksempel er der næsten ingen insekter tilbage i områder i Costa Rica, hvor der bruges store mængder pesticider.
En anden årsag er urbanisering. Mennesker har fældet skove og bygget byer, hvor mange insekter ikke er tilpasset til at leve. Men ifølge ord fra økologer observeres der også en tilbagegang i populationerne i skovområder, hvor der næsten ikke er mennesker, og hvor der ikke bruges kemiske midler. En af de vigtigste årsager til dette er den globale opvarmning.
På grund af de stigende temperaturer over hele verden varer tørkeperioderne længere: I de tropiske skove i Costa Rica varer de for eksempel et halvt år i stedet for fire måneder. Insekter, der normalt tilbringer fire måneder under jorden i venten på regn, er nu tvunget til at leve i hede og tørke. Mange af dem overlever ikke.
“Klimaforandringer <…> påvirker ikke bare et bestemt område, som brug af pesticider eller fældning af træer”
Ifølge ordene fra entomologen David Wagner er det særligt svært for insekter i tørre omgivelser: De har ingen lunger, og ilt kommer ind i deres kroppe gennem åndehuller. De kan ikke holde på vand i længere tid, så selv en kortvarig tørke kan dræbe millioner af insekter på få dage.
Hvad er faren?
Insekter er en vigtig del af de biologiske kredsløb: De er føde for andre dyr og fugle. Når de uddør, lider og dør arter, der er afhængige af dem som fødekilde. Forskere fra USA, Brasilien, Ecuador og Panama rapporterer om en katastrofal nedgang i antallet af fugle, selv i naturreservater. For eksempel er bestanden af 70 % af de insektædende fuglearter i Panamas skove faldet siden 1970’erne, og for 88 % af disse er bestanden mere end halveret.
I Puerto Rico har forskere fra USA og Mexico, der har overvåget insektbestanden fra 1970’erne til 2015, fundet ud af, at når antallet af insekter i tropiske skove faldt, faldt bestanden af firben, frøer og fugle også. Dette har forårsaget en forstyrrelse af skovens fødekæde.
Nogle insekter (f.eks. bier, hvepse og sommerfugle) bestøver også langt størstedelen af alle blomstrende planter – herunder en tredjedel af de landbrugsafgrøder, der er en vigtig del af produktionen af verdens fødevarer. På grund af deres udryddelse er mængden af frugt, grøntsager og nødder allerede faldet på verdensplan. Som følge heraf forværres sundheden for mange mennesker i udviklingslandene, og lande, der er afhængige af landbruget, lider økonomisk tab.
Jo mindre frugt og grøntsager mennesker spiser, jo oftere dør de – hovedsageligt af slagtilfælde, hjertesygdomme og kræft. Hvis insekter bestøvede flere planter, kunne man forhindre 427.000 dødsfald om året som følge af kroniske sygdomme.
Desuden kan mange insekter bekæmpe andre insekter, der er skadedyr for mennesker. For eksempel spiser guldsmede myg, der overfører sygdomme, og guldøjer jager bladlus og mider, der ødelægger afgrøder. Udryddelse af hele insektarter og massiv reduktion af deres bestande vil være en katastrofe for fødekæderne, og økosystemerne vil have meget sværere ved at genoprette sig efter sammenbrud.
Hvad kan vi gøre ved det?
Et internationalt forskerpanel opfordrer til at reducere udledningen af drivhusgasser for at redde insekterne. Det er også vigtigt at mindske brugen af pesticider og kunstgødning, som ikke kun dræber parasitter, men også bestøvere.
En anden effektiv måde at redde insekterne på er at bevare naturområder i landbrugslandskaber og begrønne byerne. Forskere anbefaler at bevare mikrohabitater, hvor insekter kan søge tilflugt fra global opvarmning og tørke. Landbrugsmetoderne skal også tilpasses til det enkelte land og den klimatiske zone.
I byerne kan søer, damme, haver og parker bidrage til at bevare insektbestanden, især hvis der plantes blomstrende planter, der giver nektar og pollen. Eksperter anbefaler at anlægge blomsterøer på græsplæner og slå dem så sjældent som muligt.
Forskere opfordrer til at rense vandløb for forurening og pesticider og holde bredderne rene. Regeringerne rådes til at yde tilskud, der kan hjælpe med at skabe gunstige betingelser for insekter, og finansiere uddannelsesprogrammer for landmænd og jordbesiddere. Desuden skal myndighederne sørge for, at der ikke indføres insektarter, der er fremmede for deres klimazoner.
Ny videnskabelig statistik og forskning om insektnedgang
Globalt fald i insektdiversitet: ifølge gennemgang af data fra over 73 historiske studier kan mere end 40 % af verdens insektarter være truet af udryddelse i de kommende årtier, især sommerfugle, bier, blomsterfluer og visse billegrupper. Samtidig er habitattab, pesticider og klimaændringer de vigtigste drivkræfter bag nedgangen.
En global meta‑analyse af 1 676 steder viser, at landlevende insekter i gennemsnit er faldet med ca. 0,92 % om året, hvilket svarer til omkring 24 % tab over 30 år. Dette indikerer, at langt større tab i bestemte regioner trækker gennemsnittet ned.
Yderligere forskning viser, at det især de almindeligt forekommende arter, der mister flest individer – det vil sige arter som bier, møl, græshopper og biller – hvilket har store økologiske konsekvenser, da disse arter ofte spiller nøgleroller i fødekæderne.
Regionale data og eksempler
- Europa – Tyskland. Langsigtede målinger i naturreservater viser, at den totale biomasse af flyvende insekter er faldet med mere end 75 % over cirka 27 år, også i tilsyneladende beskyttede områder.
- Storbritannien. Frivillige deltagere i ‘Bugs Matter’‑projektet dokumenterede et 63 % fald i flyvende insekter mellem 2021 og 2024, hvilket bekræfter tidligere langsigtede tendenser på tværs af Europa.
- Europa – bestøvere. Den seneste opdaterede rødliste fra IUCN viser, at minst 172 vilde biarter og 65 sommerfuglearter nu er truet af udryddelse i Europa, hvilket er markant højere end i tidligere vurderinger.
- USA – sommerfugle. En langvarig amerikansk undersøgelse viser, at omkring 22 % af sommerfuglepopulationerne er forsvundet og falder med ca. 1,3 % om året, med enkelte arter, der er faldet med over 85 % i bestemte stater.
- Fjernere økosystemer (Fiji). En nyestudie viser, at 79 % af Fijis oprindelige myrearter er i tilbagegang, med befolkningsfald begyndende for flere tusinde år siden og accelererende i de seneste århundreder pga. menneskelig påvirkning.
