Forskere har forudsagt dannelsen af et superkontinent om 250 millioner år.
Forestil dig en verden, hvor varme dræber hurtigere end sygdom, og hvor havbrisen forsvinder fra jordens overflade. Dette scenarie er ikke en fantasi, men et meget virkeligt billede af fremtiden, som forskere har modelleret ved hjælp af en supercomputer.
Planeten er fanget: Superkontinentet vender tilbage
En undersøgelse ved University of Bristol forudsiger dannelsen af et nyt superkontinent – Pangea Ultima – om ca. 250 millioner år. Denne landmasse, som dannes nær ækvator, vil ændre klimaet drastisk og kan gøre Jorden næsten ubeboelig for pattedyr.
Superkontinenter er ikke noget nyt i den geologiske historie. Jordens skorpe bevæger sig, og tektoniske plader støder med jævne mellemrum sammen og danner gigantiske landområder. Det er sket mindst tre gange, og Pangaea Ultima bliver den fjerde akt i dette planetariske skuespil. Denne gang vil scenariet dog være særligt dystert.
Tredobbelt slag: Hvorfor Pangæa ikke vil kunne overleve.
Ifølge beregningerne vil tre nøglefaktorer gøre Pangea Ultima dødbringende:
- Geografisk isolation fra havene: Superkontinentets indre regioner vil være for langt fra havene og miste deres evne til at afkøle luften. Temperaturerne i disse områder vil nå ufattelige højder og forvandle dem til stenørkener.
- Øget vulkansk aktivitet: Pladekollisioner vil forårsage massive udbrud. Massive mængder kuldioxid vil blive frigivet til atmosfæren og øge drivhuseffekten.
- Forøgelse af solens lysstyrke: Det anslås, at solen vil blive ca. 2,5 procent lysere. Det vil accelerere den allerede stigende opvarmning.
Grænserne for overlevelse: Hvorfor pattedyr ikke kan klare sig.
De fleste pattedyr, herunder mennesker, regulerer kropstemperaturen ved at svede eller trække vejret hurtigt. Men i varme og fugtige klimaer fordamper sveden simpelthen ikke. Det fører til overophedning og død.
Ifølge modeller vil op til 92 procent af jordens overflade blive ubeboelig for pattedyr. Kun smalle zoner nær kysterne eller ved polerne kan midlertidigt give ly. Men selv det er kun en udsættelse.
Ifølge klimatologen Dr. Alexander Farnsworth står menneskeheden over for en »tredobbelt trussel«.
“Temperaturer på over 50 °C, kvælende luftfugtighed og massive vulkanudbrud skaber alle på samme tid forhold, der er uforenelige med pattedyrs overlevelse”, siger klimaforskeren.
Frelse er mulig
Selvom Ultima Pangea endnu ikke er dukket op, overvejer forskerne allerede, hvordan arterne kan tilpasse sig. Blandt de mulige måder:
- Biologiske ændringer – f.eks. tykkere hud, nye kropsformer, forbedrede termoreguleringsmekanismer.
- Teknologiske løsninger – bygning af underjordiske megabyer med kontrolleret klima.
- Adfærdsændringer – overgang til en natlig livsstil som ørkendyr.
Men alle disse løsninger er stadig teoretiske, og ingen af dem garanterer overlevelse på lang sigt.
Historien gentager sig selv
Hvis vi kigger tilbage, kan vi se nogle ildevarslende paralleller. I slutningen af trias-perioden, for omkring 200 millioner år siden, blev dannelsen af superkontinentet også ledsaget af en stor udryddelse: Omkring 76 procent af arterne forsvandt. Årsagerne var de samme – pludselige klimaforandringer og vulkansk aktivitet.
Vi er allerede på vej i den retning
Selvom Pangaea Ultima er et spørgsmål om flere hundrede millioner år, er forudsætningerne for dens opståen allerede ved at tage form i dag. Tektoniske forskydninger fortsætter. Udledning af drivhusgasser og klimaforandringer sker for øjnene af os. I den forstand er Pangaea Ultima ikke kun en futuristisk trussel, men også en metafor for den nuværende krise.
Og alligevel – vi har tid
En tidsramme på 250 millioner år giver menneskeheden en chance. Videnskab, teknologi og evolution kan ændre vores fremtid. Men for at gøre det er vi nødt til at tage de klimatrusler og geologiske processer, der synes langt væk, alvorligt nu.
