Konflikten mellem mobilkommunikation (fra 2G til 6G) og astronomi truer civilisationen med alvorlige forstyrrelser, hvis der ikke gøres noget.
Menneskeheden risikerer at miste mobilt internet, navigation og uafbrudt drift af finansielle systemer på grund af farlig radioforurening i det jordnære rum.
Svage signaler fra supermassive sorte huller, som er afgørende for nøjagtig positionering af satellitter, går tabt blandt støj fra millioner af enheder og Starlink-satellitter.
Det skriver Universe Space Tech.
Det moderne verden er umulig at forestille sig uden satellitter. For at satellitter kan fungere nøjagtigt, er det nødvendigt at kende deres position i rummet med ekstrem præcision. Denne opgave kompliceres af den konstante bevægelse af Jorden, Solen og selve satellitterne. Et pålideligt pejlemærke i dette kaos er supermassive sorte huller i fjerne galakser.
Disse kosmiske giganter udsender radiobølger, når de opsuger materie. Forskere bruger VLBI-teknologi – et globalt netværk af radioteleskoper, der tilsammen danner et gigantisk virtuelt teleskop. Det opfanger signaler fra sorte huller, hvilket gør det muligt at bestemme planeternes og satellitternes position med stor nøjagtighed. Radiobølger er det perfekte redskab, da de passerer gennem atmosfæren uanset vejrforholdene. Men i dag er de genstand for hård konkurrence.
De samme frekvenser bruges aktivt til mobilkommunikation – fra 2G til 6G, Wi-Fi og satellitinternet som Starlink. Selvom internationale aftaler tildeler separate bånd til astronomi, er den reelle situation langt mere kompliceret. I det jordnære rum hersker der en hidtil uset radioforurening – svage signaler fra sorte huller går simpelthen tabt i støjen fra millioner af enheder og satellitter. Som følge heraf mister geodesiske observatorier deres nøjagtige pejlemærker.
Trusler fra radioforurening omkring Jorden
Dette kan få alvorlige konsekvenser. Hvis forskerne ikke kan spore signaler fra rummet nøjagtigt, bliver positioneringen af satellitter unøjagtig.
Dette vil medføre:
- forstyrrelser i GPS, GLONASS og Galileo;
- nedsat nøjagtighed af vejrudsigter og klimamonitorering;
- forstyrrelser i energiforsyningen og globale logistikkæder;
- trusler mod finansielle transaktioner og onlinebanking.
Forestil dig, at din navigator forveksler ruter, leveringen er flere timer forsinket, og din bankoverførsel forsvinder i det digitale rum. Det er ikke science fiction, men en helt reel mulighed, hvis radioforstyrrelserne fortsætter med at stige.
Hvordan redder man signaler fra det ydre rum?
Forskere foreslår en række løsninger, men deres gennemførelse kræver international aftale. Det er nødvendigt at:
- afsætte flere beskyttede frekvenser til radioastronomi og geodesi;
- oprette zoner omkring observatorier med strenge begrænsninger for radiofrekvenser;
- samarbejde med satellitnetværksoperatører for at mindske indvirkningen på videnskabelig forskning;
- at udvikle nye, mindre ‘støjende’ teknologier til dataoverførsel.
Fremtiden for den teknologiske civilisation afhænger af balancen: for at smartphones, satellitter og banksystemer kan fungere stabilt, er det nødvendigt at bevare adgangen til signaler fra fjerne galakser. For det er netop sorte huller, der kan blive de bærende fyrtårne for sikkerhed og præcision i den digitale verden.
